Kommentar

Danmark på alliancejagt

Denne kommentar blev bragt i Jyllandsposten d. 30. december 2020

På alliancejagt 
Tidligere på måneden kunne Tænketanken EUROPA præsentere en nedslående konklusion fra en ny måling af EU-holdninger i ni lande: Alle steder – selv i Tyskland og Frankrig – er der en markant opfattelse af, at ens lands indflydelse i EU er blevet mindre de seneste 2-3 år. I Danmark vurderer 40 pct., at vores indflydelse er blevet mindre, mens 20 pct. siger, den er blevet større.

Det er ofte vurderingen i Danmark, at det er nogle få, store EU-lande, der -  når det kommer til stykket - bestemmer EU-politikken. Målingen viser, at det ikke nødvendigvis er sådan, befolkningerne i de store lande selv oplever det. Der dog ingen tvivl om, at særligt de mindre lande i EU efter Brexit vil være nødt til at gå sammen i alliancer for at få indflydelse.

Hvordan gøres det bedst i et lille medlemsland som Danmark, der har været vant til at læne sig op ad Storbritannien, og som har EU-forbehold på centrale områder som forsvarspolitik, retlige anliggender og euroen? I en netop forestået interviewrunde stillede vi det spørgsmål til eksperter fra fem EU-lande – Holland, Irland, Polen, Spanien og Tyskland. Deres svar var todelt:

Venskaber er vigtige, indflydelse er vigtigere.
For det første handler allianceopbygning ikke blot om at have gode venner. Det handler om at sikre sig indflydelse i en kompleks verden, der ofte kræver skiftende alliancer fra sag til sag og dermed bred tilstedeværelse rundt om i EU’s hovedstæder samt i Bruxelles. Danmarks faste repræsentation til EU er ift. vores størrelse blandt unionens mindste, hvilket kan gøre det vanskeligere at skabe netværk. Uden ny pengeindsprøjtning kræver det benhård prioritering – og gerne et tættere forhold til flere af EU’s store lande end ’blot’ nabo-Tyskland. Tidligere har danske diplomater langt hen ad vejen blot behøvet at have Tyskland og Storbritannien på speed-dial – men nu bør ikke mindst Frankrig på listen i tilfælde af, at der er mærkesager, hvor Tyskland ikke vil være med.

Her er det vigtigt at have for øje, at den stereotype kløft mellem det ’protektionistiske Frankrig’ og ’frihandelsorienterede Danmark’ ikke nødvendigvis er så dyb i dag som tidligere, med en mere liberal fransk leder i Macron på den ene side, og større opmærksomhed i flere danske kredse omkring udfordringer ved utæmmet frihandel på den anden side – foranlediget af de seneste års ’America-first’ strategi i USA, handelskrige med Kina, Brexit og generelt svækkede multilaterale institutioner.

Alle bejler til en influencer.
Den anden konklusion er, at Danmark trods EU-forbehold har gode kort på hånden ift. at kunne spille en større rolle, end geografien tilskriver. Ikke mindst den mangeårige klimaindsats gør Danmark til en tung spiller ift. EU’s højaktuelle grønne dagsorden. Digitalisering fremhæves som et andet, dansk styrkeområde. Men landeeksperterne understreger, at det ikke er nok at have de rigtige synspunkter og ekspertise for at blive prioriteret som alliancepartner. Det er mindst lige så vigtigt, om man er en, der kan hive andre med. På den baggrund vedbliver et land som Polen – der ellers for nylig blev udråbt som et af EU’s mest skuffende lande i en ekspertrundspørge af tænketanken ECFR – med at være efterspurgt, da det ses som en hub for Østeuropa. Det giver mening for embedsværk og lobbyister at bruge ressourcer på Warszawa, da man forventer, at Polen trækker andre lande med sig. Samme forventning er der ikke til København – f.eks. pegede den irske EU-ekspert, Brigid Laffan, på, at Dublin prioriterer Haag i forventningen om, at en alliance med Holland uden de store ekstra ressourcer vil trække lande som Danmark med. 

Det er altså afgørende, at Danmark sætter sig selv i førerrollen i arbejdet med at samle en gruppe af ligesindede lande på f.eks. klimaområdet, der som minimum mødes forud for relevante rådsmøder for at afstemme positioner. EU-indflydelse kommer ikke alene ved at være en god ven eller ved at være dygtig, men ved at man formår at samle en kritisk masse omkring sine prioriteter.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.