Analyse

Danmark bør ikke tage Englandsbåden ud af EU

Det er ikke i dansk interesse at følge briterne, hvis Brexit

Resume Selv hvis briterne siger farvel til EU, er det stadig ikke i dansk interesse at følge i deres fodspor.

Denne analyse blev bragt i Berlingske 7. maj 2016.

EU er omdrejningspunktet for varetagelsen af danske økonomiske interesser. Og sikringen af dansk vækst og velstand sker gennem det indre marked. Det fremgår klokkeklart af Peter Taksøe-Jensens udredning om Danmarks udenrigs-og sikkerhedspolitik.

Over halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt stammer fra eksport, og værdien af EUs indre marked vejer tungere end alle andre lande til sammen. Se skemaet Selv hvis Storbritannien vælger at forlade EU og det indre marked efter folkeafstemningen den 23. juni, vil adgangen til det indre marked stadig være altafgørende for Danmark.

Danske virksomheder får højere produktivitet og højere værditilvækst ved at kunne handle frit i det indre marked uden snærende bånd og uden gammeldags toldsatser, dokumenterer den økonomiske forskning.

Derfor kan det undre, at enkelte meningsdannere og politikere er begyndt at sige, at det er i dansk interesse at følge i briternes fodspor.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har ligefrem sagt til Berlingske, at »i tilfælde af et nej vil briterne sandsynligvis ende med at samarbejde med EU i en hybrid, som ikke er opfundet endnu. Og det sted vil sandsynligvis også være det bedste sted at placere Danmark«.

Hvad alternativet helt præcist er - en hybrid, som ikke er opfundet endnu - står ikke videre klart. Men i Storbritannien har en af hovedkræfterne bag Leave-kampagnen, justitsminister Michael Gove, sagt, at Storbritannien efter et nej til EU slet ikke skal være med i det indre marked.
På vild flugt fra gamle positioner

De konservative var i sin tid under Margaret Thatcher bannerførere for projektet, men nu er Gove og flere af Leave-folkene på vild flugt væk fra de gamle positioner. Gove - der regnes som en mulig efterfølger for premierminister David Cameron i tilfælde af Brexit - vil ud af EU og forlade det indre marked.

Ifølge ham bør Storbritannien - på linje med Albanien, Bosnien, Serbien og Ukraine (sic!) - forhandle en frihandelsaftale med EU, men uden at betale medlemskontingent til EU og uden at leve op til det indre markeds regler om fri bevægelighed for EU-arbejdstagere.

Leave-kampagnen håber på at gøre modstand mod indvandringen til et trumfkort.
Økonomisk set har vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande været en overskudsforretning for Storbritannien, da de generelt har bedre uddannelser end gennemsnittet af briter - og de medbringer uddannelse og faglige kompetencer betalt i hjemlandet.

Men hvis Storbritannien i et post-Brexit scenarie smækker grænsebommen ned for at blokere EU-arbejdstageres frie bevægelighed, er det i strid med en grundpille i EUs indre marked. Det er muligt, at Gove ser det som en logisk konsekvens, men det er et gigantisk politisk eksperiment at vende ryggen til et åbent europæisk marked uden handelsbarrierer og uden toldsatser, der ellers har været til så stor gavn for britisk økonomi.

IMF, OECD, det britiske finansministerium og internationale forretningsbanker har i den forløbne tid fremlagt rapporter, der dokumenterer, at regningen for briterne bliver meget stor. Finansministeriet vurderer, at det kan beløbe sig til et tab på mellem 3,4 og 9,5 pct. af bruttonationalproduktet frem mod 2030 afhængig af, om Storbritannien vælger et EØS-scenarie som Norge, Canadas bilaterale handelsaftaler med EU eller rendyrket satser på WTO-handelsaftaler uden for EU.

Finansministeriets regnedrenge er anklaget af nej-sigerne for male fanden på væggen, men deres skøn er tæt på den brede hovedstrøm af økonomer. Og Centre for Economic Performance på London School of Economics vurderer, at ministeriets skøn reelt ligger i denne forsigtige ende, for de negative effekter på samhandlen, direkte udenlandske investeringer og produktiviteten kan blive endnu større.
Britisk farvel kan udløse økonomisk chok

Uanset hvordan man vender og drejer det, er der overvejende sandsynlighed for, at et britisk farvel til EU udløser et økonomisk chok og en recession, hvor de negative konsekvenser forplanter sig til resten af kontinentet.

Det vil også skade dansk økonomi og ramme eksportvirksomhederne. Danmarks tab kan svare til mellem 0,5 - 2 pct. af BNP, hvis briterne forlader EU. Vi må håbe, at briterne besinder sig i tide.

Selv hvis briterne siger farvel til EU, er det stadig ikke i dansk interesse at følge i deres fodspor. EUs sammenhængskraft er under pres fra ny nationalisme og fremvoksende EU-skepsis. Og visse danske politikere flirter med at tage Englandsbåden ud på ukendt farvand.

Med Michael Goves seneste udmeldinger om at rive sig fri af det indre marked kan det blive en meget farefuld færd. Det kan ikke være i dansk interesse. Som en lille åben handelsnation bør vi arbejde målrettet på at bevare et stærkt og velfungerende EU, hvor gevinsterne på det indre marked kan høstes til gavn for også for danske virksomheder og lønmodtagere.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.