Kommentar

Armin Laschets problemer stikkere dybere end, at han grinede på forkert tidspunkt under oversvømmelserne

Armin Laschet

Dette indlæg blev bragt i Politiken d. 14. september 2021.
 
Hvis man følger med i europæiske meningsmålinger om folks tillid til det politiske system, vil man de seneste år typisk have fundet italienere og franskmænd arrière du peloton – altså dem bagerst i rækken af EU-lande med tilliden i bund. Mismod over for offentlige institutioner og lille tro på, at udviklingen går i den rigtige retning, har længe været markant mere udtalt i Frankrig og Italien end gennemsnitligt i EU’s 27 medlemslande. I den anden ende af feltet har man konsekvent kunnet finde EU’s mere velstående nordvesteuropæiske lande.

Op til det tyske valg er det imidlertid pludselig den omvendte verden. I de meningsmålinger, som Tænketanken Europa i 2021 har fået foretaget sammen med den paneuropæiske tænketank, ECFR, er det Tyskland, der ligger tæt på bunden. EU’s største befolkning, der står over for afslutningen på 16 års Merkel-æra, synes her og nu ramt af mismod på flere niveauer. Det det, der udgør bagtæppet for den tyske valgkamp.

På det personlige plan markerer tyskerne sig som den befolkning, der føler sig mindst fri til at leve det liv, de gerne vil. I den måling fra 12 EU-lande, vi offentliggør i dag, svarer næsten halvdelen af de tyske respondenter (49 procent), at de føler sig ’ufri’. Det er langt højere end i Danmark (16 procent), men også højt sammenlignet med Frankrig og Italien, hvor godt og vel en fjerdedel føler sig ufri. At frustrationen er så høj i netop Tyskland, skyldes givetvis, at tyskere pga. erfaringerne fra Anden Verdenskrig og DDR-tiden er indædte modstandere af enhver form for digitalisering. Skepsis over for corona-registrering har derfor fyldt meget i den tyske debat, ligesom både det liberale parti, FDP og Alternative für Deutschland har gjort kampen for frihedsrettigheder til et nøgletema i valgkampen.

På det nationale plan er antallet af tyskere, der mener, at Tysklands politiske system er ’ødelagt’, steget med 10 procentpoint sammenlignet med efteråret 2020. Og på europæisk plan er tyskerne dem, som i videst udstrækning siger, at de har mistet tilliden til EU under coronakrisen (det gælder halvdelen af de tyske respondenter mod 19 procent i Danmark).

Her kan noget så konkret som forårets vanskelige og langsomme udrulning af covid-19-vacciner have spillet en rolle. Tyskland, som er hjemland til medicinalvirksomheden BioNTech, der sammen med Pfizer udviklede den første EU-godkendte vaccine, accepterede i pandemiens tidligere fase at koordinere vaccinerne i EU-regi. Da det så ud til at gå galt, har mange tyskere givetvis siddet tilbage med en oplevelse af, at en ’Germany first’-kurs ville have været bedre for Tyskland. Eller som CSU-leder Markus Söder udtrykte det: »Jeg forstår ikke, hvorfor andre lande får en tyskudviklet vaccine før os«. Ifølge Tænketanken Europas måling er tyskerne dem, der har følt sig mest overladt til sig selv under pandemien. Blot 16 procent forventede, at der kom hjælp udefra, mens gennemsnittet i de 12 målte EU-lande var 32 procent.

Her i september er problemerne med at tilvejebringe tilstrækkeligt med vacciner forsvundet. Frustrationen over for EU kan derfor være et øjebliksbillede. Det gælder dog nok næppe frustrationen over de hjemlige coronatiltag. I modsætning til Danmark har tyskerne nemlig langtfra afviklet alle coronarestriktioner. Ja, faktisk begræder mange tyske politikere og analytikere, at Tyskland ikke har været i stand til opstille en plan efter dansk model til at vende tilbage til hverdagen.

Da kristendemokraterne har både kanslerposten og sundhedsministeriet er det et problem, der gør mere ondt på Armin Laschets parti end på regeringspartneren SPD. Kort sagt: Laschets problemer stikkere dybere end, at han grinede på det forkerte tidspunkt under oversvømmelserne i sommer.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.