Notat

Andenrangsløsning vil svække dansk politi

Kun fuldgyldigt medlemskab af Europol giver Danmark alle fordele

Resume Da den tidligere regering (Socialdemokraterne og Radikale) sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik en aftale om at sende retsforbeholdet til folkeafstemning, var det for at sikre, at ”Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i Europol.” En række eksperter – herunder Tænketanken EUROPA – påpegede forud for afstemningen, at et fuldgyldigt medlemskab alene kan sikres med tilvalgsordningen, men dette blev afvist af nej-partierne.

F.eks. skrev Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt 8. oktober 2015, at ”Danmark skal vedblive at være medlem af Europol på lige så gode betingelser som i dag,” og at DF ”ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag.” Han argumenterede i samme indlæg for, at tilvalgsordningen skulle benyttes, hvis ikke en parallelaftale kunne sikre det.
 
Nu har regeringen imidlertid meldt ud, at den ikke længere anser det for realistisk, at Danmark får fuldt medlemskab via en parallelaftale. Regeringen undersøger nu muligheden for en operationel aftale, men den undtager reelt dansk politi for flere afgørende værktøjer i kampen mod organiseret kriminalitet og terror. Og det kan føre til mere fragmenteret dansk deltagelse i det europæiske politisamarbejde. Altså præcist det ”andenrangsmedlemskab”, som DF afviste.
 
En parallelaftale vil ikke løse problemet alene, da Danmark på sigt vil blive yderligere marginaliseret i EU’s politisamarbejde. Dette notat beskriver forskellen mellem fuldt medlemskab, operationel aftale eller en situation helt uden for Europol, samt Danmarks nuværende og fremtidige tilknytning til EU’s øvrige redskaber inden for kriminalitetsbekæmpelse.

Hovedkonklusioner
  • Alene fuldgyldigt medlemskab af Europol kan sikre dansk politi de samme værktøjer til at bekæmpe organiseret kriminalitet og terror, som de har i dag.
  • Det står nu entydigt klart, at fuldgyldigt medlemskab af Europol ikke kan sikres via en parallelaftale. Dermed er tilvalgsordningen reelt den eneste mulighed, hvis det politiske løfte om fyldgyldigt medlemskab fra såvel ja-partierne som Dansk Folkeparti skal indfries.
  • Det seneste udmeldinger fra regeringen og Dansk Folkeparti tyder dog på, at Danmark kan risikere en dårligere ”operationel aftale”. Det er stærkt bekymrende, da det afskærer dansk politi fra vigtige værktøjer.
  • Ifølge dansk politi er fordelene ved Europol bl.a. mere effektive opklaringsredskaber, bedre koordinering mellem EU-landene, adgang til unik data, muligheden for at nedsætte særlige task forces og muligheden for i fællesskab at sætte ind mod kriminalitetsformer, der har særlig national relevans.
  • Den største udfordring for dansk politi ved en operationel aftale som f.eks. den norske, vil være, at der ikke længere vil være direkte adgang til Europols EIS-database. Det kan betyde, at man må lade mistænkte personer gå, fordi man ikke kan få informationer fra andre lande tids nok.
  • På et mere overordnet plan vil Danmark miste indflydelse på Europols prioriteringer – både på konkrete indsatsområder og på den overordnede strategi.
  • Hvis Danmark ender med et B-medlemskab af Europol, traf vælgerne beslutningen om at sige nej til tilvalgsordningen på et fejlagtigt grundlag, og såvel de oprindelige ja-partier som DF bør stå ved deres løfte om at udskrive en ny afstemning om en begrænset tilvalgsordning.
  • En aftale om Europol alene vil ikke kunne løse de problemer, der også kommer fremadrettet ved, at Danmark bliver yderligere marginaliseret i forhold til EU’s samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse.
  • Allerede nu står Danmark uden for centrale værktøjer, og det må fremover forventes, at Danmark kan vinke farvel til en hel række centrale værktøjer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.