Notat

Brexit: Hvad med Europol og sikkerhed?

EU's sikkerhedssamarbejde med Storbritannien

Resume Brexit-forhandlingerne er mere end frihandel, fisk og fri bevægelighed. Sikkerhed er også på dagsordenen og handler om tunge spørgsmål såsom Storbritanniens tilknytning til politisamarbejdet Europol, udveksling af informationer om forsvundne asylansøgere og deltagelse i fælles forsvarsmissioner. Sikkerhedssamarbejdet har været anset som det nemme område i forhandlingerne, men i disse dage daler forventningen til, om der overhovedet kommer en aftale. I stedet stiger udsigten til, at Storbritannien distancerer sig fra tidligere aftaler for at opnå uafhængighed fra EU’s regler, standarder og værdier.

Langt fra den nytænkning af forholdet mellem medlemmer og ikke-medlemmer, som den tidligere premierminister Theresa May lagde op til, forventes forhandlingerne på sikkerhedsområdet nu at tage udgangspunkt i EU’s eksisterende tredjelandsaftaler. Givetvis vil begge parter arbejde for et så ambitiøst tredjelandsregime som muligt. Det ændrer dog ikke ved, at det kommende sikkerhedspartnerskab ser ud til at blive væsentlig mindre tæt end i dag. Det betyder sandsynligvis adskilte kriminalitetsdatabaser og langsommere informationsudveksling på retsområdet og flere bi- og minilaterale aftaler mellem Storbritannien og centrale medlemslande på forsvars- og udenrigspolitikken.

Med rets- og forsvarsforbehold har Danmark den særlige position selv at være et ”tredjeland” inden for store dele af EU’s sikkerhedssamarbejde. Derfor kommer de kommende forhandlinger med to konkrete problemstillinger for Danmark: Vil det lykkes briterne at få flere og bedre aftaler end de særaftaler, Danmark har kunnet indgå? Og vil Storbritannien på forbeholdsområderne fremover være tættere knyttet til EU end Danmark? Derudover påvirkes et lille medlemsland som Danmark også, hvis fraværet af et tæt sikkerhedspartnerskab mellem EU og Storbritannien fører til flere adhoc-samarbejder uden om EU-traktaterne, hvor der ikke er nogen traktatmæssig garanti for, at små landes interesser bliver hørt.

Hovedkonklusioner
  • Det kommende sikkerhedspartnerskab mellem EU og Storbritannien har haft lav bevågenhed i medierne, der har fokuseret på handelsforhold. Men udsigten til et tæt sikkerhedssamarbejde er blevet markant mere usikker med premierminister Boris Johnson ved roret.
  • I dag er forventningen, at Storbritannien trækker i land og distancerer sig fra den fælles politiske erklæring, som Theresa May indgik med EU, og som Boris Johnson i lettere revideret form underskrev i oktober 2019. Mens EU over for Theresa May-regeringen var nødt til at mane til besindighed ift., hvor tæt sikkerhedssamarbejdet kunne blive, kan EU ikke længere tage for givet, at briterne ønsker at indgå i et sådant samarbejde.
  • Et hårdt Brexit på sikkerhedsområdet vil have betydning for en lang række områder. Det gælder primært ift. de retlige og indre anliggender, hvor Storbritanniens adgang til kriminalitetsdatabaser, tilknytning til politisamarbejdet Europol og mulighed for hurtigt at få udleveret mistænkte personer bl.a. kan blive svækket.
  • På det forsvars- og udenrigspolitiske område kan de umiddelbare konsekvenser af et hårdt Brexit være mindre synlige. Der er nemlig tale om mellemstatsligt samarbejde med færre EU-regler.
  • To af de største udfordringer for sikkerhedspartnerskabet handler om fraværet af den fri bevægelighed i Storbritannien, der er præmissen for flere af EU’s samarbejder på området, samt EU’s krav om sammenlignelige regler og standarder, f.eks. ift. databeskyttelse.
  • EU vil være nødt til at tage Boris Johnson på ordet og gøre op med sig selv, i hvor høj grad man ønsker en forpligtende sikkerhedsaftale. Her kan enigheden blandt EU27 hurtigt blive udfordret – bl.a. ift. dataadgang og forsvarsindustrielt samarbejde.
  • Netop på forsvarsområdet kan Danmark måske opnå fordele ved, at samarbejdet sker udenom EU, hvor Danmark alligevel ikke kan deltage.
  • Brexit har allerede ført til en bilateraliseringstendens på det sikkerhedspolitiske område, med gryende planer om f.eks. en tysk-britisk venskabsaftale og en genoplivning af det fransk-britiske forsvarssamarbejde. Det kan rykke ved balancen mellem små og store lande i Europa.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.