Analyse

Brexit: Et ambitiøst tilbageskridt

Resume EU lægger op til en ambitiøs handelsaftale med briterne, men kun en handelsaftale. Det er konsekvensen af briternes ønske om at stå uden for toldunionen, det indre marked og EU-Domstolen.

Når EU’s stats- og regeringschefer mødes til topmøde den 22.-23. marts, er det bl.a. for at diskutere Brexit-forhandlingerne. Her forventes drøftelser af både udtrædelsesaftalen, overgangsordningen samt den endelige aftale om de fremtidige relationer.
 
De tre elementer hænger nemlig sammen, og langt om længe synes der at være kommet gang i forhandlingerne om især den formelle udtrædelsesaftale. Den skal omsætte den principielle enighed fra topmødet i december om den irske grænse, borgernes rettigheder og prisen for skilsmissen samt en række andre punkter til en juridisk aftale. Det er et omfattende dokument, som vil tage tid at nå til enighed om.
 
Forud for mødet har den britiske premierminister Theresa May sendt et brev til rådsformand Donald Tusk, hvor hun bekræfter, at der er opnået betydelige fremskridt i forhandlingerne og sætter sin lid til, at EU27 på mødet vil anerkende dette.
 
Indtil videre har sammenholdet i EU27 været særdeles stærkt, men det vil for alvor blive testet i den kommende tid. Det skyldes, at forhandlingerne om en langsigtet aftale vil vise, hvilke områder og sektorer, som kan blive særlig hårdt ramt. Her vil landene i EU27 have forskellige interesser, så enigheden vil komme på prøve.
 
Enighed om overgangsordning
 
Overgangsordningen, der vil have virkning fra briternes formelle udtræden af EU den 29. marts 2019 og til udgangen af 2020, vil indebære, at Storbritannien følger alle EU’s love, standarder og regler, men ikke længere deltager i beslutningerne eller er repræsenteret i EU’s institutioner.
 
Der kan opstå et problem med ny EU-lovgivning, som træder i kraft i løbet af overgangsordningen og som briterne er imod. Dette har minister for Brexit-forhandlingerne, David Davies, gjort opmærksom på. Men efter et intenst forløb blev forhandlerne den 19. marts enige om overgangsordningen.
 
Det er et vigtigt fremskridt, der frem til udgangen af 2020 vil give både virksomheder og borgere sikkerhed og uændrede betingelser. De to chefforhandlere – Michel Barnier og David Davies – udtalte, at det var et vigtigt skridt, men at der er et stykke vej endnu.
 
Begge parter har måttet give sig. F.eks. fik briterne en ”fælles komité”, der skal overvåge overgangsordningen. Samtidig har de dog måttet acceptere, at den juridiske tekst til aftale om udtrædelsen nu afspejler formuleringen fra aftalen i december om at undgå en hard border mellem Irland og Nordirland. De skotske fiskere synes, at Storbritannien har givet for store indrømmelser og har reageret med vrede imod, at den fælles fiskeripolitik fortsætter i overgangsordningen.
 
Endnu ingen irsk løsning
 
Ift. den irske grænse har Storbritannien måttet anerkende behovet for en backstop, som indebærer, at Nordirland vil forblive knyttet til EU, indtil der er fundet en anden og bedre løsning. For få uger siden afviste Theresa May denne løsning som uacceptabel, da den i realiteten ville medføre, at grænsen rykkede ud i Det Irske Hav.
 
Ifølge Theresa May er problemet med at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland en fælles opgave for Storbritannien og EU. Men fra EU27 lyder det, at briterne selv har truffet beslutningen om at forlade samarbejdet og derfor selv må påtage sig opgaven at komme med et forslag til en løsning.
 
Der er afsat endnu fem-seks forhandlingsrunder alene om det irske spørgsmål i de kommende uger. Formodentlig kan det først anses for endeligt løst, når der er opnået enighed om det fremtidige samarbejde mellem EU27 og Storbritannien.
 
”Kun” en handelsaftale
 
I sin tale den 2. marts 2018 lagde Theresa May op til ”det bredest og dybest mulige partnerskab”. Det skal ifølge May dække flere sektorer og være et mere omfattende samarbejde end nogen anden frihandelsaftale.
 
May ønskede undersøgt, hvordan briterne – mod betaling – kunne forblive medlem af en række EU-agenturer, der tager sig af kemikalier, medicin og luftfartssikkerhed. Hun gav også udtryk for at finansielle tjenesteydelser kunne blive en del af det nye samarbejde, men afviste samtidig at Storbritannien skulle være med i EU’s indre marked og følge fælles standarder som single rule book, passporting m.m. og følge EU’s lovgivning fuldt og helt. Få dage efter sagde udtalte den britiske finansminister, Philip Hammond, ønske om en “skræddersyet aftale” (bespoke deal), der også omfatter finansielle tjenesteydelser.
 
Donald Tusk præsenterede 7. marts sit oplæg til det fremtidige samarbejde mellem EU og Storbritannien. Det får stats- og regeringscheferne lejlighed til at drøfte under det kommende møde.
 
I sin præsentation af den langsigtede aftale var Tusk meget klar: Det helt centrale element bliver en frihandelsaftale omfattende alle varer uden nogen former for told eller kvantitative restriktioner. Altså en meget ambitiøs handelsaftale, men kun en handelsaftale (i modsætning til fri adgang til EU’s indre marked). Tusk udelukker tjenesteydelser, herunder den finansielle sektor, hvor den britiske regering inderligt ønsker en aftale, fordi området er så vigtigt for det finansielle centrum i London.
 
Et ambitiøst tilbageskridt
 
Tusk afviste under et besøg i Dublin den 8. marts Hammonds ønske med den begrundelse, at tjenesteydelser ikke omfatter toldsatser, men fælles regler, fælles overvågning og fælles gennemførelse for at sikre så ensartede konkurrencebetingelser som muligt landene imellem. Lande uden for EU har samme regler og er ikke underlagt Domstolen. De kan derfor frit ændre deres lovgivning og fortolkninger af samme. Ingen eksisterende frihandelsaftaler har detaljerede regler for finansielle tjenesteydelser.
 
Tusk lagde i sin præsentation også vægt på, at selvom man går efter en ambitiøs aftale, vil den være den første i historien, der svækker de økonomiske forbindelser i stedet for at styrke dem. Samhandelen vil ikke forløbe lettere, men tværtimod støde på forhindringer. Det vil blive dyrere og mere kompliceret for begge parter, at Storbritannien ønsker at stå uden for både EU’s toldunion, det indre marked og EU-Domstolens kompetence.
 
(Vil man vide mere om Rådets og EU27’s tilgang til forhandlingerne, er Altingets interview med den danske generalsekretær i Rådet, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, værd at læse.)

Indre marked er en enhed

Udkastet til aftalen imødekommer derfor ikke alle britiske ønsker. For det første afviser EU27 en sektor-for-sektor tilgang (cherry-picking) ift. det indre marked. Det kan ikke lade sig gøre at forlade det indre marked og samtidig blive i dele af det. Det indre marked fungerer som en sammenhæng med fælles regler og standarder, fælles institutioner og agenturer.
 
Men der er områder, hvor parterne ifølge EU har sammenfaldende interesser. I udkastet nævnes områder som:

  • Luftfart, således at flytrafikken kan fortsætte uhindret mellem EU og Storbritannien
  • Forskning og innovation, undervisning og kultur
  • Fiskeri, hvor den eksisterende gensidig adgang til fiskefarvande og -ressourcer bør bevares
  • Politi og juridisk samarbejde
  • Data
  • Sikkerhed og forsvar. 

De 27 EU-medlemslande har forskellige handelsrelationer med Storbritannien og dermed forskellige sektor-interesser på spil. Der er også forskellige holdninger til, hvor hårdt man bør presse briterne ift. at komme med et udspil, inden man begynder at give dem de indrømmelser, de formentlig skal have på et tidspunkt.
 
Det kommende rådsmøde vil vise, om enigheden i EU27 stikker dybt nok til at godkende de opnåede resultater i udtrædelsesaftalen og oplægget den langsigtede aftale.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.