Notat

Danskerne generelt mere EU-lunkne – fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Resume Inden for det seneste år er danskerne blevet mere lunkne og afventende i synet på Den Europæiske Union. Flere danskere er ved at komme i tvivl, om EU er godt for Danmark. Der er ikke længere et solidt flertal, der har den opfattelse, at EU-samarbejdet er godt for Danmark, eller at samarbejdet bør styrkes. De overbeviste EU-tilhængere er ved at tabe terræn på udvalgte områder, og langt flere borgere vipper mellem et ja eller et nej uden at have taget klar stilling. Men det er foreløbig sket, uden at den hårde EU-skepsis er blevet styrket.

Det viser en ny meningsmåling blandt 1018 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-74 år, som YouGov har foretaget for Tænketanken EUROPA. Den rummer en række opsigtsvækkende tendenser. Helt overordnet er der en stigende tvivl og mere afventende holdning sammenlignet med en meningsmåling, der blev lavet af Megafon for Tænketanken EUROPA i september sidste år. Mange danskere er bekymret over tab af suverænitet, og et flertal mener bl.a., at Danmark har for lille indflydelse i EU. Et stort flertal vil stadig bevare forbeholdet over for euroen og forsvarsforbeholdet, men samtidig har danskerne en pragmatisk eller ligefrem positiv holdning til et udvidet samarbejde på flere områder.

Danskerne er nu klar til et udvidet samarbejde på det retlige område, da der er et markant flertal, der enten ønsker at afskaffe retsforbeholdet eller at erstatte det med en tilvalgsordning. Undersøgelsen dokumenterer samtidig, at danskerne ønsker et stærkt EU indenfor miljø, energi, økonomi og udenrigspolitik. Der er samtidig en stigende forskel mellem generationerne i synet på EU. De unges vægelsind overfor EU er steget kraftigt i det forløbne år, fordi flere er kommet i tvivl eller har indtaget en hverken-eller position, hvor de ældre over 65 år generelt er langt mere positive overfor det europæiske projekt.

Hovedkonklusioner
  • Danskerne er blevet mere kølige over for europæisk integration under krisen. Siden sidste år er det flertal forduftet, der syntes, at EU er godt eller meget godt for Danmark. Langt flere danskere er kommet i tvivl om værdien af EU-samarbejdet.
  • Danskerne er konkrete, men ikke abstrakte europæere, forstået på den måde at fordelene skal være tydelige og substantielle. En del er afventende og tager pragmatisk stilling fra sag til sag. Kun 1/3 af befolkningen mener, at EU-samarbejdet helt overordnet skal styrkes, men samtidig ønsker et stort flertal, at EU styrkes på konkrete områder som bl.a. det retlige område, miljø og energi.
  • Der er stadig en suverænitetsbaseret forsvarsmekanisme hos danskerne, når de bliver spurgt, om de 22 år gamle EU-forbehold skal afskaffes, men et stort flertal er klar til et udvidet EU-samarbejde inden for en tilvalgsordning.
  • En ny generationskløft er under opsejling i synet på EU. De ældre borgere på over 65 år er meget mere proeuropæiske, men den unge generation har ikke samme historiske hukommelse og er mere afventende og uafklarede. Og langt flere unge svarer, at de ikke ved, hvad de mener om EU.
  • Mange danskere efterlyser et større fokus på EU i medierne, og hvis der var folkeafstemning i morgen, ville de i første række søge efter viden via nyhedsudsendelser i tv og radio.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.