Brief

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Resume De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen er et vigtigt skridt i oprydningsarbejdet efter finanskrisen og er således også en vigtigt brik i forhold til opbygningen af bankunionen. 130 banker er blevet testet. 25 af dem bestod umiddelbart ikke testen. Set i forhold til den stresstest, der blev gennemført tilbage i 2011 er sundhedstilstanden i den europæiske banksektor dog blevet forbedret.

Herudover skal man ikke undervurdere stresstestens præventive virkning. De omfattede banker har således siden annonceringen af stresstesten hentet mere end 200 mia. euro som supplerende kapital. De 30 største banker har alene hentet 60 mia. euro. Selve stresstesten er således med til at skabe en mere sund finanssektor.

I forhold til debatten om bankunionen har det været anført, at de nordlige lande risikerer at betale for de sydeuropæiske dårligdomme. Derfor er det afgørende, at slå fast, at hele tanken med stresstesten er, at få ryddet op. En oprydning, der også omfatter banker i kernelande som Tyskland, Belgien og Frankrig. De dansker banker kom fint igennem stresstesten, men flere banker har været nødsaget til at foretage nogle ekstra nedskrivninger som følge af undersøgelsens grundighed.

Tillid til banksystemet er afgørende for, at få Europa tilbage på sporet i forhold til at få skabt økonomisk vækst. En afgørende forskel mellem USA og Europa er, at man relativt hurtigt fik ryddet op i den finansielle sektor i USA. Det har løftet de private investeringer markant. En omfattende stresstest, hvor 80 pct. af det samlede udlånsmarked i eurolandene er blevet undersøgt er et vigtigt led i denne proces. En højere tillid bør medfører øget appetit på udlån. 

Hovedkonklusioner
  • Stresstesten er hovedrengøringen, nu overgår den løbende rengøring til ECB.
  • 130 banker er blevet grundigt undersøgt og udsat for en hård test. Stresstestens grundighed skaber tillid.
  • 25 banker bestod umiddelbart ikke testen, men reelt er der kun otte banker der er på kapitaljagt.
  • En oprydning i den finansielle sektor er afgørende i forhold til, at skabe tillid til den finansielle sektor. Stresstesten er derfor en grundsten forhold til at få skabt økonomisk vækst og øget udlån.
  • Stresstesten er således også et udtryk for, at nationale tilsyn ikke har været tilstrækkelige.
  • Det er ikke kun de sydeuropæiske banker, der har brug for oprydning og ekstrakapital. Der er således også banker i Tyskland, Belgien og Frankrig på listen over dumpede banker. Men også danske banker har måtte foretage nedskrivninger efter stresstestens gennemførelse.
  • Stresstesten er afgørende i forhold til opbygningen af bankunionen. Nu har vi fået et kig i maskinrummet og dermed er noget af usikkerheden ved at indgå i en forsikring elimineret. Det styrker bankerne, bankunionen og mulighederne for øget økonomisk vækst.
  • Stigende aktiekurser tyder på, der er blevet taget god i mod stresstesten, hvilket har vist sig i form af stigende aktiekurser de første timer efter offentliggørelsen af testen. Den sande lakmusprøve består dog i, at der i nærmeste fremtid ikke pludselig kommer nyheder frem om en bank i problemer, der har været omfattet af testen. 
Hent PDF
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.