Debat

Dansk Folkepartis letsindige løfte til vælgerne

Resume EU-Domstolen vil med helt overvejende sandsynlighed vil underkende Dansk Folkepartis løsning.

Dette indlæg blev bragt i Jyllands-Posten 7. november 2015. Per Lachmann er seniorrådgiver hos Tænketanken EUROPA.

Hvis Danmark skal ændre sit nuværende absolutte retsforbehold til en tilvalgsordning, skal vi i EU erklære, at vi overgår til tilvalgsordningen på alle dele af EU’s retssamarbejde. Dansk Folkeparti garanterer imidlertid, at Danmark kan erklære dette i Bruxelles, men alligevel – i Danmark – opretholde det absolutte retsforbehold på alle andre områder end lige netop Europol-området.

Fremtidige tilvalg af andre EU-love end Europol-forordningen vil efter denne model altid skulle behandles efter reglerne i grundlovens § 20 om suverænitetsoverladelse med folkeafstemning. I et notat til Tænketanken Europa 17/10 har jeg skrevet, at DF’s model sandsynligvis vil blive underkendt, hvis den skulle blive forelagt for EU-Domstolen. Danmarks tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen har i et debatindlæg i JP 4/11 bakket op om dette synspunkt. Vi kan ikke sige ét i EU og noget andet i Danmark.

Justitsministeriet har nu besvaret spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Europaudvalg om dette emne. Justitsministeriet siger heri, at tilvalgsordningens hensigt er at give Danmark mulighed for at kunne tilvælge EU-love på forslagsstadiet. Det er også svært at nå til anden konklusion, da dette formål udtrykkeligt er angivet i præamblen til protokollen om vores retsforbehold.

Justitsministeriet siger også, at tilvalgsordningens hovedbestemmelse om tilvalg af EU-love på forslagsstadiet i praksis ikke vil kunne anvendes, hvis DF’s løsning følges. Også på dette punkt var Justitsministeriets svar forventeligt, fordi ministeriet allerede i sin redegørelse fra 2007 om Lissabon-traktaten var nået til samme konklusion.

Danmark har kun tre måneder til at beslutte, om vi vil tilvælge et forslag til en EU-lov. Inden for denne tidsfrist vil det ikke være muligt at nå at afgøre, om der er flertal i Folketinget for et tilvalg, og derefter udarbejde lovforslag, gennemføre høring om lovforslaget, behandle det i Folketinget og endelig holde folkeafstemning.

Min konklusion på grundlag af disse to præmisser har hele tiden været, at EU-Domstolen med helt overvejende sandsynlighed vil underkende Dansk Folkepartis løsning. Justitsministeriet kommer i svaret – uanset vores enighed om de to præmisser – til den modsatte konklusion.

Det skyldes, at ministeriet kun tillægger det politisk – men altså ikke juridisk – betydning, at løsningen vil stride imod tilvalgsordningens formål, og at løsningen vil udelukke, at tilvalgsordningens hovedbestemmelse kan anvendes i praksis. Hermed fortolker Justitsministeriet imidlertid EU-retten på en måde, som strider imod EU-Domstolens fortolkningsmetode, som ellers er tiltrådt af Højesteret. Den mest udbredte danske bog om EU-ret, ”EU-Karnov”, fremhæver, at EU-Domstolen i sin fortolkningsmetode foruden at lægge vægt på ordlyden af en traktatbestemmelse, »søger at vurdere, hvorledes den omstridte traktatbestemmelse bedst kan opnå ”effektiv virkning”.., set i forhold til de formål, bestemmelsen har …(Min understregning)«.

Når den løsning, som Dansk Folkeparti lover befolkningen, klart strider mod tilvalgsordningens formål og ikke blot vanskeliggør, men direkte udelukker bestemmelsens effektive virkning, så fører EU-domstolens fortolkningsmetode med stor sandsynlighed til, at Dansk Folkepartis løsning vil blive underkendt af EU-domstolen. Jeg tror ikke, at man – som Justitsministeriet gør det – skal regne med, at EU-domstolen i givet fald vil fravælge sin egen fortolkningsmetode.

Læs også Politikens historie Jurister skyder DF's EU-plan ned, hvor Per Lachmann udtaler sig om sagen.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.