Notat

Ryd ud i 3.000 skatteregler og halver selskabsskatten i EU

Margrethe Vestager sidder med nøglen til at ændre skattesystemet i EU

Resume Hvert år går EU glip af omkring 1.000 milliarder euro i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse. En vigtig forklaring er de mange nationale særregler, der skaber huller for spekulation og forvrider konkurrencen. I EU er der op imod 3.000 skattelove, og 8 pct. af dem er særlove, dvs. undtagelser fra hovedreglen. Det har skabt et meget kompliceret system, der øger sandsynligheden for skattehuller, utilsigtede incitamenter, skatteunddragelse og spekulation.

Hvis de europæiske lande rydder op og forenkler de mange nationale særregler og komplekse afskrivningsregler, kunne man skabe et langt mere effektivt og holdbart skattesystem og få plads til markante skattelettelser.

Tænketanken EUROPAs beregninger viser, at man kan sænke den gennemsnitlige selskabsskattesats i Europa med 15,5 procentpoint, hvilket er mere end en halvering, og stadigvæk få samme provenu, hvis man kan komme skatteunddragelse og særregler til livs og bruger provenuet på selskabsskattelettelser. Samtidig vil det øge gennemsigtigheden og sikre fair og rimelige konkurrencevilkår.

I den brede offentlighed har det vakt opsigt og vrede, at en række store og kendte virksomheder som bl.a. Amazon, Apple og Starbucks kan have milliardomsætninger, men slippe af sted med meget lave skattebetalinger. Det har lagt pres på EU-landenes regeringer og Europa-Kommissionen for at sikre en bedre og mere fair beskatning af de transnationale selskaber.

EU-kommissionen arbejder nu med at skabe en fælles definition for, hvad der er en skattepligtige indkomst. Den ventes at præsentere et samlet udspil i marts.
Skatteharmonisering på tværs af Europas grænser kunne være en oplagt løsning til at skabe et enklere og mere fair skattesystem. Det er imidlertid vanskeligt i forhold til traktaten, idet en egentlig skatteharmonisering af den direkte beskatning vil kræve enstemmighed i samtlige medlemslande.

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan dog bruge konkurrencepolitikken som en døråbner til at få løst nogle de aktuelle skattesager. Men det er vigtigt, at Europa-Kommissionen bruger de mange aktuelle sager som en anledning til at rejse en bredere debat om et mere fremtidssikret fælles selskabsskattesystem EU.

Hovedkonklusioner
  • Europa-kommissionen vurderer, at der sker skatteunddragelse for 1.000 milliarder euro i EU. En væsentlig årsag er utilsigtet lav beskatning af selskaber.
  • En fælles europæisk model med lavere og simplere selskabsbeskatning kan mindske den skadelige skattekonkurrence, lukke skattehuller og bidrage til øget vækst. Beregninger viser, at det er muligt at sænke den nominelle selskabsskat i Europa med 15,5 procentpoint uden at miste provenu, hvis man kunne komme skatteunddragelsen til livs.
  • På tværs af EU-landene er der cirka 3.000 skattelove. Omkring 8 pct. af disse er særregler i forhold til, at skattereglerne i visse tilfælde afviger fra hovedprincippet i lovgivningen.
  • De mange forskellige nationale skatteregler skaber en uigennemsigtig skattejungle i Europa, der giver forkerte incitamenter.
  • Flere store selskaber som Amazon, Apple og Starbucks betaler bemærkelsesværdigt lidt i skat som følge af skattekapløb mellem landene.
  • EU-kommissionen vil søge at løse det konkurrenceretlige skatteproblem via en fælles konsolideret skattebase. Det er et vigtigt første skridt, men ikke tilstrækkeligt.
  • EU-landene bør nå til enighed om, hvad skattebasen er, og samtidig fjerne en masse af de nuværende nationale særregler, såsom fradrag, fremrulning af underskud mv., der forvrider konkurrencen.

Download hele notatet om fælles europæiske skatteregler her

I den første version af dette notat var Coca-Cola nævnt i forbindelse med såkaldt transferpricing. Omtalen af Coca-Colas virksomhed og skattepraksis var dog ikke korrekt. Vi beklager fejlen og har derfor valgt at slette henvisningen til virksomheden i notatet. Coca-Cola i Danmark er en global koncern med forbundne datterselskaber, men da Coca-Colas forretningsmodel bygger på en franchise-model – i Danmark via en tapperiaftale med Carlsberg – er det ikke Coca-Cola, der står for produktion, distribution og salg, samt skattebetalinger, i Danmark.
 

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.