Notat

Corona presser EU's grænsesamarbejde

Biler i kø ved Danmark grænse som følge af corona udbrud

Resume Udbruddet af corona i Europa har medført, at indre grænsekontrol er skudt op på en række grænsestrækninger i EU. Ifølge Tænketanken EUROPAs gennemgang har mindst 15 Schengen-lande indført intern grænsekontrol som følge af coronavirus. Det gælder bl.a. Danmark, Tyskland, Polen, Spanien og Østrig. De fleste lande har tilsyneladende begrundet deres grænsetiltag i Schengengrænsekodeksets artikel 28, men ikke Danmark. Af en vurdering fra Justitsministeriet fremgår det, at den danske begrundelse i stedet tager udgangspunkt i artikel 27, som er den, man siden 2016 har benyttet til at indføre og forlænge grænsekontrollen ifm. migrationskrisen.

Grænsekontrollen har resulteret i kaotiske scener ved flere interne EU-grænser med blokerede vareleverancer og lange køer af strandede EU-borgere på vej hjem. Officielt bakker alle medlemslandene op om, at der bør være fri bevægelighed for transportarbejdere og grønne korridorer med kørebaner kun til fragttransport, men under overfladen vokser bekymringen for, at nogle lande reelt udnytter situationen til at fremme andre dagsordener end de rent sundhedsmæssige, og at vi dermed er vidne til et opgør med Schengen og fri bevægelighed i EU.

Virussen har indtil videre ikke lagt Schengen ned, men den har aktiveret paragraffer i lovteksterne, der muliggør ekstraordinære og hidtil usete tiltag, der reducerer den fri bevægelighed. Coronavirussen truer altså ånden, snarere end juraen, i Schengen-samarbejdet ved at forstærke allerede eksisterende holdninger til grænsekontrol. Arbejdet med at få medlemslandene til at vende tilbage til ’normalsituationen’ uden grænsekontrol kan vise sig at tage længere tid end arbejdet med at bryde spredningskurven.

Hovedkonklusioner
  • Omkring halvdelen af EU’s 27 medlemslande har i dag indført intern grænsekontrol på baggrund af coronavirussen. Det er sket uden om Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger og uden først at have koordineret tiltagene i EU-regi.
  • Med den omfattende indre kontrol er den fri bevægelighed i EU formentlig på sit laveste niveau nogensinde i unionens historie.
  • Trods rapporter om kaos og humanitære udfordringer ved flere grænseovergange er der dog fra et juridisk perspektiv fortsat lang vej til, at virussen for alvor udfordrer Schengen-samarbejdet.
  • Den nuværende grænsekontrol finder sted inden for rammerne af EU’s regler om fri bevægelighed, som i ekstraordinære situationer tillader kontrol for en periode på op til to år.
  • Europa-Kommissionen har været kritiseret for at handle for langsomt i sin håndtering af coronavirussen ved ikke at komme medlemslandene i forkøbet med forslag til en fælles håndtering af grænsespørgsmål. Men den egentlige test for Kommissionen kommer, når udbruddet en dag klinger af og den fri bevægelighed skal genoprettes.
  • Erfaringerne fra migrationskrisen i 2015 viser, at det kan være yderst vanskeligt for Kommissionen at sætte ind imod medlemslande, der fastholder grænsekontrol i længere perioder.
  • Ikke desto mindre har Kommissionen redskaber til at sætte ind over for kontroller, der ikke er nødvendige eller proportionelle i lyset af den pågældende trussel. Der kan være tale om traktatkrænkelse med dagsbøder som mulig straf.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.