Q&A

Brexit baner vejen for multispeed Europe

Resume Marlene Wind: Tanken om et EU i flere hastigheder er ikke ny, men med Storbritannien på vej ud, er den også blevet realistisk.

Med sin ”hvidbog” om Europas fremtid lagde Jean Claude-Juncker bl.a. op til, at EU kan udvikle sig i flere hastigheder. Tankerne har tidligere været luftet af Tyskland og Benelux-landene, og mandag lød meldingen så fra EU’s fire største nationer – Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien – at de i enighed bakker op om et ”multispeed Europe”. Kort sagt er tanken, at en kerne af villige lande kan gå foran i et forstærket samarbejde – uden at vente på lande, som ikke ønsker større integration.

Tænketanken EUROPA spørger professor på Københavns Universitet og medlem af tænketankens Advisory Board, Marlene Wind, hvad et Europa i flere hastigheder kan komme til at betyde:
 
Er et EU i flere hastigheder det rigtige svar på den krise, som samarbejdet befinder sig i?
 
Ja – jeg mener, det kan skabe en dynamik i det europæiske samarbejde, som der er brug for. Det vil på den ene side give de lande, som ønsker at bringe samarbejde videre, mulighed for at gøre det. På den anden side vil det have en disciplinerende effekt på de – især øst og centraleuropæiske – lande, der gennem lang tid har obstrueret nye tiltag. Når deres modvilje ikke længere kan hindre andre i at gå videre, men alene afkobler dem selv, vil det bringe dem ned i samarbejdets anden division. Det vil de ikke være glade for.
 
Det samme vil i nogen grad gøre sig gældende for Danmark. Forskellen på Danmark og nogle af østlandene er, at vi jo selv har valgt – og tilsyneladende synes det er fint – at befinde os i anden division. Det ønsker lande som Ungarn og især Polen derimod ikke.
 
Hvad skal man lægge i udmeldingen fra EU’s fire store nationer – og hvorfor kommer den netop nu?
 
Der er først og fremmest vilje i disse lande til at få sat mere gang i samarbejdet på bestemte områder som euro, forsvar, flygtninge og social union. Og så har de tidligere haft en klods om benet i form af Storbritannien, der var notorisk imod, at nogle lande skulle gå foran. Den klods er nu væk.
 
Disse fire lande ønsker nu et EU i flere hastigheder, hvor de har førerkasketten på, og hvor de kan skinne på den europæiske scene. Det vil jo være en kvartet – evt. udvidet med flere mindre, men ligesindede lande – som alle andre EU-lande vil være nødt til at orientere sig imod.
 
Hvad adskiller Junckers ”multispeed Europe” fra det Europa, vi allerede har med danske forbehold, euro og ikke-eurolande, EØS m.m.?
 
Som jeg ser det, er der ikke noget substantielt nyt. Vi har jo haft et multispeed Europe siden de danske forbehold i 1993. Det, der nu er anderledes, er, at briterne er på vej ud. Med Brexit er der ikke længere et stort og indflydelsesrigt land, der sørger for at disse tanker ikke bliver til mere end en skrivebordsøvelse. Vi har simpelthen kvalitativt en anden situation, hvor et EU i flere hastigheder har helt andre, og mere gunstige mulighedsbetingelser, da der ikke længere er en blokerende faktor.
 
Hvilken hastighed bør Danmark have i det europæiske samarbejde?
 
Danmark har med forbeholdene valgt, at vi ikke vil være i kernen eller fortroppen af EU. Og vi har i den forbindelse kunne gemme os komfortabelt bag briterne. Hvilket hold Danmark fremadrettet ønsker at være på, er en politisk beslutning, men jeg tror, at vi inden for en overskuelig fremtid, måske 3-5 år, vil blive tvunget til at træffe nogle valg.
 
Hidtil har det jo faktisk ikke haft de store konsekvenser for Danmark ved at stå uden for dele af samarbejdet med forbeholdene, men hvis nogle lande begynder at rykke rigtigt hurtigt, så kan forbeholdenes rækkevidde pludselig vise sig langt større. Det vil vi være nødt til at forholde os til.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.