Debat

Brexit bør være et wake-up call for EU-modstandere

Resume Det er overhovedet ikke i Danmarks interesse at følge efter briterne ud af EU. Hvornår vågner Enhedslisten og Dansk Folkeparti op?

Dette indlæg blev bragt i Børsen 16. februar 2019.

Brexit er en økonomisk katastrofe for Storbritannien. Men hvornår tager danske EU-modstandere konsekvensen og opgiver deres evige flirt med en dansk exit fra EU?

Det er et mysterium af de helt store. DF's EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth render stadig rundt  og siger, at Brexit kan blive "en fordel for Storbritannien", mens Enhedslistens Søren Søndergaard på tv glæder sig over, at briterne viser os, hvordan man kan få en ny samarbejdsrelation med EU. De taler desværre ikke for døve ører, for de har deres disciple.
 
Danske ja-politikere og erhvervsledere bør ikke falde i søvn over, at EU-tilslutningen på det seneste har slået nye rekorder.

I dag er 66 pct. af danskerne er tilhængere af EU-medlemskabet, men på trods af Brexit foretrækker 25 pct. af danskerne at forlade EU, viser en ny stor YouGov-meningsmåling. Hvorfor har Brexit endnu ikke kureret skeptiske vælgere mod de vilde eksperimenter, som EU-modstanderne stadig forsøger at sælge danskerne? Man tror næsten ikke sine egne øjne.  
 
Om halvanden måned træder Storbritannien efter planen ud af EU. Og selv om Theresa May kan overtale EU27 til en forlængelse på tre måneder, regner konsekvenserne allerede ned over den britiske ø.

I de sidste to et halv år efter den famøse folkeafstemning er Storbritannien kastet ud i et politisk kaos af historiske dimensioner. I Underhuset er der ikke flertal for nogen exit-model. Mays egen plan er forkastet, og hendes forsøg på at få EU til at opgive backstop-løsningen lykkes næppe. May har med sine røde linjer gjort det næsten umuligt at nå en holdbar aftale, som alle parter kan acceptere.

Tragedien er serveret, kaos råder, mens rabiate hardlinere hos de konservative sammen med socialisten Corbyn i et djævelsk parløb fører briterne ud over kanten.

Kæmperegning

Regningen vokser uge for uge. Nervøsiteten i virksomhederne er tårnhøj. Enhver ansvarlig erhvervsleder – også danske eksportvirksomheder – bør nu have en contingency-plan i skuffen. Der er ingen tid at spilde.
 
Brexit har indtil nu kostet briterne over 510 mia. kroner. EU-modstanderne førte vælgerne bag lyset med løfter om ugentlige gevinster på 350 mio. pund til sundhedsvæsenet. Brexit-regningen er allerede 440 mio. pund pr. uge. Det bliver meget værre i en no deal.

Investeringerne og produktiviteten er faldet, virksomhederne hamstrer som ikke set i 27 år, og selv Leave-tilhængere som Dysons ejer har meddelt, at han flytter hovedkontoret ud af Storbritannien. Senest har Nissan droppet produktionen af sin X-trail model i Sunderland, selv om den britiske regering ville give hemmelig statsstøtte på 680 mio. kr.

Britiske luftfartsselskaber, som IAG med BA og Iberia kan få kappet vingerne af, når de i fremtiden ikke får lov til at tilbyde intra-flyvninger mellem EU-lufthavne. Og ved Dover-grænseovergangen kan virksomheder fanges i kilometerlange køer, der vokser ved udsigten til millioner af nye toldpapirer. Fordi Storbritannien – som det ser ud nu – vil falde ud af toldunionen og det indre marked.

Riv plasteret af såret

EU27 har undervejs strukket sig langt for at undgå det scenarie, og i forhandlingerne blev der givet store indrømmelser til May. At hun ikke selv kan bære aftalen igennem, kan ikke være EU's ansvar. Brexit Die Hards har søgt at gøre EU27 til syndebuk, men det er deres egen vilde gambling med Storbritanniens fremtid, der har ført landet ud til kanten.
 
Det er afgørende her i slutfasen, at EU27-landene ikke lytter til sirenernes lokkende sang, men holder sammen og beskytter vores fælles interesse i at bevare et stærkt og sammenhængende indre marked. Det er en vital kilde til vores velstand, det er afgørende for danske eksportvirksomheder og det giver Danmark en nettogevinst på cirka 100 mia. kr. om året.

Vi bør ikke gamble med det indre marked. Sideeffekterne af et hårdt britisk exit vil også ramme dansk økonomi på måske 1 pct. af BNP. Nogle britisk-eksponerede danske virksomheder har allerede betalt Brexit-regninger på flere hundrede millioner kr.

Det er virkelig trist, men tiden er kommet, hvor plasteret må rives af såret. Måske er det bedst for alle parter, hvis Storbritannien helt forlader EU frem for et scenarie, hvor et dybt splittet Storbritannien bliver i EU efter en ny folkeafstemning?

Et samlet EU27 er stærkere og mere handlekraftigt end et EU, der i årevis slæber rundt på et splittet Storbritannien. Så kan briterne vende tilbage til fællesskabet, når de har mærket Brexit-realiteterne på kroppen i nogle år – hvis de vil.

I Danmark bør tiden snart være kommet til, at EU-modstanderne laver en ordentlig selvransagelse. Det kan de passende gøre her før årets EP-valg. Det er overhovedet ikke i Danmarks interesse at følge efter briterne ud af EU. Hvornår giver DF og EL en klokkeklar garanti for, at det aldrig kommer til at ske?

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.