Notat

På vej mod en mere fair og fælles skat i EU

Skat i EU Margrethe Vestager Google

Resume Finanskrisen samt afsløringerne med LuxLeaks og Panama Papers har været med til at rejse et bredt folkeligt krav om, at der gøres noget ved problemerne med skatteunddragelse- og snyd. Det står også klart, at den eneste måde at håndtere multinationale selskabers skat er ved international regulering, f.eks. i EU.

Alene i EU opgøres omfanget af tabte skatteindtægter til mellem 500 og 1.000 milliarder euro om året. Kommissionen har derfor iværksat en række initiativer, der skal dæmme op for problemerne. Samtidig er konkurrencekommissær, Magrethe Vestager, gået i kødet på en række af de store selskaber med krav om tilbagebetaling af milliarder i skat. Det er dog små skridt på vejen. Skal der for alvor gøres noget snyderiet, kræver den en langt mere ambitiøs og fælles tilgang.
 
Større harmonisering og fælles regler om f.eks. selskabsskab vil gøre det sværere for virksomheder at indgå lukrative skatteaftaler med enkelte lande, sådan som Apple har gjort i Irland. Det vil også forhindre skattekonkurrence landene imellem. Hvis momssystemet forenkles og satser og grundlag i landene tilpasses, vil det skabe større gennemsigtighed. Beregninger viser, at en fælles moms kan generere ekstra skatteindtægter til trods for, at den gennemsnitlige momssats i EU sænkes. Endelig kunne en finans- og en CO2-skat indfases, så skatten på arbejde kunne lettes, hvilket både OECD og Kommissionen længe har anbefalet.
 
Hvis EU-landene kan blive enige om stærkere og mere fælles skatteregler, vil det samtidig have en positiv effekt på konkurrencen og den økonomiske vækst, da de mange forskellige nationale skatteregler skævvrider markedet. Der er dog betydelig modvilje i flere lande.

Hovedkonklusioner
  • Det skønnes, at EU årligt går glip af mellem 533 og godt 1.000 milliarder euro i tabte skatteindtægter som følge af bl.a. komplicerede momssystemer, nationale forskelle i selskabsskatteregler og almindelig skattesvig.
  • EU’s indre marked tilsiger et stærkt økonomisk samarbejde mellem medlemslandene, men på skatteområdet har medlemsstaterne helt afgørende magt, og de er ofte modvillige over for initiativer til at forbedre og forenkle skattesystemerne i EU.
  • EU har vedtaget et direktiv om hvidvaskning af penge, terrorfinansiering og skatteunddragelse. Skatterådgivere skal indberette aggressiv skatteplanlægning, og Kommissionen har krævet tilbagebetaling af skat fra store multinationale firmaer.
  • EU’s nuværende initiativer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at forbedre skattesystemerne i EU, hvilket er en forudsætning for at dæmme op for skattesnyd og aggressiv skatteplanlægning.
  • Kommissionens forslag til forbedring af momssystemet og selskabsskatten bør derfor være mere radikale.
  • En fremtidig moms bør baseres på momsbeskatning i det land, hvor varen forbruges samt et meget bredt og ensartet momsgrundlag med så ensartede standardsatser som muligt.
  • Dette vil ved en gennemsnitlig standardsats på 15 pct. indbringe lidt mere end de nuværende 1.000 milliarder euro i skatteindtægter. For højskattelande som Danmark vil en sats på 20 pct. være nødvendig.
  • Den nye moms vil ifølge Kommissionen kunne mindske svig i EU med omkring 40 milliarder euro pr år.
  • Momsgrundlaget vil også kunne tjene som basis for en indtægt til EU-budget, som kan erstatte andre EU-indtægter.
  • Selskabsskattesatsen vil kunne halveres ved et bredt og ensartet grundlag. En del af den aggressive skatteplanlægning vil kunne undgås, og en lav sats vil være attraktivt – også for ikke virksomheder uden for EU.
  • Mere ensartede regler for moms og selskabsskab vil styrke konkurrencen på det indre marked, hvor nationale forskelle nu virker skrævvridende.
  • EU kunne lave en finansskat på finansielle virksomheders passiver minus egenkapital og dækkede indskud. Baseret på tal for 2016 vil en skat på 0,25 pct. indbringe knap 59 milliarder euro årligt. Skatten kan medvirke til at øge den finansielle stabilitet og til at forstærke bankunionens resolutionsfond.
  • For at forstærke klimakampen bør EU enes om etablering af en CO2-forbrugsskat, som rammer importerede samt EU-producerede varer og tjenester. Baseret på 2011-tal skønnes et provenu på 1 pct. af BNP, svarende til 132 milliarder euro, men skatten bør analyseres nærmere. Indtil da vil en fælles afgift på benzin og diesel være et alternativ, som både kan mindske CO2-udledning og forurening samt reducere grænsehandel.
  • Medlemslandene vil uden tvivl være stærkt forbeholdne over for forslag i denne retning. Men forslag som de ovennævnte vil være nødvendige for at forbedre de økonomiske virkninger af skattesystemerne i EU og reducere skatteunddragelse og administrative omkostninger.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.