Update

Danskerne skal stemme om retsforbeholdet 3. december

Danskerne skal stemme om retsforbeholdet

Resume Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sat dato på, hvornår danskerne skal tage stilling til retsforbeholdet. Torsdag d. 3. december skal vi til stemmeurnerne.

Det står nu klart, at befolkningen i begyndelsen af december skal tage stilling til, om retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning. Statsministeriet statsminister Lars Løkke Rasmussen har sammen med partiledere fra Socialedemokraterne, De Radikale, SF, Konservative og Alternativet meddelt, at folkeafstemningen skal finde sted d. 3. december.

Tænketanken EUROPA har udarbejdet en lang række analyser og notater om retsforbeholdet og tilvalgsordningen. Du kan læse meget mere her.

Da valgdatoen blev offentliggjort d. 21. august kommenterede vi beslutningen i en række medier. Se mere her:

Bjarke Møller om retsforbehold

Direktør Bjarke Møller i DR2 inden pressemødet

Bjarke Møller i DR2 Dagen kl 17.00

Bjarke Møller i P1 Morgen kl. 6.00

Forskningschef Catharina Sørensen kl. 17.30 på TV2 NEWS (ikke tilgængelig)

EU-duellen mellem Løkke og Thulesen Dahl (Berlingske)

Folkeafstemningen – Europol eller glidebane (Kommentar i Berlingske)

Et nej kan blive en glidebane ud af samarbejdet

På baggrund af udmeldingen fra statsminister Lars Løkke Rasmussen siger direktør Bjarke Møller:

”Folkeafstemningen om den såkaldte tilvalgsordning ligner en klar vindersag for statsminister Lars Løkke Rasmussen og ja-partierne. Et massivt flertal på otte ud af ti danskere ønsker at forblive i det europæiske politisamarbejde, og meningsmålingerne viser et solidt flertal for en ny tilvalgsordning. Men næsten hver fjerde vælger er uafklaret i synet på den nye tilvalgsordning, og den offentlige debat kan flytte mange stemmer. Det er nej-sidens chance.”
 
”Vi står ikke over for et valg mellem retslig status quo eller en glidebane. Hverken ja-siden eller nej-siden kan garantere status quo. Det er en illusion. Et nej kan blive en glidebane til en uvis fremtid, fordi Danmark glider ud af Europol, og fordi det er meget usikkert, om vi kan få en parallelaftale med EU. Et ja vil også ændre status quo, fordi Folketinget fremover kan tilvælge eller fravælge EU-retsakter fra sag til sag.”

”Nej-partierne skylder stadig at give vælgerne et troværdigt og sammenhængende alternativ. Det er meget usikkert, om vi kan få en parallelaftale for Europol, for den slags har EU ikke givet efter Lissabon-traktaten i 2009. Selv hvis vi efter flere års forhandlinger fik en samarbejdsaftale som Norge, ligner det et halvdårligt alternativ for politiet. Norsk politi kan f.eks. ikke søge direkte i Europols informationssystem, og Norge har svært ved at få lov til at deltage i de andre EU-retsakter, som bruges i kampen mod organiseret kriminalitet.”

”Udlændingepolitikken vil helt sikkert blive et stort spørgsmål i kampagnen. Ja-partierne har på forhånd sagt, at EU-retsakter om asyl og indvandring ikke bliver en del af den danske tilvalgsordning. Partierne har derfor fået vetoret imod at give EU nye beføjelser på det område. Men den voldsomme stigning i flygtninge og migranter til Europa er en eksplosiv politisk sag, som kan påvirke vælgerne op til folkeafstemningen og genåbne debatten om asylfordelingsnøgler og grænsekontrol.”

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.