Notat

Reform af euroen er vigtig – også for Danmark

Marcron ønsker reformer af euro-samarbejdet

Resume Opsvinget i euroområdet har bidt sig fast med positiv afsmitning på den økonomiske udvikling i Danmark. Fremgangen giver luft til at få gennemført reformer af euroen, som gør den mere robust og mindsker risikoen for nye voldsomme kriser. Samtidig tegnes et politisk landskab, hvor især den franske præsident Macron presser hårdt på for at udvikle eurosamarbejdet.

Den danske regering har med en række mindre eurolande meldt sig ind i debatten. Udgangspunktet er, at der ikke skal gøres mere end det absolut nødvendige. Men det understreger, at Danmark har stærke interesser i udviklingen i euroområdet.
 
Reformer af eurokonstruktionen bør både sigte på at fremme større national ansvarlighed i den økonomiske politik og på større ansvarsdeling via forsikringsordninger. Det gælder f.eks. bankunionen, som må gennemføres fuldt ud. Den økonomiske overvågning bør samtidig forbedres og adgang til EU-budgetmidler betinges af overholdelse af EU’s økonomiske anbefalinger. Det nationale ejerskab til anbefalingerne kan øges, hvis den direkte dialog mellem EU-politikere og de nationale parlamenter om EU’s økonomiske politik styrkes.
 
Desuden skal eurolandenes krisefond (ESM) kunne yde lavtforrentede lån til eurolande, som har overholdt EU’s anbefalinger, men som alligevel har økonomiske vanskeligheder. Endelig skal der på sigt etableres en egentlig stabiliseringsmekanisme til at dæmpe udsving i eurolandenes økonomier og aflaste pengepolitikken. Reformerne vil bidrage til at gøre både euroen og dansk økonomi mere robuste.

Hovedkonklusioner
  • Euroområdet har udsigt til en robust økonomisk vækst på 2-2,5 pct. frem mod 2020. Væksten er bredt funderet og medvirker til en reduktion i indkomst- og beskæftigelsesforskelle mellem eurolandene.
  • Dansk økonomi følger nøje udviklingen i euroområdets økonomi. Vi har derfor en klar interesse i et robust euroområde.
  • Den stadigt meget høje arbejdsløshed i en række eurolande sammen med høje offentlige gældsrater gør euroområdet sårbart over for eventuelle rentestigninger som følge af ændringer i centralbankernes pengepolitik.
  • Samtidig har landene begrænset penge- og finanspolitisk råderum som følge af ECB’s kvantitative lempelser og den høje offentlige gæld.
  • Hertil kommer risikoen for politisk og økonomisk kaos i især Italien, som præges af dårlige banklån, høj offentlige gæld og en uafklaret politisk situation efter valget.
  • Markederne har indtil videre reageret moderat, bl.a. fordi de vindende EU-kritiske partier har opgivet deres udmeldinger om at ville forlade euroen.
  • Den italienske gæld er desuden meget mere robust over for rentestigninger efter omlægninger.
  • Kommissionen, en række lande (herunder Danmark) og flere økonomer har anbefalet reformer, der kan sikre større finanspolitisk holdbarhed og mere finansiel stabilitet.
  • Det er vigtigt, at bankunionen gennemføres med klare fælles regler.
  • Dårlige banklån skal afvikles, og bankernes beholdning af nationale statspapirer skal begrænses.
  • ESM skal agere økonomisk bagstopper for afviklingsfonden, og en fælles indlånsgarantiordning skal etableres som en genforsikringsordning med lån til nødlidende nationale garantiordninger.
  • Endelig bør euroområdet have en stabiliseringsmekanisme med indbetalinger i gode tider og udbetalinger i dårlige for at stabilisere økonomien.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.