Analyse

Corona kan rykke ved danskernes lyst til EU

Resume Vi danskere er dem i hele EU, der i laveste grad vurderer, at krisen kommer til at påvirke os på pengepungen: 54 pct. tror ikke på, at pandemien vil komme til at påvirke dem økonomisk.

I målinger af holdninger til europæisk samarbejde i EU’s 27 medlemslande er vi danskere påfaldende ofte at finde i den ene eller den anden ekstrem. Vi deler med andre ord sjældent ”gennemsnitsholdningen” i Europa.

Sådan er det også i en ny måling foretaget af Kantar for Europa-Parlamentet. En af dens hovedkonklusioner er, at mere end hver anden europæer mener, at EU skal have et større budget for at overkomme coronapandemiens konsekvenser – i alt 54 pct. i EU-landene har den holdning.

Med 31 pct., der bakker op i Danmark, er det her, støtten er lavest – endda med fem procentpoint op til hollænderne og svenskerne, hvor næstfærrest borgere, 36 pct., bakker op om et større budget. I Østrig, som er det resterende medlem af det firkløver, der på EU-topmødet i sommers kæmpede for at barbere budgettet, kunne 41 pct. godt tænke sig, at det var større. Mens det altså i den hjemlige debat formentlig er overraskende, at hver tredje dansker ønsker et større EU-budget, er andelen bundskraber på EU-plan.

Der er tilsyneladende tæt sammenhæng mellem det at støtte et større EU-budget og det at forvente, at coronakrisen får betydning for ens personlige indkomst. Vi danskere er således også dem i hele EU, der i laveste grad vurderer, at krisen kommer til at påvirke os på pengepungen: 18 pct. regner med at blive ramt, mens 54 pct. ikke tror på en påvirkning.

Hele sparebanden er at finde blandt dem, der mindst venter en covid-effekt på indkomsten, men det er trods alt ”blot” 41 pct. af hollænderne, og hhv. 38 og 36 pct. blandt svenskerne og østrigerne, der forventer, at krisen forbigår dem. Danskerne er altså også her i en liga for sig i forhold til ikke at se coronakrisen som en krise for den personlige indkomst.

På to punkter i undersøgelsen placerer Danmark sig dog nogenlunde i midten af det europæiske holdningsspektrum. Begge gange er det ganske overraskende. Det gælder på den ene side et spørgsmål om, i hvor høj grad EU bør have flere kompetencer i håndteringen af kriser som coronapandemien. For år tilbage kunne man med lukkede øjne pege på danskernes placering til ethvert spørgsmål om ”mere-EU”.

Selv da briterne var medlemmer af unionen, var vi stort set uden undtagelse dem, der var mest imod. I den nye måling svarer 62 pct. af de adspurgte danskere, at EU skal have flere kompetencer. EU-gennemsnittet er 66 pct. Alle øvrige sparebandemedlemmer bakker her mindre op end danskerne. I Sverige er det 45 pct. af svenskerne, der vil give EU flere kompetencer på krisehåndteringsområdet.

Det andet spørgsmål, hvor Danmark placerer sig tæt på EU-gennemsnittet, handler om retsstaten: Skal EU kun udbetale støtte til de medlemslande, hvor regeringen lever op til retsstatslige og demokratiske principper?

I lyset af Danmarks værdibaserede udenrigspolitik kunne man måske forvente, at vi lå på niveau med f.eks. Østrig, hvor et absolut flertal på 53 pct. svarer »helt enig«. Men andelen herhjemme er 36 pct., præcis som EU-gennemsnittet (og, i øvrigt, holdningen blandt ungarerne, der er en af de befolkninger, et sådant tiltag ventes at ramme).

En af grundene til danskernes traditionelt ganske entydige EU-holdninger er formentlig vores tradition for folkeafstemninger, som har ført til krystalliseringen af positioner for og imod ”mere EU”.

Men coronakrisen, der kommer oven på nogle år med større geopolitisk uforudsigelighed såvel øst for som vest og syd for Europa, kan være ved at rykke ved mange danskeres tilgang til behovet for europæisk samarbejde. EU skal fortsat fokusere på at være et slankt og effektivt foretagende, men i dag handler det som noget nyt om mere end rent markedsbaserede tiltag. Sundhed, klima og sikkerhed er problemstillinger, der betyder, at vi kan forvente, at flere danskere fremover ikke blot vil associere EU med økonomi, men også med tryghed.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.