Brief

1.897 borgere fløjet hjem med hjælp fra EU

EU hjælper med at få danskere hjem i coronakrise

Resume 14 lande har indtil videre benyttet sig af fælles EU-program for at få statsborgere fløjet hjem under coronakrisen. Mere end 1.400 EU-borgere er allerede fløjet hjem med hjælp fra EU, herunder 13 danskere, og yderligere 80 afgange er planlagt.

Flere end 200.000 EU-borgere sidder fast i udlandet på grund af Coronavirussen. Af dem er 1.423 danskere (pr. 24/3). At hjælpe statsborgere i nød og i sidste instans at få dem tilbage til deres hjemlande er medlemsstaternes ansvar og kompetence. Medlemslandene kan dog gennem EU anvende en fælles krisestyringsmekanisme.

Konkret har EU ved hjælp af den såkaldte civile beskyttelsesmekanisme i skrivende stund hjulpet 1.897 EU-borgere hjem. 80 yderligere flyafgange er planlagte. Hertil kommer det pres, som EU – ikke mindst ved udenrigschef Josep Borrell – har været med til at lægge på en række lande, der har været med til at bane vejen for hjemtransporter arrangeret af nationale regeringer og udenrigstjenster.

Ifølge en opgørelse fra Tænketanken EUROPA har 14 medlemslande benyttet sig af den fælles mekanisme for at få sendt fly ud til destinationer, så statsborgere kan hentes hjem. Indtil videre er 13 danskere kommet hjem på flyafgange, som er iværksat igennem den fælles mekanisme. I de seneste dage er den fælles indsats blevet styrket, men vanskeliggøres nu bl.a. af, at mange lande lukker ned.

Hvad går beskyttelsesmekanismen ud på?

Siden 2001 er EU’s civile beskyttelsesmekanisme (UCPM) blev aktiveret over 330 gange på opfordring af ét eller flere medlemsstater. Det skete f.eks. i 2014 i forbindelse med udbrud af Ebola i Vestafrika og jordskælvet i Albanien i 2019. Formålet med beskyttelsesmekanismen er, at lande, som ikke kan håndtere en krisesituation alene, kan trække på resten af EU-fællesskabet. Mekanismen kan også bruges til at koordinere indsatsen mellem samtlige EU-lande, hvis alle er ramt.

Når en medlemsstat beder om hjælp, er det EU’s fælles krisecenter, Emergency Response Coordination Centre (ERCC) under EU’s udenrigstjeneste, som kordinerer indsatsen, f.eks. også med tredjelandes regeringer og EU’s øvrige hovedstæder. Kommissionen kan medfinansiere op til 75 pct. af omkostningerne, når mekanismen aktiveres.

I 2019 blev den fælles civile krisestyring i EU styrket med etablering af en fælles europæisk reserve (rescEU Reserve), som inkluderer helikoptere, læger etc.

Beskyttelsesmekanismen og corona

I slutningen af januar 2020, da mange europæiske borgere sad fast i Wuhan i Kina, aktiverede Frankrig UCPM for at hente franske statsborgere hjem. I det første fly var der 146 franskmænd, i det andet 64 franskmænd og 135 EU-statsborgere, herunder 10 danskere.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har seks lande sidenhen aktiveret UCPM og fået hentet statsborgere hjem med fly. Det drejer sig som Letland, Belgien, Østrig, Storbritannien, Italien og Tyskland. I samtlige flyvninger har andre landes EU-borgere og tredjelandsborgere også været med ombord.

Udover de 10 danskere, der kom hjem fra Wuhan, var én dansk statsborger med på flyet fra Marokko den 17. februar. Siden er to mere hentet hjem.

Ifølge Kommissionen er der den 24. marts planlagt yderligere 70 fly, der skal bringe EU-borgere hjem. Landene, der har anmodet om hjælp her, er Tyskland, Tjekkiet, Polen, Litauen, Storbritannien, Luxembourg, Portugal, Belgien og Østrig. Samlet set har 12 lande dermed nu aktiveret UCPM.

Samtlige flyafgange registreres i en fælles database, CECIS (Common Emergency Communication and Information System). Det muliggør, at andre EU-landes statsborgere kan komme med flyene, hvis der er ekstra pladser. Hver dag afholdes der en videokonference med medlemsstaterne med EU’s krisecenter for bordenden.

Udover flyene, som organiseres igennem UCPM, har mange medlemsstater også selv stået for hjemtagning. Ifølge den tyske avis Frankfurter Allgemeine har det tyske udenrigsministerium hentet 120.000 tyske statsborgere hjem – enten ved hjælp af kommercielle selskaber eller i stigende grad ved at chartre fly.

Op til udenrigsministermøde den 23. marts gav den tyske udenrigsminister Heiko Maas (SPD) udtryk for, at medlemsstaterne i den første fase af Coronakrisen ikke havde været gode nok til at koordinere de nationale fly:

”I starten begyndte alle EU-medlemsstater at hente sine borgere hjem uafhængigt af hinanden. Nu registrerer vi vores fly i et europæisk system, hvilket gør det meget mere effektivt. Hvis vi har kapacitet, tager vi andre landes EU-borgere med. På samme vis vil tyskere kunne komme hjem med redningsfly, som organiseres af andre lande. Ved at koordinere kan vi få alle europæere hjem hurtigere”, udtalte Heiko Maas, der dog også slog fast, at nogle fly i starten ikke var fyldt op.

Som det fremgår af tabellen nedenfor, har EU også ofte fungeret som ”mellemmand” i forbindelse med de nationale hjemtagninger. Det gælder f.eks. Kuwait og Iran.

"Brug EU's muskler"

På videokonferencen den 23. marts diskuterede EU’s udenrigsminister den videre fælles indsats for hjemtagning af EU-borgere. Efter mødet gav den danske udenrigsminister Jeppe Kofod udtryk for, at ”EU skal bruge sine muskler. I mange af de lande, som vi taler om, er EU en vigtig spiller og en af de største handelspartnere. Derfor er det vigtigt for dem med en god relation, og det er vigtigt for os at sige, at de skal hjælpe os med at få borgere hjem”.

Som udenrigsministeren også påpegede, er det en større logistisk og diplomatisk opgave, hvis et land har lukket luftrummet ned og indført udgangsforbud.

EU’s højtstående repræsentant og chef for udenrigsanliggender, Josep Borrell, pegede efter mødet på tre udfordringer for den fælles indsats, der nu intensiveres:

  1. Lande lukker ned: Flere regioner, Asien, Latinamerika og Subsaharisk Afrika, er særligt vanskelige. Flere lande har f.eks. lukket luftrummet. Borrell påpegede, at han havde været i direkte kontakt med udenrigsministerkolleger i disse lande.
  2. Europæere stigmatiseres: Europa er blevet epicenter for Coronavirussen. Det vanskeliggør hjemtagningen, da Covid-19, iflg. Borrell, nu bliver set som en ”hvid mands sygdom”. F.eks. har spanske fly haft store problemer med at lande i Latinamerika, efter at det er kommet frem, at landet er særligt hårdt ramt af Covid-19. Konkret nævnte Borrell en episode i Ecuador (Guayaquil), hvor den lokale borgmester den 19. marts havde kommanderet lastbiler ud på landingsbanen, da et spansk fly uden passagerer skulle lande. Flyet skulle hente 190 EU-borgere. Ifølge borgmesteren var landingstilladelsen udtryk for en ”kriminel handling” pga. smittetallene i Spanien.
  3. Mangel på penge: Endelig pegede Borrell også på, at udenrigstjenesten har fået flere henvendelser end der midler til på EU’s fælles krisestyringsbudget.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.