Kommentar

Biden og EU må melde sig ind i vaccine-diplomatiet

Kommentar bragt i Kristeligt Dagblad d. 13. januar 2021

Når Joe Biden den 20. januar bliver indsat som USA’s præsident, vil hans indboks uden tvivl allerede være løbet over med gode udenrigspolitiske ideer og ønsker. Efter fire år, hvor Donald Trump dybest set meldte USA ud af al globalt samarbejde, er forventningerne til landets comeback på den internationale scene store. Ét af de første punkter på præsidentens
”to-do-liste” bør være corona-krisen og hjælp til de lande, der ikke har råd til at få adgang til vaccine. Det vil ikke alene redde menneskeliv og være
”hjælp til selvhjælp”, da en muterende virus, som vi netop har set fra f.eks. Sydafrika, hurtigt også kan ramme USA og Europa. Eller som FN’s generalsekretær António Guterres udtrykte det lige efter nytår: ”Vaccine-nationalisme er ikke alene uretfærdig, men den virker heller ikke. Intet land vil kunne føle sig sikker over for Covid19, indtil alle lande er sikre”.

Men der også en tredje grund til, at USA, sammen med EU, skal udvikle en strategi for, hvad der allerede blevet kaldt ”vaccine-diplomati”. Faktum er, at store dele af verden ikke har formået at indgå aftaler med de vaccineproducenter som f.eks. BioNTech-Pfizer, der har fået godkendt deres vacciner i Europa og USA. Især udviklingslandene har simpelthen ikke købekraft nok til at komme frem i køen! Alene i Afrika er der brug for 1,6 mia doser vaccine for, at 60% kan blive immune over for Covid-19. 

Landenes desperate brug for vaccine er ikke gået Kinas og Ruslands næse forbi. Rusland er gået i gang med sælge Sputnik V-vaccinen, og Kina har slået sig op som den barmhjertige samaritaner, der i efteråret bl.a. inviterede 50 afrikanske lande på besøg hos den kinesiske vaccineproducent Sinopharm. Da hverken Rusland eller Kina har lagt deres testresultater af vaccinen åbent frem, er der ingen, som ved om og hvordan de virker. Derimod er der ingen tvivl om, at Kina og Rusland satser på at få noget til gengæld for vaccinerne - lige fra adgang til sjældne jordarter over til støtte i udenrigspolitiske spørgsmål. F.eks. har Kina allerede forsøgt at bruge vacciner som et geopolitisk våben til at få modtagerlandene til at acceptere Kinas prioriteter i det Sydkinesiske Hav. 

Samlet set burde der derfor ikke være nogen tvivl om, at USA og Europa hurtigt bør går sammen i WHO, G7 og G20 om at finde fælles svar på vaccineudfordringen. Meget tyder allerede på, at præsident Biden vil melde sig ind i det såkaldte COVAX samarbejde under WHO, der skal sikre vaccine til bl.a. udviklingslandene. Her er EU allerede særdeles aktiv. Men der skal mere til, og det haster. Ellers risikerer kampen om vaccinen at blive vor tids våbenkapløb - til skade for millioner af mennesker i udviklingslandene og for ”Vestens” indflydelse i årtier frem.  

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.