Notat

Aftale om Europol vil ikke fremtidssikre Danmark

Resume Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer som følge af retsforbeholdet ikke løst. Europol er nemlig kun ét af de vigtige værktøjer i EU’s stadig mere omfattende og højtteknologiske værktøjskasse til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, som Danmark og dansk politi stille og roligt mister råderet over. Allerede i dag er Danmark afskåret fra flere dele af samarbejdet, og på sigt vil gabet mellem Danmark og de andre EU-lande kun blive større.

Det gælder bl.a. mht. til anklagemyndighedernes pendant til Europol, Eurojust, og den europæiske arrestordre. Danmark er eller bliver også afskåret andre centrale værktøjer, som giver mulighed for udveksling af DNA, fingeraftryk og passageroplysninger, samt at indhente beviser på tværs af grænserne.

At Danmark langsomt, men sikkert, ryger ud af vigtige flere dele af EU-samarbejdet er velkendt, da det fremgår af forbeholdsprotokollen. Protokollen anviser dog også veje for at forhindre dette – enten en afskaffelse af retsforbeholdet eller den tilvalgsordning, som et flertal af danskerne stemte nej til den 3. december 2015.

Efter nej’et forsøger regeringen at forhandle parallelaftaler, så Danmark kan deltage i Europol, Eurojust og det nye samarbejde om deling af passageroplysninger (PNR). Selvom Danmark skulle få en aftale om Europol, er der dog intet der tyder på, at Danmark kan få aftaler på alle de områder, som Danmark over tid står overfor at måtte forlade. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet kan dog sikre, at Danmark stadig deltager i nogle af de centrale værktøjer.

Hovedkonklusioner
  • Selv om Danmark skulle få en særaftale med EU om Europol, vil den ikke løse Danmarks grundlæggende udfordring på det politi- og strafferetlige område: At vi langsomt, men sikkert, glider ud af flere og flere dele af samarbejdet og mister værktøjer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
  • Det politi- og strafferetlige samarbejde mellem EU-landene er blandt de områder, der netop nu gennemgår den mest markante udvikling, da samarbejdet intensiveres kraftigt bl.a. på baggrund af terrorangrebene i Europa i 2015 og 2016 samt sikkerhedsudfordringen fra f.eks. fremmedkrigere. Hertil kommer den massive vækst i organiseret kriminalitet.
  • At Danmark må stå uden for disse dele af EU-samarbejdet, er en velkendt konsekvens af det danske retsforbehold.
  • Med retsforbeholdet intakt vil forskellen på retstilstanden i Danmark og resten af EU bliver større og større, som flere og flere dele af samarbejdet overgår til overstatsligt niveau (Lissaboniseres).
  • Danmark har indtil 2009 deltaget i alle reglerne på området for politi- og strafferet. Den danske retstilstand er altså indrettet efter EU-samarbejdet.
  • Det lykkedes under forhandlingerne om Lissabon-traktaten Danmark at få de øvrige lande til at love Danmark en tilvalgsordning, der giver Danmark mulighed for at vælge at deltage alene på de områder af det politi og strafferetlige samarbejde, som vi selv ønsker. Denne ordning afviste befolkningen imidlertid ved folkeafstemningen 3. december 2015.
  • Danmark er derfor allerede sat ud på sidelinjen med nogle retsakter, ligesom Danmark på den korte bane må forlade anklagesamarbejde i Eurojust og leve med, at de andre lande intensiverer samarbejdet med deling af passageroplysninger og fremskaffelse af bevismateriale i grænseoverskridende sager.
  • På længere sigt vil Danmark også ryge ud af centrale værktøjer som den europæiske arrestordre, der opstiller regler om udlevering af kriminelle der flygter til andre EU-lande, og reglerne for overførelse af dømte forbrydere til afsoning i deres hjemlande.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.