Notat

Danskerne kender ikke deres ”spidskandidater”

Jean-Claude Juncker og Martin Schulz var spidskandidater til EP14

Resume Indførelsen af spidskandidater til posten som kommissionsformand var et nyt fænomen ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2014. Håbet var, at spidskandidaterne kunne være med til at gøre valget mere nært og personligt og dermed øge valgdeltagelsen.
 
De færreste danskere var dog før valget til Europa-Parlamentet klar over, at de med deres stemme også indirekte kunne påvirke valget af en ny kommissionsformand. En nylig undersøgelse fra det tyske analyseinstitut AMR GmbH Düsseldorf viser, at kun 18 pct. af danskerne var klar over, at de havde indirekte indflydelse. Dertil kommer, at kun 13,5 pct. af danskerne kunne nævne navnet på mindst én af de europæiske partiers spidskandidater. Sammenlignet med de andre EU-lande ligger danskernes viden om spidskandidaterne helt i bund. Denne manglende viden står i kontrast til undersøgelser på andre områder, der viser, at danskernes viden om EU er relativ høj.
 
Det lave vidensniveau kan hænge sammen med, at der i pressen og blandt de danske kandidater til Europa-Parlamentet kun var få, der for alvorlig troede, at Jean-Claude Juncker, som spidskandidat for de kristelige demokrater, kunne ende som kommissionsformand. Spørgsmålet blev behandlet som en hypotetisk, men ikke realpolitisk, mulighed.
 
I dette notat sætter Tænketanken EUROPA fokus på danskernes viden om spidskandidaterne i relation til vidensniveauet i andre EU-lande.

Hovedkonklusioner
  • 51 pct. af danskerne bakker op om, at de ved Europa-Parlamentsvalg har indirekte mulighed for at vælge, hvem der bliver formand for Europa-Kommissionen.
  • Kun 18 pct. af de danske vælgere var klar over, at de gennem Europa-Parlamentsvalget indirekte kunne få indflydelse på, hvem der blev kommissionsformand. Det ligger under EU-gennemsnittet på 29,8 pct.
  • Den generelle viden om spidskandidaterne er lav. Blot 13,5 pct. af danskerne kan nævne navnet på mindst én af de europæiske partiers spidskandidater. EU-gennemsnittet er 29,4 pct.
  • Den generelle viden om spidskandidaterne var højere hos dem, der stemte til Europa-Parlamentsvalget, end hos dem der blev hjemme.
  • Spidskandidaterne var ikke med til at vende flere års tendens til faldende stemmedeltagelse og skabte ikke en fælles europæisk offentlighed.
  • Ved næste EP-valg vil der være skabt præcedens for, at en spidskandidat også kan ende som kommissionsformand. Det kan muligvis øge den folkelige interesse og viden om spidskandidaterne.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.