Analyse

Brexit: Få fremskridt efter tre forhandlings-runder

Resume Efter tre runder af forhandlinger mellem EU og Storbritannien, er der ikke gjort substantielle fremskridt. Interne uenigheder i den britiske regering gør det svært at komme videre.

Den 12. september fik den britiske regering Underhusets tilslutning til at gennemføre den såkaldte Great Repeal Bill, hvorefter tiltrædelsesakten til De europæiske Fælleskaber fra 1972 ophæves og lovgivningen efter 45 års medlemskab af EU overføres til national britisk lov og jurisdiktion, når UK forlader EU den 29. marts 2019.
 
Det skete efter en langvarig debat med 326 stemmer for og 290 imod. Syv medlemmer af oppositionspartiet Labour stemte med regeringen i respekt for resultatet af folkeafstemningen den 23. juni 2016, hvor knap 52 pct. af vælgerne stemte for britisk udtræden af EU.
 
Hensigten med loven er den meget simple at undgå, at landet falder i et stort juridisk hul ifm. Brexit og for at sikre ”certainty and continuity” for virksomheder, lønmodtagere og forbrugere. Regeringen skønner, at der er tale om ca. 12.000 forordninger og ca. 7.900 direktiver.
 
Regeringen er dog ikke dermed kommet i mål. Loven overgår nu til udvalgsarbejde, og her vil regeringen i de kommende måneder støde på indædt modstand fra både egne rækker og oppositionen.
 
Det gælder ikke mindst bestemmelser om, at ministrene vil få tillagt beføjelser til selv at ændre love, der ikke fungerer som ønsket, eller hvor der er behov til ændringer efter udtræden af EU.
 
Selvom mange af disse ændringer er af teknisk karakter, kan de også have politisk betydning. Regeringen foreslår, at parlamentet overlader det til ministrene alene at foretage de tusindvis af mindre ændringer, der vil blive nødvendige, når f.eks. henvisninger til EU-regler og agenturer erstattes med tilsvarende britiske.
 
Det sker under henvisning til de såkaldte Henry den 8.-klausuler, der i Tudor-tiden gjorde det muligt for kongen at regere ved dekret (for en meget direkte udlægning af disse beføjelser kan henvises til BBC’s politiske redaktør: http://www.bbc.com/news/uk-politics-41224764) Disse beføjelser vil således kunne bruges af regeringen til – uden parlamentarisk kontrol – at ændre på eksisterende regler, herunder at gennemføre nye stramninger for vandrende arbejdstagere fra de øvrige EU-lande, således som lækager i sidste uge fra regeringen i London tyder på.
 
Der er stadig flertal for Brexit i befolkningen, også selvom der er bred enighed om, at Leave-siden løj om fordele og ulemper ved EU-medlemskabet op til afstemningen, at konsekvenserne af en udtræden ikke blev belyst, og at et troværdigt alternativ til EU-medlemskab ikke blev fremlagt.
 
Som bekendt søgte premierminister Theresa May tidligere på året at styrke det konservative parti og sin egen position i partiet ved at udskrive parlamentsvalg til afholdelse den 8. juni. Det gik helt anderledes. Premierministeren tabte både flertallet i parlamentet og autoriteten i sit parti. Især de unge briter fravalgte i stor stil premierministeren.
 
Storbritannien fremstår derfor som et splittet land i næsten alle henseender. Økonomien er ikke nær så stærk, som skiftende konservative regeringer har sagt, og deregulering har ikke mindst betydet nedskæringer på velfærdsområdet, politi og beredskab samt lempelser af regulering og kontrol hermed. Brandkatastrofen på Greenfell Tower den 14. juni 2017 er et eksempel herpå.
 
Den britiske regering har over sommeren præsenteret en række positionspapirer til brug for forhandlingerne med de øvrige EU-lande, hvor 3. runde blev gennemført i slutningen af august. Disse papirer er også et forsøg på at skabe enighed i det konservative parti og regeringen om formålet med forhandlingerne. Men på en række områder er det ikke lykkedes for den britiske regering at nå til enighed om egentlige forhandlingspositioner.
 
Heroverfor står de 27 EU-landes stats- og regeringschefer, der har defineret tre områder i forhandlingerne frem til mødet i Det Europæiske Råd den 19-20. oktober 2017: 1) regningen til UK for at forlade EU (f.eks. indgåede finansielle forpligtelser ift. tredjelande, der række videre end 2019), 2) borgernes rettigheder efter Brexit samt 3) det irske spørgsmål, herunder grænsen mellem Irland og Nordirland samt den nordirske fredsproces. Den britiske regering ønsker derimod især at forhandle om det fremtidige samarbejde.
 
Kun hvis det vurderes, at der er sket tilstrækkelige fremskridt på de tre områder, vil Det Europæiske Råd give mandat til chefforhandleren for EU27, Michel Barnier, og hans team, til at forhandle om de fremtidige relationer mellem EU og Storbritannien.
 
Det er først for nylig, at Theresa May har erkendt, at Storbritannien har finansielle forpligtelser, som række ud over udtrædelsesdatoen i 2019. Man er dog ikke i nærheden af enighed om beløbets størrelse og opgørelsesmetoden.
 
Den britiske regering ønsker at udtræde af såvel EU’s toldunion og det indre marked. Samtidig har briterne i et af positionspapirerne foreslået en ”usynlig grænse” uden kontrolposter på grænsen mellem Irland og Nordirland – uden anvisninger på, hvad det konkret betyder.
 
Ifølge Barnier ønsker Storbritannien i realiteten at suspendere EU’s lovgivning og føjede dertil: ”Dette vil ikke ske”.
 
Den irske udenrigsminister Simon Coveney har udtalt, at da det er briterne, der ønsker at udtræde af EU, må det være op til dem at finde løsninger på det irske grænsespørgsmål.
 
Der udestår nu to forhandlingsrunder inden topmødet den 19.-20 oktober. Barnier har udtrykt stor bekymring over de manglende fremskridt, omend man har haft nyttige drøftelser af det irske spørgsmål og nået til afklaring af visse definitioner af arbejdstageres rettigheder.
 
Når man ikke er nået længere, skyldes det især splittelsen internt i den britiske regering. Der er ikke flertal for nogen af de eksisterende aftalemodeller, som EU har med lande som f.eks. Norge, Schweiz eller Tyrkiet. I stedet ønsker UK ”a deep and special relationship, including a comprehensive free-trade deal" – uden at have defineret, hvad det indebærer.
 
To britiske ministre, finansminister Philip Hammond og handelsminister Liam Fox, har i en avisartikel erkendt behovet for en overgangsordning efter den formelle udtræden af EU i 2019.
 
Overgangsordningen vil indebære medlemskab af EU’s toldunion og indre marked i en eller anden form. Artiklen kom efter, efter at de to ministre i nogen tid havde været offentligt uenige om briternes fremtidige relation til EU (Hammond ønskede et blødere exit end Fox), men de er tilsyneladende nu enedes om et hårdt Brexit med en overgangsordning i en kortere periode.
 
Den erkendelse er vigtig for både EU27 og Storbritannien, om end en overgangsordning næppe kan færdiggøres, førend der er enighed om hvad briternes forhold til EU skal være på lang sigt.
 
Trods det, er det pt vanskeligt at se, hvorledes de 27 stats- og regeringschefer på mødet kan vurdere, at der er opnået tilstrækkelige fremskridt til at kunne give bemyndigelse til at indlede forhandlinger om de fremtidige relationer mellem EU og Storbritannien.
 
Der udestår med andre ord meget arbejde for forhandlerne. Indtil videre har sammenholdet internt blandt EU27 fungeret, men det kan blive vanskeligere, når forhandlingerne for alvor kommer i gang, og når de dygtige britiske forhandlere vil forsøge at skabe sprækker i de øvrige landes positioner og spille dem ud mod hinanden.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.