Kommentar

Voksende e-handel bør få EU til at vedtage forslag om et styrket digitalt indre marked

Dette indlæg blev bragt i Børsen d. 1. juni 2021

I de mange måneder hvor coronaen lukkede indkøbscentre og butikker blev det e-handlen, der holdt kreditkortene varme hos forbrugerne i Europa. Samtidig satsede flere virksomheder på e-handel for at opretholde et vist salg. Nu godt et år efter starten på nedlukningerne viser tal en vækst i forbruger e-handlen på næsten 24 pct. i 2020 ift. året før. Samtidig er der sket en eksplosiv stigning i antallet af nye brugere på e-handelsmarkedet. En Post Nord-undersøgelse viser stigninger fra 19 pct. i Danmark til hele 44 pct. i Spanien. Ikke overraskende er de største procentvise stigninger i lande, hvor e-handel ikke var så udbredt før coronakrisen, nemlig i de øst-eller sydeuropæiske lande, og de lande hvor nedlukningerne var særligt hårde.

Forventningen er, at de mange nye, og generelt tilfredse brugere samt de flere tilbud fra virksomhederne, der kom til i coronakrisen, bliver i e-handlen. Og selvom de fleste europæere fortsat handler i e-butikker i deres hjemland, oplevede e-handlen over grænserne en vækst i 2020, så den nu udgår ca. 25 pct. af den samlede e-handel i Europa. 

Coronakrisen viste samtidig hvilke landes virksomheder, der har været dygtige til at tiltrække EU-borgere som kunder til deres e-handelsplatforme. Kina er den helt store vinder langt foran USA, Storbritannien, Tyskland og de nordiske lande samlet. Disse landes meget store e-handelsplatforme som Kinas Alibaba, USA´s Amazon og Tysklands Zalando, har taget hovedparten af væksten, og store platforme må også fremover ventes at dominere den globale e-handel.

E-handlen under coronakrisen har altså været afgørende for at holde den økonomiske aktivitet i EU i gang. Varerne er generelt nået frem på tværs af EU’s indre grænser, hvor bl.a. EU´s grønne korridorer hurtigt fik varetrafikken til at fungere trods grænselukninger for personer. Der er dog stadig barrierer for forbrugere og især de mindre e-handelsvirksomheder i EU. EU’s medlemslande bør derfor ikke nøle, men skabe enighed om EU-Kommissionens fremlagte forslag på det digitale indre marked om bl.a. store platformes ansvar, som drøftes i Bruxelles disse dage.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.