Analyse

Brexit-skæbnen ligger i hænderne på briterne

Resume Det afgørende slag om Brexit skal ikke udkæmpes mellem EU og Storbritannien. Det er derimod fraktioner internt i det britiske politiske system og den splittede befolkning, der styrer slagets gang.

Denne analyse blev bragt i Berlingske d. 15. september 2018.

Forhandlingerne om Brexit er gået ind i den helt afgørende fase. Godt nok er store dele afaftaleteksten forhandlet på plads, men briterne har endnu ikke formuleret en realistisk løsning på, hvad der skal ske med grænsen til Irland.

Spørgsmålet truer med at trække tæppet væk under forhandlingerne og sende EU og Storbritannien ud i det frygtede no deal-scenarie.

Både danske og europæiske medier fokuserer på armlægningen mellem EU og Storbritannien. Her har flere analyser hæftet sig ved de positive udmeldinger fra EUs chefforhandler, Michel Barnier. Mandag sagde han, at en aftale kunne falde på plads i begyndelsen af november, hvis begge parter forholder sig realistisk til forhandlingerne.

Kampen om Brexit rykker derfor hjem til Storbritannien. Her bliver det op til den britiske regering, parlamentet og – måske – befolkningen at afgøre, hvordan Brexit skal ende. Det kan meget vel blive mere dramatisk end de trods alt ordnede forhandlinger, som har foregået mellem Storbritannien og EU.

Problemer med parlamentet

Premierminister Theresa Mays største hovedpine er hendes eget parlament, som skal give hende opbakning til den endelige aftale. Ingen ved, hvad der sker, hvis parlamentet stemmer imod eller kræver en genforhandling. Det er tvivlsomt, om EU vil gå med til at genåbne forhandlingerne, med mindre det drejer sig om kosmetiske rettelser. Faren for no deal lurer lige om hjørnet.

Ifølge en ny rapport fra det britiske Institute of Government kan May gøre brug af nogle politiske kneb. De kan måske højne chancerne for at få parlamentet til at acceptere en aftale.

For det første kan hun give sine konservative parlamentsmedlemmer fri stemme efter deres personlige overbevisning i stedet for at holde partilinjen. Det vil gøre det mere legitimt for oppositionen, Labour, at støtte hende. De ønsker ligesom May ikke et no deal-udfald. Dermed kan May måske gøre sig uafhængig af sit irske støtteparti (DUP), som kræver, at der ikke oprettes en grænse i det irske hav.

For det andet kan May sætte parlamentet kniven for struben ved at udskyde en afstemning til få uger inden Brexit-datoen (29. marts 2019). Så kan en genforhandling næppe komme på tale, hvilket tvinger parlamentet til enten at acceptere den foreliggende aftale eller at træde ud af EU uden en aftale. Det må betegnes som højt spil.

Endelig kan hun satse på at sende en vagt formuleret erklæring til afstemning om rammerne for Storbritanniens fremtidige handelsforhold med EU efter overgangsperioden. Dermed udskyder hun hovedpinen og minimerer risikoen for, at parlamentarikerne skyder aftalen ned. Meget tyder også på, at Storbritannien og EU ikke kan nå at forhandle mere end en grovskitse på plads.

Afstemning med tre muligheder?

Uanset hvad May gør, har parlamentet det sidste ord at skulle have sagt om Brexit. I sidste ende kan parlamentarikerne vælge at bryde den parlamentariske hårdknude ved at stemme for en ny folkeafstemning.

Det er dog ikke indlysende, hvad de skal stemme om. Et forslag går på, at den britiske befolkning kunne blive bedt om at tage stilling til tre muligheder : De kan: (1) forlade EU uden en aftale, (2) acceptere den forhandlede skilsmisseaftale med EU eller (3) blive i EU.

Dette forslag skaber dog flere problemer end løsninger. Så længe vælgerne ikke bliver præsenteret for klare alternativer – og helst kun to – afspejler folkeafstemninger sjældent flertallets ønsker. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvad de to første muligheder betyder for Storbritanniens forhold til EU i fremtiden.

Det er desuden usandsynligt, at detaljerne for en folkeafstemning kan falde på plads, og om afstemningen herefter kan gennemføres inden udgangen af marts. Ifølge den britiske valgkommission tager en veludført folkeafstemning seks måneder at gennemføre.

Længe har May kunnet undslå sig med sit mantra om, at "Brexit betyder Brexit." Det er dog en stakket frist. Snart må briterne tage deres skæbne i egne hænder og beslutte, hvilken fremtid de ønsker. Ellers venter et no deal, som ingen vil være tjent med.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.