Analyse

Danmarks forsigtige tilvalg

Danmarks forsigtige tilvalg

Denne analyse blev bragt i Politiken d. 22. marts 2015.

Danmark kan komme tættere på kernen af Europa, hvis danskerne ved en folkeafstemning siger ja til forslaget om at erstatte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning i EU. Det brede Europa-forlig mellem S, RV, V, K og SF lægger op til, at Danmark tilvælger 22 konkrete retsakter i EU’s retssamarbejde.
 
Det sker for at hindre, at Danmark ikke smides ud af EU’s politisamarbejde. Dansk politi har brug for Europol til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet med narkohandel, tyvebander, rockere, børnepornografi og terrorisme. Et meget stort flertal af vælgerne vil med i Europol, så det er næppe tilfældigt, at den del fremhæves. "Ambitionen er at gøre det sværere at være kriminel," fremgår det af aftalen.
 
Partiernes hovedbudskab er, at Danmark skal være tough on crime – også i EU. Og at det er vigtigt for "alle danskeres sikkerhed og tryghed". Derudover har man tilvalgt relativt ukontroversielle retsakter om at bekæmpe konkursryttere, falskmøntnere og dårlige betalere eller at give folk bedre beskyttelse ved skilsmisser og sager om forældremyndighed og arv.
 
Meget tyder på, at ja-siden kan vinde en folkeafstemning. En ny Megafon-måling foretaget for TV2, viser, at 61 pct. siger ja til en tilvalgsordning, mens 19 pct. er imod.
 
Samlet lægges op til et meget forsigtigt dansk tilvalg. Partierne har pillet alt ud af tilvalgsordningen, der vil kunne udnyttes af modstanderne. Aftalen virker som skræddersyet til at føre kampagne op til en folkeafstemning. Partierne har taget bestik af meningsmålingerne – og frem for alt af Dansk Folkeparti.
 
I en ny version af kontraktpolitikken har man givet vælgerne en tredobbelt garanti for, at man fravælger EU’s udlændingepolitik og retsakter for asyl- og indvandring: Alle aftalepartier har vetoret, det kan ikke ændres før et folketingsvalg, og man har lovet, at det kun sker, hvis det udtrykkeligt siges før et valg. Så vælgerne får reelt mulighed for at trække i nødbremsen på udlændingeområdet.
 
Den tredobbelte sikkerhedsgaranti imod EU’s udlændingepolitik skal berolige indvandrerkritiske vælgere, og den kollektive udlændinge opt-out er en forhåndssejr for Dansk Folkeparti. Sideeffekten er, at man også ofrer nogle EU-retsakter, som f.eks. koncernarbejder-direktivet, der kan gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække højkvalificeret arbejdskraft.
 
En anden konsekvens er, at Danmark heller ikke kan deltage i de tilbagesendelsesaftaler, hvor EU presser afrikanske lande og andre tredjelande til at hjemtage flere illegale migranter og placere dem i nærområderne. Paradokset er, at Danmark ikke kan gå med i EU-initiativer, der virker beslægtet med nogle forslag, som selv DF har præsenteret i den danske udlændingedebat.
 
Aftalepartierne er løbet i en stor bue uden om al EU-udlændingepolitik for ikke at række modstanderne en lillefinger. Aftalepartierne har fravalgt en række forslag om at øge borgernes retssikkerhed i retssalene med udvidet tolke- og advokatbistand, retshjælp og beskyttelse af ofre. EU-reglerne vil løfte retssikkerheden ift. dansk praksis, men relativt begrænsede økonomiske ekstraomkostninger er brugt som argument for at fravælge dem.
 
Dermed er Danmark et mere fodslæbende EU-land end selv Storbritannien, der har brugt sin tilvalgsordning til at tilvælge de fleste EU-regler, der giver øget retssikkerhed. Danmark er rykket tættere på kernen, men vi er stadig mere fodslæbende end briterne, der har tilvalgt over 2/3 af alle EU-retsakter på området. Se også firgur i bunden af siden.
 
Hvorfor har politikerne ikke her taget tyrene ved hornene?
 
Kan det tænkes, at aftalepartierne er bange for, at DF så siger, at danske skatteborgeres penge bruges til at hjælpe kriminelle fra andre EU-lande – f.eks. fra Rumænien? Fravalget viser, at aftalepartierne ikke tør stå på mål for højere retssikkerhed i EU, selv om danskere kan nyde godt af det ved retssager i andre EU-lande.
 
Skeptikerpartierne har dog også flere udfordringer at slås med, der kan svække deres position før folkeafstemningen. Et flertal af Dansk Folkepartis egne vælgere ønsker et tilvalg af Europol, så hvorfor siger partiet stadig nej til den foreslåede model? Formanden Kristian Thulesen Dahl advarer imod suverænitetsafgivelser, men han vil gerne have Folketinget til at søge en såkaldt parallelaftale, der kan sikre fortsat dansk deltagelse i Europol. Er det bedre?
 
Alternativet med den parallelaftale, som DF og Enhedslisten anbefaler, er dog besværligt, usikkert og tidskrævende. Efter Lissabontraktaten fra 2009 forventes Danmark EU-retligt at gøre brug af tilvalgsordningen. De hidtidige fire danske parallelaftaler er tilbage fra tiden før Lissabon, og vi har fået afvist to aftaler.
 
Erfaringen viser, det tager 5-6 år at få parallelaftaler i hus, for Kommissionen skal først tage initiativet, så skal 27 medlemslande overbevises og til sidst venter Europa-Parlamentet. Den alternative model kan meget vel sende dansk politi ud i kulden frem til 2021. Selv hvis aftalen kom i hus, er den usikker, for hvis andre EU-lande går videre med nye initiativer i kampen mod terrorismen, skal parallelaftalen revideres. Også den slags tager flere år.
 
Både DF og Enhedslisten vil gerne have en norsk model med parallelaftaler, men Norge har ingen indflydelse. Og da Norge ville tilslutte sig den europæiske arrestordre tog det to år at overbevise Kommissionen, og siden fulgte mere end ni år med at overbevise alle EU-lande om, at de skulle godkende den norske aftale.

Danmark er mere fodslæbende med tilvalgsordningen end briterne

Tænketanken EUROPA har udarbejdet en omfattende række af notater og analyser om det danske retsforbehold. Læs mere om retsforbeholdet

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.