Debat

Alle lande må rykke sig før budget-kompromis

Resume Vi nærmer os en situation, hvor der nemt tabes et par år, inden et nyt langtidsbudget kan være på plads. Må man håbe, at alle lande nu indstiller sig på et kompromis.

Dette indlæg blev bragt hos Altinget d. 26. februar 2020.

EU’s stats- og regeringschefer kunne som ventet ikke nå til enighed om EU’s langtidsbudget for 2021-27 under sidste uges topmøde. Dertil var afstanden for stor mellem ”sparebanden”, inklusive Danmark, ”landbrugsstøttetilhængerne” med Frankrig i spidsen og ”kohæsionsgruppen” bestående af Central- og Østeuropa og de sydlige lande.

Langtidsbudgettet er EU’s chance for at afsætte ressourcer til at løse store udfordringer som klima, migration, sikkerhed og fremtidens vækst i EU. Det er også områder, hvor EU-landenes befolkninger forventer, at EU gør noget, hvilket blandt andet afspejles i meningsmålinger fra blandt andet Eurobarometer.

Danskerne synes også at være mere optagede af indholdet af budgettet end af, om Danmark skal betale mere til EU. I en meningsmåling, som Tænketanken Europa fik gennemført i januar, svarer et stort flertal på 68 procent, at de vægter flere penge til for eksempel klima og sikring af ydre grænser højere, end om Danmark kommer til at betale mere.

Indhold frem for økonomi

Prioriteringen er gennemgående for samtlige partiers vælgere. Blandt socialdemokratiske vælgere er det 74 procent, der har mest fokus på klima og sikring af ydre grænser.

Befolkningens vægt på indholdet af budgettet frem for størrelsen afspejles ikke hos den danske regering og i Folketinget. Folketinget gav forud for topmødet regeringen et stramt mandat med afgørende vægt på et budget på 1 procent og en fortsat dansk rabat.

Samtidig ønsker man plads i budgettet til nye prioriteter som klima, forskning og sikring af ydre grænser. Endelig åbner mandatet for at acceptere nye indtægter til EU, der kan bidrage til den grønne omstilling.

Udspillet fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, forud for sidste uges forhandlinger indebar kraftige reduktioner i de danske mærkesager i forhold til Kommissionens forslag.

Skal der barberes yderligere af budgettet, er det med betydelig risiko for, at danske prioriteter endnu en gang får kniven. Det fremgik også af det tekniske papir fra Kommissionen under topmødet. Her blev der for eksempel skåret yderligere på forskning og innovation.

Modstridende interesser

Kommissionens forslag fra 2018 betyder, at ”hullet” i budgettet efter Brexit på 10-12 milliarder euro årligt ikke alene lukkes af nettobidragydere som Danmark, Holland, Sverige, Tyskland og Østrig. Ifølge Tænketanken Bruegel mister nettomodtagere som Polen, Tjekkiet og Ungarn fra 1 til næsten 3 milliarder euro i årlige nettobetalinger, svarende til 1-2 procentpoint af deres BNI.

Kohæsionslandene, som også kæmper for at bevare landbrugsstøtten, har ikke lyst til at miste flere budgetmidler for at fremme klima og eksterne grænser.

Yderligere besparelser på landbrug og strukturfonde rammer også Danmark, især fordi vi modtager milliarder i landbrugsstøtte. Besparelser i landbrugsstøtten fra EU kræver endvidere, at EU-støtten ikke bare erstattes af national støtte. En afvikling af støtten må ske gradvist af hensyn til de enkelte landmænd.

Vi nærmer os en situation, hvor der nemt tabes et par år, inden et nyt langtidsbudget kan være på plads og programmer til nye prioriteter som klima og migration kan føres ud i livet. Det kan medvirke til at lamme EU i en situation, hvor befolkningerne kræver handling, især på områder som klima og migration.

Kompromis

Fredag aften trykkede Charles Michel på pauseknappen, indtil et nyt topmøde kan indkaldes. Så må man håbe, at alle er indstillede på et kompromis.

Ser man på forhandlingsspillet, må den danske regering være mere specifik med hensyn til at undgå, at klima, migration og forskning taber yderligere, når budgettet vedtages. Budgettet skal jo fremtidssikre unionen, hvilket også kræver, at Europa-Parlamentet kan leve med kompromiset.

Udgangspunktet kan være et budget med betalinger på omkring 1,05 procent af BNI, det vil sige et budget på størrelse med Michels tekniske papir. I læ af Tyskland kan Danmark som ønsket beholde sin rabat.

Det kan være vejen frem for at begrænse indhugget i de danske mærkesager og samtidig reducere stigningen i danske nettobetalinger til budgettet. Og det er nok en melodi, som vil gøre det nemmere for en række lande at nynne med.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.