Notat

Danskerne klar til mere EU-samarbejde på retsområdet

Danskere klar til mere EU

Resume Hvordan stemmer aftalen om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning overens med danskernes ønsker til EU-samarbejdet? I dette notat uddeles karakterer til aftalepartiernes til- og fravalg, alt efter hvor godt de rammer folkestemningen.
 
Vurderingen sker på baggrund af ny meningsmåling blandt 1000 repræsentativt udvalgte personer, som analyseinstituttet YouGov i april har gennemført for Tænketanken EUROPA.
 
Notatet viser, at danskerne er klar til at deltage i langt mere af EU’s retspolitik, end partierne bag aftalen lægger op til. Overraskende nok gælder det også i forhold til asyl- og indvandringspolitikken. Derimod er et flertal på vagt over for mulige økonomiske omkostninger af tilvalgsordningen.

Hovedkonklusioner
  • Danskerne bakker i høj grad op om den aftale om en tilvalgsordning, som regeringen sammen med SF, V og K blev enige om i marts. Det bekræfter en ny meningsmåling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA.
  • Med et tilvalg af 22 retsakter er aftalen faktisk langt mere restriktiv, end et flertal i befolkningen kunne tænke sig. Aftalepartierne kunne formentlig have fundet vælgermæssig opbakning til tilvalg af yderligere 14 EU-love.
  • Overraskende nok gælder det også i forhold til asyl- og indvandringspolitikken, som ellers er holdt helt uden for aftalen. Her viser målingen stor opbakning til størstedelen af de forbeholdsramte retsakter.
  • Opbakningen til EU’s asyl- og indvandringspolitik skyldes næppe, at danskerne ikke længere bakker op om dansk udlændingelov. Det skyldes snarere, at meget af EU-samarbejdet på området handler om forhold som bekæmpelse af ulovlig indvandring og tiltrækning af højtuddannet arbejdskraft. Det er områder, som et stort flertal af befolkningen ønsker at samarbejde om.
  • Derimod viser målingen, at det er vigtigt for mange danskere, at EU’s retssamarbejde ikke medfører væsentlige merudgifter for Danmark. Det argument bruges i aftalen som begrundelse for at fravælge en række retsakter. Her er der altså tilsyneladende overensstemmelse mellem aftalen og danskernes ønsker til EU-samarbejdet.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.