Brief

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækst i Østeuropa

Resume De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres optagelse i EU for ti år siden har de været blandt de økonomier med højest vækst i det europæiske samarbejde. Den høje vækst betyder, at deres levestandard forbedres, men beregninger fra Tænketanken EUROPA viser, at der vil gå 20 år, inden de når op på det danske niveau.

I dag er der underskud på handelsbalancen mellem Danmark og østlandene, men det vil udjævne sig i takt med at østlandene bliver rigere. Der ligger nemlig et stort potentiale for at øge eksporten til disse lande i takt med, at deres økonomier vokser. Dog halter et land som Ungarn efter mht. væksten, bl.a. som en konsekvens af en fejlslagen økonomisk politik.

Siden optagelsen har østlandene har fået mange støttemidler fra EU, men alt tyder på, at støtten bidrager positivt til at øge væksten, og der er en sammenhæng mellem de lande, som har modtaget flest midler og de lande, hvor økonomien vokser mest.

Hovedkonklusioner
  • Med vækstrater på godt 6 pct. om året siden optagelsen i EU er østlandene Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier.
  • For de østlande med de højeste vækstrater vil der dog gå op til 20 år, inden de når op på et indkomstniveau som i Danmark.
  • Dansk eksport til østlandene er siden deres optagelse i EU steget, men potentialet kan meget vel være endnu større, da økonomierne stadig ikke er fuldt udviklede.
  • En usikker politisk situation og en protektionistisk linje har afkoblet Ungarn fra væksten og bragt landet fra det tredje rigeste til det fattigste EU8-land.
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.