Debat

Reformer bør supplere Junckers vækstplan

Junckers plan bør følges op af massive reformer

Resume Selv hvis det lykkes Jean-Claude Juncker at få rejst de 315 mia. euro, forslår det som en skrædder i helvede.

Årets sidste EU-topmøde står for døren, og et væsentligt punkt på dagsordenen er Jean-Claude Junckers investeringsplan. Planen er væsentlig, fordi den har bragt investeringer helt frem på lystavlen blandt beslutningstagere, men den kan næppe stå alene i forhold til at skabe vækst.

Med planen er investeringer blevet et brandvarmt emne. Det er godt. I kølvandet på finanskrisen har Europa gennem lang tid lidt under, at der er blevet investeret for lidt. Konsekvensen er, at kapitalapparatet nedslides, og at vores fremtidige indkomstgrundlag eroderes.

Et væksthungrende Europa

Det er væsentligt at holde sig for øje, at investeringer bygger bro mellem nutidige og fremtidige generationer, hvorfor underinvesteringer er en slags generationstyveri. Derfor er det vigtigt, at investeringer står øverst på kommissionens dagsorden. Så langt, så godt. Næste spørgsmål er, om den medicin, Juncker foreslår, er nok til at kurere den svage økonomi. Vil planen skabe ny vækst? Selv om Europa lige nu er ganske væksthungrende, kan vi desværre ikke regne med det store fra Junckers plan. Planen er på 315 mia. euro, hvor kun godt 20 mia. er sikre penge. De øvrige penge skal findes blandt private investorer.

Allerede nu ved vi, at der er meldt flere end 2.000 investeringsprojekter ind til Den Europæiske Investeringsbank i forhold til at blive omfattet af planen. Det svarer til investeringer for 1,3 billioner euro. Selv hvis det lykkes Juncker at få rejst de 315 mia. euro, forslår det altså som en skrædder i helvede.

Udvælgelse af egnede projekter

1,3 trillioner euro er et billede på omfanget af underinvesteringerne, og der udestår nu et enormt arbejde i at udvælge egnede projekter blandt de 2.000 forslag. I skrivende stund ved vi ikke, hvordan udvælgelsen nærmere kommer til at foregå. Det er dog svært at forestille sig, at man ikke vil forsøge at skabe balance mellem sektorer og på tværs af lande.

Det nytter heller ikke, at man vælger projekter, der har en meget lang implementeringstid. Så skaber de nemlig ikke vækst, og så vil langtidsledigheden bide sig fast.

Det kan meget hurtigt blive en omfattende opgave at finde de rigtige projekter. Det siger næsten sig selv, at der kan gå lang tid, inden væksten for alvor viser sig som følge af Junckers plan.

Forholdsvis lille effekt

Risikoen for, at der går politik i den under EU-topmødet, som starter torsdag, er ganske stor. Derfor skal man passe på ikke at bruge alt for mange ressourcer på denne investeringsplan. Planen er ganske lille i forhold til Europas samlede økonomi, og den er alligevel kun første skridt på rejsen mod vækst.

Helt overordnet er der flere forhold, der taler for, at effekten af Junckers plan er forholdsvis lille. En del af investeringerne var formentlig også blevet gennemført alligevel. Kommissionens økonomer har dog regnet sig frem til, at planen i bedste fald vil kunne løfte bnp i EU med 0,3-0,5 pct. over en treårig periode. Det er relativt beskedent, og derfor er det værd at have fokus på, at der er andre initiativer, der vil kunne generere meget mere vækst.

Den permanente vækst ligger i et helt andet, ofte glemt, men omfattende projekt, nemlig det indre marked.

I sommer blev der offentliggjort en rapport fra Bertelsmann Stiftung, som viser, at Europa og ikke mindst Danmark gennem de seneste 20 år har haft en betydelig gevinst ved det indre marked. Herudover er der lavet en lang række rapporter, der viser et væsentligt vækstpotentiale ved at udbygge og forbedre det indre marked. Nogle rapporter peger på helt op til 8 pct. af BNP over en periode på 15 år.

Reformer af det indre marked

I sidste uge satte erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fokus på reformer af det indre marked med 30 forslag til at styrke det. Det er et vigtigt skridt væk fra den økonomiske krise og bør være en vej, andre topledere også har lyst til at gå.

Junckers plan er første skridt på en lang rejse mod økonomisk vækst. Derfor er det vigtigt, at der ikke ”bare” bliver snakket investeringsplan ved topmødet, men at væsentlige reformer af det indre marked også er på dagsordenen. Det er nemlig den rigtige vej at gå, hvis vi skal løfte Europas økonomi ud af dødvandet og få bugt med langtidsledigheden.

Indlægget blev bagt i Jyllands-Posten 17. december 2014.

Læs også analysen EU må finde en tredje vej til vækst samt notatet om EU's investeringsmuligheder.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.