Analyse

Corona-krisen tester EU's sammenhold og verdensordenen

Resume Corona-epidemien har givet dybe sår i italienernes i forvejen hårdt prøvede forhold til EU. Og i modsætning til den globale finansielle krise i 2008 halter solidariteten på tværs af Atlanten.

Dette er en revideret udgave af en analyse bragt i Berlingske 15. marts 2020.

Corona-krisen har slået dybe skår i ikke mindst italienernes tillid til EU-samarbejdet. Kommissionsformand Ursula von der Leyen forsøgte fredag at udvise handlekraft, men krisen har for længst udviklet sig til en test for EU og det globale samarbejde

”Giv os vores penge, og hele vores suverænitet tilbage”. Så bitter var kommentaren fra en italiensk borger, da Kommissionsformand Ursula von der Leyen onsdag lagde en videobesked ud til det italienske folk: ”Kære italienere. Jeres familie lader jer ikke i stikken. I dette øjeblik er vi alle i Europa italienere”.

”Du er ikke en del af vores familie”, lød det prompte fra en anden rasende italiener. Fredag fulgte Italiens præsident Sergio Mattarella trop, da han skarpt kritiserede ECB-chefen Christine Lagarde for ikke at udvise solidaritet. Faktisk havde Lagarde kun gjort ondt værre ved på sin pressekonference i Frankfurt dybest set at melde hus forbi. Det var ikke hende, der skulle gøre alt for at hjælpe Italien. Resultatet lod ikke vente længe på sig: Børsen i Milano lukkede med historisk blodrøde tal.

Kinesisk solidaritet

4.556 kasser med næsten fire millioner hygiejnemasker, beskyttelsesbriller og handsker landede sidst på ugen i Torino. Forinden havde Italien næsten desperat spurgt andre EU-medlemsstater om hjælp. Men kineserne var de eneste, der overhovedet svarede på henvendelsen.

Søndag i sidste uge, derimod, besluttede de tyske toldmyndigheder at holde lastbiler tilbage med hygiejne- og iltmasker ved de tyske grænseovergange. For tyskerne kunne jo måske selv senere få brug for maskerne. I Frankrig blev der indført et tilsvarende eksportforbud.

At Corona-krisen endnu ikke blev opfattet som en fælles europæisk krise, fremgik også med al tydelighed mandag, da kommissionsformand von der Leyen holdt pressekonference. Her brugte hun kun kort tid på Corona-krisen og hastede videre til et krisemøde med Tyrkiets præsident Erdogan om den kaotiske situation ved grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland.

Tirsdagens hasteindkaldte EU-topmøde, der fandt sted digitalt, resulterede ikke i de store beslutninger, men understregede, at sundhedspolitik og sygdomsbekæmpelse grundlæggende er nationalstaternes kompetence. På trods af at Corona-situationen i Italien udviklede sig helt uoverskueligt, var det indtil onsdag planen, at von der Leyen torsdag skulle flyve til Grækenland for at besøge en flygtningelejr. Først onsdag eftermiddag fik medarbejdere et praj om, at turen var aflyst.

Kursskifte

Da von der Leyen fredag kl. 13  trådte frem for pressen i Bruxelles sammen med to af sine ledende viceformænd, blev det hurtigt klart, at hun havde erkendt situationens alvor og skiftet kurs. Under en pandemi er der kun én ting, der tæller - at stoppe udbredelsen af virusset. Ellers koster det for alvor menneskeliv, ligesom mange europæeres levebrød er truet.

I en sådan situation nytter det ikke at gå i dækning af nærhedsprincippet og undskylde sig med, at det er medlemsstaterne, der har kompetencen til at handle. For hvis EU-samarbejdet ikke kan bidrage til, at hygiejnemasker bliver delt ud til de europæere, der har mest akut brug for dem, hvad skal man så egentlig med EU?

Eller som Nathalie Tocci, direktøren for Italiens institut for international politik, formulerede det i løbet af ugen: ”Det er tilbage til fremtiden, hvor Italien lades alene tilbage. Det skete under eurozonekrisen, migrantkrisen i 2015-16 og nu under Corona-krisen. Det er den samme gamle historie om igen, og de politiske implikationer kan blive voldsomme”.

Siden ladninger med de mange kinesiske masker ankom til Italien, har de italienske sociale medier nærmest være oversvømmet med bitre karikaturtegninger, hvor Kina takkes for hjælpen med hashtagget #graziecina. EU og nabolandene er der derimod kun hån til overs for. Selvom virusset oprindeligt stammer fra Kina, peger flere analytikere allerede på, at Kinas hjælpsomhed og EUs svigt kan for langvarige konsekvenser.

Én af dem er Andras Simonyi fra den internationale udgave af Atlantsammenslutningen, Atlantic Council: ”Det var Kinas ’soft power’, når det er bedst. Bare tænk på amerikanernes luftbro i Berlin i 1948-49 og hvilken effekt den havde på tyskernes syn på USA.

Hvad mon der sker næste gang Kina vil købe essentiel italiensk infrastruktur eller sælge Huawei-udstyr?”. Med andre ord: hvis EU-landene ikke finder fælles fodslag, vil det ikke alene svække mulighederne for at bekæmpe pandemien; det kan også få store konsekvenser for samarbejdets fremadrettede legitimitet.
 
Fredag eftermiddag var von der Leyen da også meget klar i mælet. I en bevidst parallel til den tidligere ECB-chef Mario Draghis tale fra 2012 om at gøre alt for at redde euroen lod hun forstå, at hendes kommission vil gøre ”alt, som er nødvendigt” for at støtte den europæiske økonomi - og det vel at mærke på tre sprog, engelsk, tysk og fransk!

Ikke alene vil Stabilitets- og Vækstpagten og statsstøttereglerne nu blive tolket fleksibelt, helt i overensstemmelse med reglerne, da der er tale om en ekstraordinær situation. Der vil også blive afsat midler til en krisepakke. Desuden kunne von der Leyen melde, at hun havde overtalt Tyskland og Frankrig til at droppe deres eksportforbud af bl.a. hygiejne-masker. Allerede dagen efter blev de første tyske masker fragtet til Italien.

Endelig appellerede formanden også til, at medlemsstaterne fremadrettet koordinerede deres tiltag. ”Hvis et tiltag skal være effektivt, skal det være koordineret på EU-plan”. Ifølge kommissionsformanden var der ikke belæg for, at generelle indrejseforbud og grænsekontrol var de mest effektive tiltag.

Allerede mens hun talte, var flere medlemsstater med Tjekkiet, Danmark, Polen og Slovakiet i spidsen i færd med at handle på egen hånd. Hermed blev der sat en tyk streg under kommissionsformandens pointe fra pressemødet om, at ”vi kun er i begyndelsen af krisen”, vel at mærke også i EU’s fælles krisehåndtering.

Spørgsmålet er imidlertid om verdenssamfundet og ikke mindst EU vil kunne overbevise borgerne om, at fælles løsninger fortsat er vejen frem. Kontrasten i forhold til finanskrisen efter Lehman Brothers kollaps i 2008 er i hvert fald indtil videre slående.

Hvor USA og Europa dengang var i tæt dialog, har Corona-krisen stået på transatlantisk ordkrig og strid om Donald Trumps grænselukning.Senest har tysk presse kunne berette, at Trump har forsøgt at opkøbe en tysk virksomhed, der arbejder på at udvikle en vaccine – en vaccine, som så i første omgang kun skal komme amerikanerne til gavn.

Og hvad der er mindst lige så vigtigt: i 2008 formåede verdens ledere at videreudvikle de globale institutioner ved at ophøje G20-samarbejdet til et fælles krisestyringscenter. Et samarbejde, som Saudi Arabien, der er travlt optaget af ”oliekrigen”, netop nu har formandskabet for.

Fredag kunne Frankrigs præsident Emmanuel Macron i det mindste meddele, at det efter en telefonsamtale med alle G7-landenes ledere, inklusive Donald Trump, var lykkedes ham at få indkaldt til et videokonference-topmøde mandag.

Officielt er formålet at koordinere forskningen inden for vaccine og arbejde på fælles økonomiske svar. Reelt er der meget mere på spil. Corona-krisen har for længst udviklet sig til en test for det internationale regelbaserede samarbejde.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.