Brief

Sol og skyer for fransk økonomi

Foto: Europa-Kommissionen

Resume Den 1. januar 2022 overtager Frankrig formandskabet i EU. I den anledning har vi taget et kig på fransk økonomi. Frankrig er en serviceøkonomi, og har derfor også været hårdere ramt af coronakrisen end f.eks. Danmark. Frankrig forventes tilbage på BNP-niveauet fra før coronakrisen i 4. kvartal 2021, og der forventes en pæn vækst på 3,8 pct. i 2022 og 2,3 pct. i 2023. Længevarende franske udfordringer med høj offentlig gæld og ledighed består dog. Ser vi på samhandlen mellem Danmark og Frankrig, er den stigende, omend dansk eksport til Frankrig kan siges at underpræstere.

Temperaturmåling af fransk økonomi:

 Frankrig er et vigtigt eksportmarked for dansk økonomi. Samlet set eksporterede Danmark for 39 mia. kr.  i 2020, hvilket gør Frankrig til Danmarks 8. største eksportmarked. Den danske eksport til Frankrig beskæftiger indirekte og direkte ca. 35.000 personer.

Bl.a. Dansk Industri har påpeget, at den danske eksport til Frankrig underpræsterer. Den tyske økonomi er næsten 1,5 gange større end den franske, men Danmarks eksport til Tyskland er næsten hele 4 gange større end eksporten til Frankrig. Det skyldes bl.a. sproglige og kulturelle barrierer, som gør det svært for danske virksomheder at finde fodfæste.

Dansk eksport til Frankrig består hovedsageligt af maskiner, transporttjenester samt kemikalier og kemiske produkter (I denne varegruppe finder man blandt andet medicinalprodukter). Set i forhold til Danmarks generelle eksport, har den danske eksport til Frankrig en overvægt af maskiner.

Vender vi blikket mod den danske import fra Frankrig, udgør maskiner, transporttjenester samt kemikalier og kemiske produkter de tre største grupper. Et særudtræk fra Danmarks Statistik viser, at den danske import bestod af biler, vin og lægemidler.

Ser vi på, hvor værditilvæksten sker i Frankrig ift. dansk økonomi, er der relativt stor forskel. Mens den offentlige sektor i begge økonomier ser ud til at vokse mere end EU-gennemsnittet, så fylder industrisektoren mere i dansk økonomi, hvor servicesektoren fylder mere i den franske økonomi. Dette er en af grundene til, at fransk økonomi er blevet ramt hårdere af coronakrisen. 

Der er lyse udsigter for den franske økonomi de kommende år. EU-Kommissionen forventer en vækst i BNP på 6,5 pct. i 2021, 3,8 pct. i 2022 og 2,3 pct. i 2023, og at den franske vækst hovedsageligt vil blive drevet af privatforbruget.

Der er dog malurt i bægeret. Coronakrisen er naturligvis en usikkerhedsfaktor, men også de stigende energipriser rammer skævt i den franske befolkning. Derudover er statsgælden i Frankrig fortsat meget høj. Det er også bekymrende, at den franske ledighed kun forventes at falde til lige under 8 pct. i prognosehorisonten. Det indikerer, at der fortsat er behov for arbejdsmarkedsreformer i Frankrig.

Genvælges præsident Macron til april er der dog flere planer om reformer de kommende år. Bl.a. fra Macrons fremlagt ambitioner om pensionsreformer og en ambitiøs industripolitik. Det er planen, at Frankrig indtil 2030 skal investere 30 mia. euro i en række strategiske sektorer, herunder hydrogen for at hjælpe den grønne omstilling på vej.
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.