Notat

På vej med en bedre euro

Forslag til et stærkere økonomisk samarbejde i EU

Resume Til EU-topmødet den 25. juni fremlægger kommissionsformand Jean-Claude Juncker sammen med formændene for Det Europæiske Råd, ECB, Eurogruppen og Europa-Parlamentet et oplæg til forbedringer af euroens konstruktion. Formålet er at sikre bedre økonomske vilkår inden for euroen og større demokratisk legitimitet bag de økonomiske beslutninger. Inden da skal grækere og resten af eurolandene have nået en aftale om fortsat finansiel støtte til Grækenland, hvis en græsk bankerot skal undgås.
 
Diskussionen finder sted på baggrund af stor mistillid i de europæiske befolkninger til både europæiske og nationale politikere som følge af dårlige økonomiske resultater under krisen. Trods voldsom kritik af euroens konstruktion i løbet af krisen er tilslutningen til den fælles mønt dog markant i alle eurolandene.
 
Dette notat viser, at der er sket klare forbedringer i euroens konstruktion som følge af de allerede gennemførte eller vedtagne ændringer i den økonomiske politik – ikke mindst ECB’s massive opkøb af statspapirer har skabt større finansiel stabilitet og medvirket til at øge vækst og beskæftigelse i eurozonen. Den finansielle støttemekanisme, ESM, og bankunionen vil bidrage til at gøre euroen mere robust over for fremtidige økonomiske kriser. Den styrkede økonomiske overvågning fokuserer på holdbarheden i de offentlige finanser, en bedre konkurrenceevne og mere velfungerende arbejds- og produktmarkeder, som den bør.
 
Men der mangler politisk ejerskab bag den økonomiske politik i de enkelte eurolande. Kun 8 pct. af anbefalingerne for 2014 er gennemført trods opbakning til anbefalingerne fra Det Europæiske Råd. Da større ændringer af EU-traktaterne er usandsynlige inden for de nærmeste år, må større politisk ejerskab skabes ved øget inddragelse af nationale parlamenter i beslutningerne om økonomiske reformer.

Herudover mangler euroen også en fælles fiskal stabiliseringsmekanisme, som kan dæmpe virkningerne af chok, således som det sker i de enkelte medlemslande og i føderationer som USA og Tyskland. En sådan mekanisme kan medvirke til at afværge en række af de negative konsekvenser, som vi har set under krisen. En automatisk stabiliseringsmekanisme er ikke en udligningsordning og kan konstrueres, så hovedansvaret for den økonomiske politik stadig ligger hos medlemslandene. Desuden kan den gennemføres ved en mellemstatslig aftale.

Hovedkonklusioner
  • Utilfredsstillende økonomiske resultater har øget mistilliden til politikere i EU og i de nationale parlamenter. Men trods voldsom debat om euroen er der markant tilslutning til euroen i eurolandene.
  • Krisen har synliggjort mangler ved euroens konstruktion, som der kun delvist er rettet op på ved de forbedringer, som er tilvejebragt under vanskelige politiske diskussioner om solidaritet og ansvar.
  • ECB har bremset krisen og bidraget til fornyet vækst, men centralbankens kvantitative lempelser gør den sårbar over for uholdbare offentlige finanser i eurolandene og åbner risiko for fornyede finansielle bobler.
  • Euroen er blevet mere robust over for økonomiske kriser via den permanente støttemekanisme, ESM. Bankunionen vil utvivlsomt også bidrage til at gøre euroen mere robust.
  • For bedre at bidrage til at sikre højere vækst og beskæftigelse og holdbare offentlige finanser skal implementeringen af EU’s økonomiske anbefalinger øges markant ved at skabe større nationalt politisk ejerskab, især ved inddragelse af de nationale parlamenter i den økonomiske politik.
  • Euroen har brug for en stabiliseringsmekanisme, som automatisk kan dæmpe økonomien i gode tider og stimulere den i dårlige tider og dermed supplere den fælles pengepolitik. Kun 20-25 pct. af et chok, som rammer eurozonen, stabiliseres. Det samme gør sig gældende for 75-80 pct. af et chok i føderationer som USA og Tyskland – inkl. effekten af finansmarkederne. En sådan mekanisme kan gennemføres ved en mellemstatslig traktataftale.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.