Debat

Stop nøleriet med bankunionen

Dette indlæg har været bragt på Finans.dk 17. marts 2015

I debatten om dansk deltagelse i bankunionen har der floreret et argument om, at dansk deltagelse er lig med suverænitetsafgivelse. Men holder argumentet? Næppe.
 
For det første ligger bankunionen i forlængelse af det indre marked, hvor danskerne allerede ved en folkeafstemning har sagt ja til at afgive suverænitet. For det andet er bankunionen en forsikring mod bankkollaps. Juridisk set tegner vi en forsikring, men vi kan i princippet også opsige den igen. Det taler imod, at der skulle være tale om et §20-spørgsmål om afgivelse af suverænitet.
 
Man behøver derfor ikke sende spørgsmålet om bankunionen til folkeafstemning. I det lys kan det undre, at det tager så længe for Justitsministeriet og regeringen at komme med en klar udmelding om Danmarks fremtidige stilling til bankunionen. Suverænitetsspørgsmålet ser ud til at blive brugt som en politisk og juridisk syltekrukke for ikke at komme med en anbefaling.
 
Set fra et europapolitisk perspektiv er det bekymrende, at Danmark endnu ikke har sagt ja til bankunionen. Danmark har søgt indflydelse på bankunionen, og dygtige danske forhandlere har fået de øvrige EU-lande til at acceptere en dansk model, dvs. en model, hvor bankerne selv betaler for deres forsikring – ikke skatteborgerne.
 
Det vækker derfor underen i de europæiske hovedstæder, at Danmark endnu ikke har tilsluttet sig, men hælder til at vente-og-se. Finansrådet anbefaler for at holde sammen på sit splittede bagland at vente-og-se, og både ministre og oppositionsledere følger tilsyneladende trop. Men tilslutter Danmark sig ikke bankunionen, vil det være en strategisk bommert. Vi mister troværdighed, hvis vi siger et, men gør noget andet. Og vi høster ikke en gevinst ved, at de andre lande har spejlet konstruktionen af bankunionen i Danmark, hvis vi ikke tilslutter os.
 
Det har altid en pris at sætte sin troværdighed over styr. Det er vanskeligere at indgå en fremtidig aftale, hvis man opfattes som utroværdig. Hvis politikerne holder fast i deres vent-og-se, ville Danmark faktisk været bedre stillet, hvis vi ikke havde søgt indflydelse på bankunionen. En logisk konsekvens af, at vi har forhandlet en dansk model hjem, er deltagelse. Har man sagt A, må man også sige B, ellers skader det os i fremtidige EU-forhandlinger.
 
Danmark bør desuden melde sig ind i bankunionen, da der er en lang række fordele ved et medlemsskab. De danske banker er blandt EU’s største mål i forhold til BNP, og skulle en af de store danske banker komme i økonomisk uføre, kan det tvinge hele vores nationaløkonomi i knæ. Her vil en fælles forsikringsordning som bankunionen være en gevinst.
 
Stiller vi os udenfor, kan det desuden gå ud over tilliden til de danske banker, som uden bankunionens blåstempling må tage andre midler i brug for at demonstrere deres soliditet. Markederne vil reagere med højere kapitalkrav, og det kan i sidste ende medføre højere renter for forbrugerne.
 
Sidst men ikke mindst vil det også være en fordel for forbrugerne, at konkurrencen på finansielle produkter skærpes. Som en hjørnesten i det indre marked vil bankunionen være med til at sikre dette. I dag udgør de udenlandske banker en lille, men stigende andel af det samlede bankmarked. På enkelte produkter har udenlandske banker markeret sig kraftigt, hvilket har medført større konkurrence og prisfald. Med bankunionen vil konkurrencen forstærkes, så vi også kunne få konkurrence på nogle af de finansielle produkter, der har stor betydning i husholdninger – f.eks. boliglån. Bankunionen kan altså sikre bedre produktudbud og lavere priser til forbrugerne. Det er værd at tage med i en tid, hvor man taler meget om høje gebyr og bidragssatser.
 
Det er tid til at stoppe nøleriet og droppe den afventende holdning. Folketinget kan vedtage, at Danmark tilslutter sig bankunionen uden at holde folkeafstemning, og det bør Folketinget gøre for at sikre Danmark og danske forbrugere de bedste vilkår.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.