Analyse

Sårbare forsynings-kæders synlighed

Denne analyse blev bragt i Børsen d. 9. december.

Coronakrisen har sat forsyningskæder på den strategiske dagsorden i EU. EU’s erhvervsministre konkluderede på deres møde den 19. november, at der inden for flere strategiske sektorer er behov for mindre afhængighed af forsyningskæder uden for EU’s indre marked. Krisen har nemlig resulteret i “forsyningspatriotisme” i flere lande. 

I EU begyndte det med fokus på selvforsyning af værnemidler, der nu er del af en bredere diskussion om “strategisk autonomi” i EU. 

Da produktion i Kina lukkede ned i januar, blev virksomheder i hele verden hårdt ramt på manglende leverancer af delkomponenter, som Kina er storeksportør af. Et nøgleelement i globaliseringen har længe været outsourcing af produktion, der kan give konkurrencegevinster, men kræver sikkerhed for levering. 

Den forudsætning brast, da leverancer fra Kina svigtede fra den ene dag til den anden. 

Stabile forsyningskæder

Danmarks import fra Kina faldt f.eks. med 16-17 pct. i februar og marts 2020. På direktionsgangene i danske virksomheder tiltog overvejelser om, hvordan man kunne sikre mere stabile forsyningskæder fremover.

Flere af de virksomheder, Tænketanken Europa har talt med om coronakrisens effekt, pegede på, at de kritisk har gennemgået sårbarheden i deres forsyningskæder. 

Skulle man finde alternative supplerende leverandører, og var den bedste løsning andre asiatiske lavtlønslande? Skulle man satse på østeuropæiske EU-lande med kortere transportafstand og sikkerhed i reglerne for EU’s indre marked? Eller skulle man gå hele vejen og anvende lokale leverandører på hovedmarkederne – eller måske hjemtage produktion til Danmark?
 
I Kina fik man relativt hurtigt produktionen i gang igen, mens coronakrisen rullede videre til EU og dernæst globalt. Samtidig arbejdede transportselskaberne – ikke mindst de danske rederier – med at få retableret transportvejene fra Asien til EU. 

På få måneder blev mange forhindringer ryddet af vejen, og det blev svært at finde alternative steder for produktion, hvor risikoen for coronanedlukninger var mindre end i Kina.

Handelskonflikter

Indtil videre ser det ud til, at Kina har bevaret sin rolle som underleverandør. I første halvår af 2020 var Kinas andel af dansk import på 7,55 pct., hvilket er det højeste siden 2016. 

Disse tal bekræftes af Tysklands import fra Kina, der også viser en samlet stigning i årets første seks måneder sammenholdt med samme periode i 2019. Betyder det, at danske virksomheder kan læne sig tilbage og ikke bekymre sig om sikkerheden i de etablerede forsyningskæder, nu hvor vi med vacciner i sigte forhåbentlig kan se en ende på coronakrisen? Bestemt ikke. 

Coronakrisen vil få langsigtede konsekvenser for dansk og europæisk industri, fordi der nu er et globalt handelspolitisk fokus på forsyningskæder. Coronakrisen forstærker nemlig konflikten mellem de store handelsblokke, hvor USA teknologisk og sikkerhedspolitisk ønsker mindre afhængighed af Kina. 

Denne linje vil Biden-administrationen givet fortsætte, omend med andre midler end Trump. EU er også grundig træt af Kinas unfair handelspolitik med gentagne overtrædelser af internationale regler for handel, som Kina selv har skrevet under på. Det kan resultere i handelskonflikter, der på sigt gør Kina mindre attraktiv som underleverandør. På den anden side er Kina et stort og voksende marked, og derfor kan lokale underleverandører være konkurrencemæssigt vigtige for fortsat at have adgang hertil. 

Der er tale om et “wakeupcall” for danske og europæiske virksomheder. 

Blot fordi Kina og andre asiatiske lande hurtigt kom på fode igen, viser krisen den betydelige kommercielle og politiske forsyningsrisiko, mange virksomheder har udsat sig for ved at lægge en stor del af deres underleverancer i et enkelt land. 

Gradvist og med skyldigt hensyn til omkostningerne vil det for en del virksomheder være hensigtsmæssigt at få en bredere vifte af forsyningskæder fremover.

Dansk omstillingsevne 

Dette kan blive fremmet af, at mange lande – ikke mindst i Asien – nu fuldt ud kan konkurrere med Kina. 

Desuden kan ny teknologi som robotproduktion medvirke til, at outsourcing nu kan erstattes af nye, konkurrencedygtige producenter, både i og uden for EU og naturligvis i Danmark. 

Der er udfordringer nok for danske virksomheder i kølvandet på coronakrisen, som de indtil videre har håndteret godt. Danmark er et af de EU-lande, der har klaret sig bedst eksportmæssigt, muligvis fordi danske virksomheder hurtigt omstillede sig og fandt nye underleverandører. 

Den omstillingsevne stiller dem godt i de strategiske overvejelser om, hvordan de skal tilrettelægge deres forsyningskæder i fremtiden.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.