Analyse

Allierede frygter Brexit

Resume Regeringsledere fra hele Europa følger valget i Storbritannien nøje. Det gælder ikke mindst i de lande, der er tættest allieret med briterne, herunder Danmark.

Dette indlæg blev bragt som analyse i Politiken 30. april 2015

Det er Storbritanniens fremtid i EU, der er på spil, når briterne d. 7. maj skal vælge nyt parlament. Hvis de konservative genvinder regeringsmagten, har premierminister David Cameron lovet befolkningen en folkeafstemning om britisk EU-medlemskab inden udgangen af 2017. Målinger har gentagende gange vist at der er dødt løb mellem tilhængere og modstandere af fortsat britisk medlemskab af EU, og Camerons løfte kan derfor sende Storbritannien ud af EU.

Intet EU-medlemsland ønsker officielt at vinke farvel til Storbritannien. Som en stærk tilhænger af frihandel, det indre marked og EU’s udvidelser, har briterne haft stor indflydelse på EU’s udvikling. Storbritanniens økonomiske og militære tyngde har bidraget til at give EU pondus på den internationale scene. Derfor er den officielle reaktionen på kontinentet til den igangværende britiske debat bekymring og beklagelse.

Alligevel er der røster i EU, der byder et Brexit, dvs. et britisk exit fra EU, velkommen. En meningsmåling foretaget af TNS-Global i ti EU-medlemslande i juni 2014, viser, at et flertal af de franske respondenter ønsker, at Storbritannien vælger at forlade samarbejdet. Frankrigs tidligere premierminister Michel Rochard har sågar opfordret Storbritannien til at forlade EU, før de obstruerer samarbejdet yderligere.

Den modstæbende europæer

I EU’s institutioner kan der også spores en træthed med Storbritanniens sætten-sig-på-tværs, som f.eks. Camerons veto af finanspagten og modstand mod Jean-Claude Junckers nominering som Europa-Kommissionsformand. Dertil kommer de årlige tovtrækkerier om EU’s budget. Storbritannien har gennem flere år udviklet sig til at blive anset som EU’s besværlige partner og modstræbende europæer af de øvrige EU-lande.

Men der er god grund til at være påpasselig med at ønske Storbritannien adieu. Et Brexit kan få betydelige konsekvenser for hele EU, ikke mindst for Storbritanniens nærmeste allierede.

Den britiske økonomi er dybt integreret med EU og udgør ca. 15 pct. af EU’s samlede BNP. I 2013 gik omkring 50 pct. af den britiske eksport til EU, mens Storbritannien samme år importerede 53 pct. af sine varer og tjenesteydelser fra andre EU-lande.
 
Der findes utallige økonomiske beregninger af de økonomiske konsekvenser af et Brexit. Ifølge den britiske tænketank Open Europe vil det værst tænkelige scenarie, hvor Storbritannien ikke får en frihandelsaftale med EU og de 55 lande EU på nuværende tidspunkt har handelsaftaler med, skære 2,2 pct. af Storbritanniens BNP frem mod 2030. I bedste fald vil Storbritanniens BNP stige med 1,6 pct. frem mod 2030, såfremt Storbritannien sikrer sig en favorabel frihandelsaftale med EU og frihandelsaftaler med lande uden for EU samt foretager en omfattende deregulering af deres egen økonomi.

Dyrt for EU
 
Brexit vil også kunne mærkes på EU’s pengepung. Storbritannien er den anden største nettobidragsyder til EU’s budget efter Tyskland. Hvis et farvel til unionen bliver til virkelighed, kan det blive nødvendigt for de øvrige EU-lande at spytte mere i kassen for at få budgettet til at hænge sammen, og det kan blive dyrt for bl.a. Tyskland.
 
De økonomiske konsekvenser varierer for de enkelte medlemslande. En nylig undersøgelse fra den tyske tænketank Bertelsmann-Stiftung viser, at Irland og Luxembourg vil blive hårdest ramt. Storbritannien er en af Irlands vigtigste handelspartnere, og irerne kan forvente et fald i BNP per indbygger på mellem 0,8 og 2,7 pct., hvis briterne trækker sig ud.

Uden Storbritannien vil EU desuden miste en stærk fortaler for frihandel og liberalisering af det indre marked. Storbritanniens globale udsyn og opbakning til handelsaftaler med lande uden for EU, såsom det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med USA, vil få sværere kår uden Storbritanniens engagement.

Magtforskydning i Ministerrådet

Samtidig vil det ændre på stemmevægtene i Ministerrådet, hvilket kan tippe magtbalancen i Øst- og Sydeuropas favør. Mere protektionistiske lande i Sydeuropa, herunder Frankrig, vil få mulighed for at mønstre et blokerende mindretal i Ministerrådet, der skal omfatte mindst fire medlemslande, der repræsenterer mere end 35 pct. af EU’s befolkning. Et Brexit kan derfor trække EU i en mere protektionistisk retning.

Brexit ændrer magtbalancen i EU

Storbritanniens nære allierede – Tyskland, Holland, Sverige, Irland og Danmark – vil ikke længere være i stand til at blokere lovgivning på områder, der er underlagt kvalificeret flertal. Det gør det sværere at fjerne handelshindringer på det indre marked samt at reformere EU’s landbrugspolitik og statsstøtteregler. Andre britiske prioriteter vil lide et slag, såsom liberalisering af tjenesteydelser og udviklingen af et digitalt indre marked – områder, der også står højt på Danmarks liste.

Endelig risikerer hele EU’s selvforståelse og gennemslagskraft på den globale scene at lide et knæk, hvis briterne forlader EU. Storbritannien har sammen med Frankrig spillet en ledende rolle i EU’s indsats på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Brexit vil øge presset på Tyskland for at komme ud af sin tilbageholdende position og spille en mere karakterfast rolle i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. En række medlemslande, særligt fra Østeuropa, kan desuden tænkes at miste interessen for et styrket sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU uden britisk deltagelse.

Læs flere analyser og notater om Storbritannien og Brexit her

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.