Notat

Dansk exit fra Europol er faretruende tæt på

Danmark ser ud til at være på vej ud af Europol

Resume Det ser ikke lyst ud for det danske ønske om en særaftale om Europol. Både i forhold til det juridiske, det politiske og det praktiske er der så store knaster, at det må betegnes som helt ekstraordinært, hvis det skulle lykkes regeringen at få en aftale om Europol på plads inden 1. maj 2017, hvor Danmark står til at skulle forlade politisamarbejdet. Brexit og igangværende forhandlinger med Schweiz har kompliceret de danske forhandlinger med EU, og meldingerne fra Kommissionen er ikke positive.

Senest har Kommissionens viceformand, Frans Timmermans, sagt, at Danmark ikke kan få en parallelaftale som tredjeland, og hvis Danmark vil være medlem af Europol, skal tilvalgsordningen benyttes. Dermed er mulighederne for en parallelaftale ved at være lukket. Den officielle afklaring på spørgsmålet afventes dog stadig. Det halmstrå, som regeringen kan håbe på, er Lars Løkke Rasmussen møde med formanden for Kommissionen i november måned.

Får Danmark ikke en parallelaftale, vil alene en ny folkeafstemning – en såkaldt plan-B – om en mere begrænset tilvalgsordning kunne sikre de danske interesser. En ny måling foretaget af TNS-Gallup for Berlingske viser, at 69 pct. af danskerne vil støtte op en sådan afstemning. Men også denne løsning synes længere væk, efter Dansk Folkeparti har opgivet et tidligere løfte om at benytte en begrænset tilvalgsordning, hvis parallelaftalen viste sig at være umuligt at få. Lars Løkke Rasmussen har sagt, at det ser svært ud med en sådan afstemning uden Dansk Folkepartis støtte. Dermed tyder det på, at politiet skal forberede sig på en situation uden for Europol.

Hovedkonklusioner
  • Der er stor sandsynlighed for, at Danmark ikke opnår en parallelaftale om Europol – og slet ikke i tide før den nye forordning træder i kraft og sætter dansk politi uden for døren.
  • Politisk er særaftaler i meget lav kurs i EU, og forhandlinger med Schweiz samt udsigten til at skulle lave en ny aftale med Storbritannien har svækket Kommissionens appetit på undtagelser.
  • EU har tidligere stillet som betingelser for parallelaftaler, at de skal være midlertidige og alene anvendes i undtagelsestilfælde. Det bliver svært at overbevise Kommissionen om, at dette er tilfældet denne gang.
  • Hertil kommer, at Lissabon-traktaten giver Danmark ensidig ret til at overgå til den såkaldte tilvalgsordning, hvor Danmark sag for sag kan tilvælge EU-lovgivning – som fx EU-forordningen om Europol.  Blandt iagttagere i Bruxelles betragtes denne mulighed (som ikke fandtes da Danmark fik sine nuværende fire parallelaftaler) at veje tungt imod en parallelaftale for Danmark.  Meget peger i retning af, at en parallelaftale vil blive anset for en politisk/juridisk omgåelse af Lissabon-traktaten. De seneste udtalelser fra Kommissionens viceformand, understreger det.
  • Om en afvisning af en parallelaftale begrundes med juridiske eller politiske argumenter er i og for sig uden betydning. Danmark har ikke noget krav på at få en aftale. Danmarks eneste juridiske krav på at deltage på retsområder er tilvalgsordningen eller en ophævelse af retsforbeholdet.
  • Rent praktisk er det tidsmæssige aspekt ikke til at komme uden om. Tidligere parallelaftaler har taget 5-6 år at få på plads, og de seneste erfaringer tyder, at processen er yderligere kompliceret og dermed mere tidskrævende efter Lissabontraktaten.
  • Danmark søgte i 2013 en supplerende parallelaftale til Eurodac-forordningen, hvilket af Kommissionen blev betragtet som en formalitet, fordi vi allerede var tilknyttet Eurodac gennem en parallelaftale. Tre år efter pågår forhandlingerne stadig. Det samme er tilfældet for en aftale om bevissikringsforordningen, der har været undervejs siden 2009.
  • Skulle Danmark trods alle odds opnå en aftale, vil det efter alt at dømme ikke blive tale om en parallelaftale med fulde operative rettigheder,  men kun et begrænset operationelt samarbejde, dvs. et B-medlemskab uden fuld søgeret til Europols databaser. Men op til folkeafstemningen om tilvalgsordningen sagde et stort flertal af partierne – herunder også Dansk Folkeparti og Liberal Alliance – at de ikke ønskede et B-medlemskab.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.