Update

Billeder og taler fra Brexit-konferencen

Udenrigsminister Anders Samuelsen taler om Brexit

Resume Udenrigsminister Anders Samuelsen og medlem af det britiske parlament for Labour Stephen Kinnock var blandt talerne på vores store Brexit-konferece mandag d. 8. oktober 2018. Læs deres taler og se billeder fra konferencen.

Mere end 250 deltagere var med, da Tænketanken EUROPA og Dansk Industri samlede en lang række danske og internationale eksperter, politikere og erhvervsledere til konferencen Brexit – The Final Countdown.

Blandt talerne var undenrigsminister Anders Samuelsen, som lagde for med at understrege, at danskerne har meget tilfælles med briterne, men at Danmark under ingen omstændigheder bør følge briterne ud af EU:

"Danmark har store fordele af samarbejdet. Fordele, som fremstår endnu klarere i dag – netop på grund af Brexit. De gevinster ved det indre marked, som vi i mange år har taget for givet – fordi de var usynlige – bliver pludselig håndgribelige. Når vi ser, hvordan nye toldgrænser vil lægge hindringer i vejen for frihandel. Når vi ser, hvordan Brexit vil skabe flere regler, forskellige standarder og mere bureaukrati. Så fremstår værdien af det indre marked og den fri bevægelighed meget klarere."

Han understregede desuden, at EU intet ønske har om at straffe briterne.

Læs Anders Samuelsens tale her.

Det britiske parlamentsmedlem for Labour, Stephen Kinnock, anbefalede i sin tale Storbritannien at kigge efter en EØS-aftale med EU, sådan som man kender fra Norge:

"We must seek a Brexit that meet two crucial tests: first, it must help to re-unite our deeply divided country, and second it must do the least possible harm economically. And the only way of leaving the EU that meets those two tests is the European Economic Area. An EEA-based Brexit is the only viable option."

Læs Stephen Kinnocks tale her.

Konferencen blev omtalt i en lang række medier. Læs og hør mere hos:

Politiken: Interview med Kinnock: Brexit er ved at blive en national ydmygelse
Berlingske: Brexit-minister kom tomhændet til Danmark
Jyllands-Posten: Danmark diskuterede Brexit før knald eller fald-uge
Orientering på P1: Interview med Josef Janning, som talte på konferencen
Ritzau: Samuelsen: EU skal være superpower plus efter Brexit og Stephen Kinnock om EU-farvel: UK har en sidste udvej

Herunder finder du billeder fra konferencen.

Tak til alle talere og gæster og til Dansk Industri, som lagde lokaler til konferencen.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.