Notat

Brexit: Britisk udspil lader vente på sig

Theresa May og Tim Barrow

Resume Trods et mindre gennembrud i december, er de væsentligste knuder i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien endnu ikke løst. Der er forhåbninger om, at man på Det Europæiske Rådsmøde i marts kan blive enige om en overgangsordning. Dele af den britiske regering ser ud til at ville acceptere at være underlagt EU-lovgivningen og Domstolen frem mod 2021, hvor overgangsordningen skal afløses af en langsigtet aftale. Dog ønsker briterne en ret at gøre indsigelse mod ny lovgivning i overgangsfasen, hvilket EU ikke umiddelbart er indstillet på at imødekomme.
 
EU lægger op til, at den langsigtede relation kommer til at omfatte en frihandelsaftale samt samarbejde inden for områder som forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik, retlige og indre anliggender samt visse sektorer såsom luftfart og fiskeri. Derimod ser det ikke ud til, at den for briterne særdeles vigtige finansielle sektor bliver omfattet. Det er imidlertid særdeles uklart, hvilken langsigtet relation til EU, som briterne selv ønsker. En voldsom splittelse i den britiske regering og i det konservative parti synes at umuliggøre udarbejdelsen af en reel britisk forhandlingsposition.
 
Det er dog i meget høj grad op til briterne at afgøre, hvilken tilknytning de ønsker til EU efter Brexit. Dette har EU’s chefforhandler Michel Barnier gjort klart i sin præsentation af de mulige scenarier efter Brexit, hvor en model efter norsk forbillede vil give briterne den tætteste relation til EU, mens en model som den EU har med Canada, vil være mindst omfattende.

Lækkede beregninger fra den britiske regering viser, at alle scenarier vil medføre betydelige økonomiske tab i Storbritannien ift. status quo i EU. Det værst tænkelige scenarie vil dog være at forlade EU uden nogen aftale, hvilket vil skære 8 pct. af den britiske vækst over det næste 15 år og føre til næsten tre millioner færre arbejdspladser i Storbritannien end ellers.

Hovedkonklusioner
  • Efter EU og Storbritannien nåede til principiel enighed om tre hovedelementer i udtrædelsesaftalen i december, arbejdes der nu i EU intensivt både på en overgangsordning og en langsigtet aftale med briterne.
  • Man håber at kunne nå til enighed om overgangsordningen på Det Europæiske Råds møde til marts. Ledende medlemmer af den britiske regering synes rede til at acceptere at være underlagt EU-lovgivningen og Domstolen i perioden.
  • Der er dog et udestående mht. ny EU-lovgivning i overgangsperioden, hvor briterne ønsker en mulighed for at afvise love, de er imod. Det kan ikke udelukkes, at et hårdt Brexit kan ske allerede den 29. marts 2019.
  • Det er usikkert, hvordan briterne vil være stillet ift. EU’s aftaler med tredjelande i en overgangsperiode. Selv om EU og Storbritannien indgår en bindende overgangsaftale, forpligter den nemlig ikke tredjelande ift. Storbritannien.
  • Mens den britiske regering endnu ikke har fremlagt deres forslag til en langsigtet aftale, har EU’s chefforhandler, Michel Barnier, i en tale den 9. januar præsenteret en realistisk mulighed for en sådan.
  • Der lægges op til en tæt relation med briterne på lang sigt, der foruden handelsaftale omfatter områder som forsvar, sikkerhed og udenrigspolitik, retlige og indre anliggender samt visse sektorer såsom luftfart og fiskeri.
  • Det ser ikke ud til, at den for briterne vigtige finansielle sektor bliver omfattet, da de ikke er klar til at acceptere EU’s lovgivning på området.
  • Den største udfordring synes dog at være den kaotiske situation i britisk politik og splittelsen i regeringen og i det konservative parti, som umuliggør udformningen af en egentlig britisk forhandlingsposition.
  • Derfor ved ingen reelt, hvad briterne ønsker på sigt – heller ikke dem selv.
  • Planen er, at der skal foreligge en samlet aftale til godkendelse på Det Europæiske Råd til oktober, således at alle aftaler kan ratificeres i samtlige medlemslande og Europa-Parlamentet inden den 29. marts 2019. Det er en ekstrem ambitiøs tidsplan.
  • Lækkede beregninger fra den britiske regering viser, at alle scenarier vil medføre betydelige økonomiske tab i Storbritannien ift. status quo i EU.
  • Såfremt briterne får en aftale efter norsk model, hvilket økonomisk set er det mest positive scenarie, vil det koste briterne en vækst på 2 pct. af BNP over de næste 15 år, svarende til 39 milliarder pund om året eller 700.000 færre arbejdspladser, end hvis de var blevet i EU.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.