Analyse

10 skarpe pejlemærker på EU-topmødet

Resume Medierne har i de seneste uger været fyldt med spekulationer om, hvem der besætter topposterne i EU, men det er på høje tid også at diskutere indholdet og en ny bølge af økonomiske reformer i hjertet af EU. De europæiske stats- og regeringschefer bør have fokus på 10 pejlemærker på topmødet, mener direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller

10 PEJLEMÆRKER:
1. Afslut personsnakken, nu bør vi tale om indholdet og strategien
2. Brug ikke den forkerte medicin: It´s the jobs crisis, stupid!
3. Sæt gang i investeringerne
4. Lær af tyskerne - uden stærk industri svækkes Europas innovationskraft
5. Sæt fart i Europas digitale vækst
6. Uden energi kan Europa ikke konkurrere
7. Styrk væksten gennem det indre marked
8. Mere mobil arbejdskraft øger velstand
9. Smartere og slankere regulering
10. Koalitionsmagere vinder over sekterister og soloriddere i EU

1. Afslut personsnakken, nu bør vi tale om indholdet og strategien

I de seneste uger har spørgsmålet om besættelsen af EU´s topposter ryddet avisernes forsider, fordi alle er optaget af at vide, hvem der skal lede Europa. Det er forståeligt, for EU-institutionerne har brug for et nyt lederskab, der er mere ambitiøst på Europas vegne.

Men personfikseringen har også skygget for debatten om Europas store strategiske udfordringer, og hvordan de løses. Og i Danmark har debatten om Helle Thornings mulige exit fra dansk politik skygget for langt alvorligere spørgsmål om, at Danmark om få måneder risikerer at blive tvunget ud af det europæiske politisamarbejde, Europol. Det er på høje tid, at der sættes punktum for persondebatten. Kabalen om topposterne bør afsluttes på topmødet, så vi kan få en grundig, levende og konstruktiv diskussion af, hvad der skal være EU´s fremtidige retning.

2. Brug ikke den forkerte medicin: It´s the jobs crisis, stupid!

Flere europæiske regeringschefer og danske unionsmodstandere har forsøgt at udlægge EP-valget som udtryk for, at borgerne ønsker mere nationalstat og mindre EU. Det er en forkert udlægning. Det er fint at overlade mere ansvar til medlemslandene, hvor det giver mening, men på en række områder er der også brug for et tættere samarbejde i EU. 7 ud af 10 EP-medlemmer tilhører pro-europæiske partier, så der er stadig et solidt flertal for fælles europæiske beslutninger.

Ved EP-valget var de europæiske vælgere ikke så optaget af abstrakt symbol- og identitetssnak, for på tværs af tilhængere og skeptikere kan der spores et stærkt ønske om, at EU med politiske reformer gør mere for at løse de største problemer i hverdagen: høj arbejdsløshed og manglende økonomisk vækst. Det er de største bekymringer for de europæiske borgere, viser meningsmålinger foretaget af Eurobarometer. Det bør EU-lederne tage alvorligt.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman Van Rompuy, har fat i noget af det rigtige, når han i sit oplæg til topmødet advarer om, at voksende uligheder truer mange borgeres potentiale, at ungdomsarbejdsløsheden er uacceptabel høj, og at Europa bør indlede en ny reform-agenda, hvor vækst og investeringer prioriteres højere. Medlemslandene bør desuden iværksætte skattereformer, så skat flyttes væk fra arbejdskraft og over på ressourcer, så der kan komme ekstra gang i beskæftigelsen i Europa.

3. Sæt gang i investeringerne

EU-landene har mistet 6,6 mio. arbejdspladser siden finanskrisen ramte i 2008, og nye beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der kan gå op til 10 år, før disse arbejdspladser er tilbage. Derfor bør der sættes mere gang i investeringerne i ny infrastruktur, der kan være med til at løfte produktiviteten og øge væksten i Europa til gavn for beskæftigelsen.

Stabilitetspagtens regler tillader en vis fleksibilitet. EU har i de seneste tre år åbnet op for, at medlemsstaterne inden for stabilitetspagtens rammer godt kan køre med lidt højere underskud i en kort periode, hvis man sætter gang i investeringer og strukturreformer, der på mellemlang frist kan forbedre de offentlige finanser. Men omvendt bør man heller ikke lade sydeuropæiske medlemsstater køre frihjul med en gratis frokost, for alle bliver tabere, hvis Europa sendes ud i en ny finanskrise. Det er en hårfin balance.

I Europa kan vi få mere ud af investeringerne, hvis de sker som led i en koordineret satsning på strategiske områder. Her kan man bl.a. bruge de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvor der er afsat 110 mia. euro over de næste syv år til at finansiere investeringer i forskning og udvikling, innovation, it- og kommunikationsteknologi og omstillingen til en energieffektiv lav-karbon-økonomi. Fondene har dog stadig alt for brede og spredte målsætninger, og det er vigtigt at samle investeringerne i nogle klynger, så man får mere for pengene. Europa har desuden behov for flere investeringer i ny infrastruktur såsom fibernet, motorveje og jernbaner. Men det er vigtigt at bruge pengene rigtigt og at mobilisere flere private penge, så investeringerne kan øge produktiviteten og styrke den langsigtede vækst.

4. Lær af tyskerne - uden stærk industri svækkes Europas innovationskraft

Europa har mistet 3,5 mio. arbejdspladser i industrien siden 2008, og fremstillingsindustrien udgør nu kun 15 pct. af EU-landenes bruttonationalprodukt. Det er led i en langsigtet tendens, hvor stort set alle EU-lande  – bortset fra Tyskland, der står bag 30 pct. af Europas industriproduktion – har oplevet en tilbagegang for industrien siden århundredskiftet. Det er uholdbart, for industrien står bag omkring 50 pct. af EU-landenes eksport.

Nyere erhvervsforskning viser, at et lands innovationskraft i høj grad støtter sig til fremstillingsvirksomheder, der konkurrerer globalt og investerer i forskning og udvikling for at hæve værditilvæksten. Europas industri må moderniseres, og der skal skabes optimale investeringsvilkår, så virksomhederne kan øge investeringerne i robotter, nye digitale løsninger og energieffektive teknologier i de kommende år.

En af hemmelighederne bag det tyske mirakel er, at de har haft relativt flere robotter pr. arbejder end andre EU-lande. Tysklands relative lønomkostninger i industrien er iflg. en analyse fra Deutsche Bank stort set på niveau med Danmark, så den konkurrencemæssige fordel er ikke skabt via lønnedgang til en lavere fællesnævner.

I industrien er materialeomkostningerne i dag mere end dobbelt så høje som lønomkostningerne, og derfor er præcision, minimering af ressourcespild og produktivitet også kritiske faktorer for succes. Det samme er lederskab, udviklingen af en stærk industrikultur og uddannelse af velkvalificerede medarbejdere. De førende tyske industrivirksomheder trækker på flere generationer af succesrige fabrikanter. Over 60 pct. af tyskernes samlede produktion ligger stadig inden for landets grænser, og 21 pct. ligger i andre EU-lande.

5. Sæt fart i Europas digitale vækst

Den hurtigste og mest effektive vej til at styrke Europas konkurrence- og sammenhængskraft er et digitalt tigerspring i EU. Alle lande, regioner og byer i Europa bør accelerere investeringerne i fibernet og hurtige bredbåndsforbindelser, så afstanden til de forskellige markeder og kulturer i Europa mindskes. Derved kan selv virksomheder i EU´s udkantsområder gøre sig forhåbninger om at konkurrere og sælge varer og tjenesteydelser på det globale marked.

BNP kan øges med 4 pct. over det lange løb, hvis den digitale infrastruktur moderniseres, viser beregninger fra Copenhagen Economics.
I stedet for at blive en frontløber, risikerer EU at blive sat af i det digitale kapløb. Hvis man lægger Japan, Sydkorea og USA sammen, har de omtrent samme befolkning som Europa, men de har over otte gange så meget fiberbredbånd og mere end 15 gange så meget 4G mobilnet. Europa vil tabe, hvis vi ikke digitaliserer os.

Der er store barrierer, der skal fjernes, før Europa kan få et velfungerende indre marked for digitale ydelser, handel og kulturudveksling. Det digitale marked er stadig splittet op i nationale territorier, der forhindrer folk i at udnytte internettets fulde potentiale. Man kan f.eks. ikke downloade musik, film og andre serviceydelser frit over landegrænserne, og EU må derfor sætte fuld tryk på udviklingen af et digitalt indre marked. Samtidig bør digitaliseringen af Europa også omfatte den offentlige sektors serviceydelser, og her kan EU-landene hente inspiration fra Danmark, der er en af de digitale frontløbere. Der er kæmpe uudnyttede potentialer i at samle og bruge ny viden, der akkumuleres i Big Data overalt på kontinentet.

6. Uden energi kan Europa ikke konkurrere

Energi-uafhængighed bliver et af topmødets hovedsager. EU-landene bør her tage initiativ til at etablere en energiunion, investere i fremtidens energiforsyning og at hæve energieffektiviteten med 40 pct. frem til 2030. EU er i dag det kontinent i verden med størst afhængighed af importeret energi, og over halvdelen af de fossile brændstoffer, vi forbruger i EU-landene, er importeret, så hvert år sender EU-landene omkring 400 mia. euro ud af fællesskabet.

Frem mod 2050 kan den årlige importregning vokse til over 600 mia. kr. euro viser et nyt notat fra Tænketanken EUROPA. Det er sikkerhedspolitisk og økonomisk gambling, hvis Europa ikke gør noget ved den stigende afhængighed af import af fossile brændstoffer fra autoritære regimer fra Mellemøsten til Rusland.

Hvis EU skal øge sin energipolitiske selvstændighed kræver det en langsigtet plan for en omstilling i energiforsyningen og forbruget, der giver virksomheder og investorer stabile rammer. Bindende mål i EU og i de enkelte medlemslande for en større andel af vedvarende energikilder og skrappe besparelser på energiforbruget kan være med til at drive udviklingen frem. Det er også en god forretning på lang sigt.

Beregninger viser, at hvis EU øger andelen af vedvarende energikilder til 30 pct., vil det mindske omkostningerne til fossile brændstoffer med 260 mia. euro i perioden 2011-2031 og skabe yderligere 568.000 jobs. Men en prioritering af vedvarende energikilder må ledsages af et bredt miks af andre energikilder for at sikre en stabil energiforsyning ved skiftende vejrlig. Samtidig må Europa opbygge et smart grid-netværk, der gør det lettere at købe og sælge energi på tværs af landegrænserne, og som vil gøre det lettere for de enkelte husstande at tilpasse deres forbrug efter prisudviklingen.

7. Styrk væksten gennem det indre marked

EU må revitalisere en af sine største successer gennem tiden, det indre marked. Som et fælles økonomisk rum står det indre marked bag 23 pct. af det globale BNP, og den frie bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft har været med til at øge velstanden i hele EU. Det har samtidig gjort EU-området mere attraktivt for direkte udenlandske investeringer, da mulighederne for at opnå storskalafordele er langt bedre i det indre marked end i de gamle nationalstaters relativt mindre markeder. Op imod 40 pct. af de direkte udenlandske investeringer på globalt plan går til EU-landene, og det er dobbelt så meget, som hvad USA tiltrækker.

En ny bølge af liberaliseringer og dereguleringer i det indre marked kan løfte velstanden markant i hele EU, og beregninger fra Europa-Parlamentets analyseenhed viser, at der kan opnås økonomiske gevinster på op imod 260 mia. euro. Et mere velfungerende indre marked, som omfatter tjenesteydelser og digitale transaktioner, vil styrke de europæiske virksomheder i den globale konkurrence. Og det vil gøre det lettere for dem at opnå stordriftsfordele. På tværs af ideologiske skel bør partier og nationer samles og formulere kravene til den næste generation af det indre marked. Det kan blive en murbrækker for højere vækst i fællesskabet.

8.  Mere mobil arbejdskraft øger velstand – men begræns velfærdsmigration

I Danmark og en række andre europæiske lande fra Tyskland til Holland og Storbritannien er der en stigende folkelig bekymring for, at vandrende arbejdstagere fra andre EU-lande laver velfærdshopping og søger over grænserne for at få adgang til sociale ydelser i de nordvestlige lande i EU. Den folkelige bekymring bør ikke ignoreres, men imødegås med en serie af fremsynede reformer i såvel de enkelte medlemslande som i EU og i fortolkningen af de centrale forordninger. Det indre marked er en velstandsskaber, der er værd at forsvare, men samtidig er det vigtigt at undgå misbrug af velfærdsydelser i de enkelte medlemslande.

EU-politikken er ikke mejslet i sten, og Danmark kan sammen med andre EU-lande arbejde for at ændre EU-reglerne, så det bliver sværere og mere tidskrævende for vandrende EU-borgere at opnå velfærdsrettigheder i Danmark, når de bliver arbejdsløse. Tænketanken EUROPA har i et større notat om velfærd og mobiliteten i EU skitseret en række mulige løsningsforslag, der kan løse dilemmaerne. Der er brug for en fordomsfri diskussion af løsningsmulighederne, og samtidig må der skabes en fælles erkendelse af, at øget migration internt i EU kan løfte velstanden i fællesskabet og gøre det lettere for virksomhederne at finde kvalificeret arbejdskraft.

9. Smartere og slankere regulering

Unionen skal fremover kun handle og regulere på områder, hvor medlemsstaterne ikke kan gøre det bedre selv. Det er et klart budskab i Herman Van Rompuys oplæg til strategisk agenda på topmødet. Subsidiaritetsprincippet – eller det såkaldte nærhedsprincip – der blev talt meget om efter det første danske nej i 1992, ser nu ud til at få en politisk revival i hjertet af EU. Fællesskabet skal fokusere på de store sager, men være lille og afholdende i forhold til de små sager.

Smartere og slankere regulering bliver en af de helt store dagsordener for EU i de næste fem år, og Kommissionen har allerede under José Manuel Barroso igangsat det såkaldte REFIT program for smartere, simplere og lettere lovgivning. Offentlige udbudsregler i EU er allerede forsimplet, der er kommet enklere regler for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og flere planlagte love er blevet trukket tilbage.
 
Det er en vigtig proces, der kan bidrage til at styrke EU, gøre lovgivningsarbejdet mere strømlinet og skabe langt bedre resultater. Der er også grund til at kigge grundigt på den ofte meget forskelligartede måde, som medlemslandene implementerer EU-lovgivning på, da det er en kilde til løbende frustration og mange misforståelser. Den nye Europa-Kommission bør udvide og intensivere arbejdet med smart og simplere regulering, så EU´s regler fremstår mindre bureaukratiske, bl.a. så livet bliver lettere for små og mellemstore virksomheder i det indre marked.

10. Koalitionsmagere vinder over sekterister og soloriddere i EU

På topmødet kan spillet om topposterne forhåbentlig blive afsluttet. Europa-Parlamentet ser umiddelbart ud til at have vundet magtkampen med Rådet om, hvem der skal nominere formanden af Europa-Kommissionen, og det kan bane vej for en ny politisk magtdeling i hjertet af EU. Storbritanniens premierminister David Cameron overspillede sine kort fuldstændig i forsøget på at blokere for Jean-Claude Juncker som formand for Kommissionen. Det bliver han, og måske kan det blive med Helle Thorning-Schmidt som formand for Det Europæiske Råd.
 
Den centrale aktør i magtspillet, Tysklands kansler Angela Merkel, har indset, at Europa ikke kan løse sin krise uden en stor blå-rød koalition i Europa-Parlamentet og i et tættere samarbejde mellem EU´s institutioner. EU har brug for store, brede og langsigtede koalitioner frem for nationalistisk sekterisme og ensidige trusler. Danmark, Tyskland og Storbritannien kan også få held med deres ønske om, at få en stærkere dialog med de nationale parlamenter lagt ind i EU´s beslutningsproces.
 
Det er led i en større trend, hvor kræfterne samles, og hvor konsensuskampen intensiveres. Den nye Europa-Kommission ventes også at samle 28 forskellige kommissærer i strategiske klynger, så de på tværs af sagsområder – økonomi, ressourcer, sociale spørgsmål, forskning og uddannelse, udenrigsanliggender etc. – bedre kan hjælpe hinanden med at løse Europas største strategiske udfordringer.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.