Notat

Danmark presses af nyt forslag om fordeling af asylansøgere

Nyt EU-forslag om asyl og flytninge presser Danmark

Resume 2015 står til at slå alle rekorder for antallet af bådflygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet. Det voldsomme migrationspres og udsigten til nye druknetragedier udgør i dag en af EU’s vanskeligste udfordringer.
 
Derfor lægger EU op til at styrke indsatsen på asyl- og indvandringsområdet. Efter det ekstraordinære topmøde den 23. april har Europa-Kommissionen nu fremlagt et omfattende migrationsudspil, der kan føre til vidtgående ændringer på en række punkter. Man vil øge overvågningsarbejdet og grænsekontrollen i Middelhavet, man vil med en militær indsats destruere menneskesmuglernes både, og man vil lave et tæt samarbejde med afsenderlandene i Afrika, så menneskesmuglernes ruter bliver stoppet. Dertil kommer aftaler om tilbagetagelse, så illegale migranter kan sendes retur til nærområderne. Samtidig lægger Kommissionen nu op til at etablere et permanent kvotefordelingssystem for asylansøgere, så der kan komme en mere ligelig og fair fordeling mellem alle medlemslande.
 
De danske EU-forbehold sætter grænser for Danmarks mulighed for at deltage fuldt ud i samarbejdet på asyl- og indvandringsområdet. Retsforbeholdet, forsvarsforbeholdet samt den tilvalgsmodel, som regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative er enedes om, udelukker på forskellig vis Danmark fra at deltage i disse vigtige initiativer. Men Danmark er med i de såkaldte Dublin-aftaler, og den forestående revision af disse kan muligvis gøre det svært for Danmark at opretholde sin modstand mod en fælles byrdefordeling. En mere fair fordeling af asylansøgere ser ud til at blive en del af næste års revision af Dublin-aftalerne, og det vil sætte Danmark under politisk pres.
 
Et flertal blandt danskerne er allerede klar til et tættere EU-samarbejde om store dele af asyl- og indvandringspolitikken. En ny YouGov-måling for Tænketanken EUROPA viser, at der bl.a. er flertal for fælles indsats mod illegal indvandring samt fælles regler for, hvornår man kan modtage asyl i EU.

Hovedkonklusioner
  • Tragedierne i Middelhavet har sat EU under pres for at levere løsninger i asyl- og indvandringspolitikken der virker. Kommissionens nye migrationsudspil er vidtgående og rummer en række sammenhængende initiativer, der også udfordrer de danske EU-forbehold.
  • Med en stigende flygtningestrøm (695.000 asylansøgere i de sidste tolv måneder) er EU-landene tvunget til at finde en fælles løsning. Nye initiativer vil blive præsenteret i løbet af de næste måneder, og alle medlemslande vil komme under hårdt pres for at tage et medansvar.
  • De danske rets- og forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage fuldt i disse EU-tiltag om at undgå nye tragedier med bådflygtninge i Middelhavet. Men det blive svært at opretholde den afvisende position.
  • Det kategoriske fravalg af asyl- og indvandringsområdet i en kommende tilvalgsordning vil gøre det stadig vanskeligere for Danmark manøvrere i et tværgående EU-samarbejde. Det kan skade danske interesser.
  • Den kommende revision af EU´s såkaldte Dublin-regler, hvor Danmark har en parallelaftale, kan blive en alvorlig politisk udfordring for Danmark, for der lægges op til en reform i 2016, der kan indebære en fælles byrdefordeling for asylansøgere i EU.
  • Et opgør med forsvarsforbeholdet og en bred tilvalgsordning på retsområdet kan gøre det muligt for Danmark fra sag til sag at vælge, hvor det er i dansk interesse at deltage.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.