Brief

Overblik: Hvad siger økonomiske studier om omkostningerne ved Brexit?

Resume Handels- og samarbejdsaftalen, der blev indgået 24. december 2020 mellem EU og Storbritannien, kan økonomisk sammenlignes med de frihandelsaftaler, som EU har indgået med tredjelande. Eksisterende økonomiske skøn viser klart mindre tab for de to parter ved en frihandelsaftale end ved et hårdt Brexit - dog med væsentligt større tab for Storbritannien end for EU. I EU taber alle lande trods aftalen ved Brexit, og Danmark hører til de lande som taber relativt mest på grund af vor store samhandel med Storbritannien. Aftalen indeholder mulighed for at udvikle et tættere samarbejde mellem EU og Storbritannien, mens tilbageslag kun undgås ved politisk vilje til samarbejde fra begge sider.

Tænketanken EUROPA har i nedenstående brief samlet en række konklusioner fra studier, der har behandlet omkostningerne ved Brexit.

Hvad indeholder aftalen?

Klokken 23 britisk tid og klokken 24 kontinentaleuropæisk tid den 31. januar 2020 har Storbritannien forladt EU efter en folkeafstemning, som delte briterne og skabte næsten endeløse nationale britiske forhandlinger samt langvarige og hårde forhandlinger med EU. Lige før juleaften lykkedes det briterne og EU at indgå en handels- og samarbejdsaftale. Aftalen er godkendt fra januar/februar 2021.

I de sidste minutter af forhandlingerne var det ikke mindst fiskeri, som gjorde det vanskeligt at nå et resultat. Enighed blev dog opnået om en gradvis nedtrapning af fiskekvoter i britiske farvande for EU-fiskere med 25 pct. i forhold til nu frem mod juni 2026. Det er et stort tab for en række landes fiskere, ikke mindst de danske. Herefter skal der forhandles om kvoternes størrelse.

Handels- og samarbejdsaftalen indebærer som element primært told- og kvotafri handel med varer mellem Storbritannien og EU. Men aftalen vil stadig indebære kontrol, papirarbejde og forsinkelser i forbindelse med transport af varer ved grænserne. Derudover er kun mindre dele af handelen med tjenesteydelser omfattet af aftalen.

På det finansielle område skal der stadig forhandles om en fremtidig gensidig anerkendelse af reguleringerne på de to sider af Kanalen. Derudover er der ikke gensidig anerkendelse af kvalifikationer for liberale erhverv som advokater, arkitekter, læger m.fl., som skal sikre sig særlig tilladelse for fremover at arbejde i hhv. Storbritannien eller EU.

For at undgå en fremtidig sænkning af standarder på miljø-, arbejdsmiljø- og forbrugerområdet indeholder aftalen mulighed for at gribe til gengældelsesaktioner, hvis en af parterne mener, at ny regulering fra den anden part underminere niveauet for disse standarder og dermed konkurrencen for egne virksomheder. Det nuværende niveau for standarder kan således fungere som et minimum på de forskellige områder.

Ligeledes skal der forhandles om gensidig anerkendelse af regler om statsstøtte i Storbritannien og EU for at undgå en konkurrenceforvridning ved hjælp af statsstøtte og skattefrihed for en af parternes virksomheder.

Derudover er det blevet fastlagt, at Storbritannien forbliver deltager i samarbejdet om EU’s forskningsprojekter, men trækker sig ud af Erasmus-programmet. Aftalen omfatter også erklæringer om fortsat sikkerheds- og politimæssigt samarbejde, om udvikling af samarbejdet på data-området og om samarbejde på det udenrigspolitiske felt.

Aftalen har afværget totalt kaos i handlen mellem Storbritannien og EU, men er ingen mirakelkur. Den minder om de aftaler, som EU har indgået med andre tredjelande som Sydkorea og Canada. Aftalen åbner i bedste fald op for fremtidige forhandlinger mellem de to parter, som kan sikre et tættere økonomisk samarbejde. I værste fald giver den mulighed for en række fremtidige serier af gengældelsesaktioner, som vil forværre forretningsbetingelser og investeringsklimaet på begge sider af Kanalen.

Som EU’s chef forhandler, franskmanden Michel Barnier, udtrykker det: ”Brexit is an act of mutual weakening”.

I det følgende dykkes der ned i de økonomiske konsekvenser af de ændrede handelsrelationer mellem Storbritannien og EU.

Storbritannien står til at tabe mest ved Brexit

I forbindelse med den britiske folkeafstemning 23. juni 2016 pegede en række økonomiske vurderinger på store tab for Storbritannien ved Brexit - både på lang og på kort sigt, og særligt ved et såkaldt Hard Brexit. De umiddelbare økonomiske tab udeblev dog i første omgang, ikke mindst, fordi den britiske centralbank sænkede renten og dermed provokerede nedjustering af det britiske pund på 15 pct.

Men den negative økonomiske konsekvens af det forestående Brexit har dog ifølge flere økonomer alligevel ramt Storbritannien. Bloomberg Economics vurderer, at tabet i 2017-19 beløber sig til godt 170 mia. pund jf. Figur 1.

Figur 1. To scenarier

Note: Beregningerne er lavet inden coronakrisen og medtager derfor ikke et dyk i den økonomisk vækst i 2020. Brexit-omkostningerne er vurderet som forskellen mellem et forløb, hvor Storbritanniens økonomi som vanligt følger G7-landene tæt og den faktiske økonomiske udvikling i Storbritannien. Brexit tilskrives således tabet af økonomisk vækst i perioden. De 170 mia. pund i tabt vækst fremkommer ved at summere forskellene for de enkelte kvartaler mellem de to linjer i figuren.
Kilde: Bloomberg Economics

En række økonomiske vurderinger har forsøgt at estimere tabene for både den britiske økonomi og for EU’s økonomier. Økonomer fra den Europæiske Centralbank, ECB, har samlet en oversigt over skøn over tabene under forskellige forudsætninger om Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU. Oversigten i Tabel 1 nedenfor samler nogle af de økonomiske vurderinger. Det skal understreges, at alle skøn er behæftet med stor usikkerhed. 

Resultaterne fra de pågældende beregninger peger på, at Brexit under alle omstændigheder har økonomiske omkostninger for både Storbritannien og for EU. Omkostningernes størrelse er generelt mindre jo tættere handelsrelationerne forbliver mellem Storbritannien og EU. Endelig er tabene for Storbritannien større end for EU som helhed.

Udgangspunktet for beregningerne er først og fremmest de eksisterende handelsrelationer mellem Storbritannien og EU. For 2019 går 46 pct. af Storbritanniens eksport af varer og 42 pct. af dets eksport af tjenesteydelser til EU, mens 12,6 pct. af EU’s vareeksport og omkring 20 pct. af EU’s eksport af tjenesteydelser er rettet mod Storbritannien. EU spiller således en klart større rolle for Storbritanniens handel og økonomi, end Storbritannien gør for EU’s handel. Storbritanniens BNP for 2019 udgør knap 16 pct. af EU’s 2019 BNP.

Den indgåede handels- og samarbejdsaftale mellem Storbritannien og EU er klart en gevinst i forhold til en situation uden en aftale mellem de to parter, men aftalen er ligeledes et klart tab i de økonomiske relationer mellem de to parter i forhold til et indre marked med Storbritannien. I den forstand ligner aftalen det, som i tidligere studier betegnes som en frihandelsaftale. 

Trods told- og kvotefrihed for varehandel og andre fordele som reguleringssamarbejde, så indebærer aftalen eksempelvis ekstra årlige omkostninger til toldbehandling ved grænsen på 7 mia. pund, eller ca. 7,8 mia. euro, ifølge beregninger fra den britiske regering.

Britiske små- og mellemstore virksomheder rapporterer om udgifter til certificering i Storbritannien på 500 pund per produkt for produkter, en certificering som reelt blot dublerer EU’s certificering for produkterne. 

Aftalen dækker som nævnt kun i begrænset omfang tjenestehandel, hvor Storbritannien indtil videre har haft et overskud i handlen med EU. Finansielle tjenesteydelser har udgjort godt 20 pct. af Storbritanniens samlede eksport af tjenesteydelser.

For det finansielle område skal britiske finansvirksomheder fremover sikre sig særlige tilladelser for at kunne operere i EU-lande, og det kan hæmme britiske finansielle institutioner i den fremtidige konkurrence med finansielle institutioner fra EU.

Et Brexit uden aftaler, og dermed med toldafgifter på varer og relativt store begrænsninger for tjenestehandlen, vil kunne koste Storbritannien fra 1,7 pct. point af BNP om året til 4,5 pct. point efter en periode på 5-10 år, mens tabet for EU som helhed er væsentligt mindre i alle de omtalte studier.

Et forløb med en frihandelsaftale i stil med den aftale, som nu er indgået, vil koste Storbritannien fra 0,6 pct. point til 3,4 pct. point af BNP om året.

Det skal understreges, at britiske studier fra regeringen og fra det britiske nationale institut for økonomisk og social forskning, NIESR, som inddrager tab af produktivitet og immigration som følge af Brexit, når frem til tab, som er dobbelt så høje for Storbritannien som de i Tabel 1 viste studier.

Tabel 1. Økonomiske tab for Storbritannien og EU
 

Note: Nærmere henvisning til de enkelte studier findes i ECB’ s arbejdspapir.  'WTO' er et scenarie med toldsatser aftalt under Verdenshandelsorganisationen, WTO. 'EEA' svarer til Europæiske Økonomiske Samarbejde. 'FTA' er en frihandelsaftale lig Brexit-aftalen.
Kilde: ECB

I en oversigt med en række af de samme studier samt andre studier regner det britiske officielle, men uafhængige, Office of Budget Responsibility, OBR, sig frem til, at gennemsnitligt regner de anførte 13 studier med, at et hårdt Brexit med WTO-toldsatser for varehandel m.v. medfører årlige tab for Storbritannien på 6,1 pct. af BNP. Med en frihandelsaftale, som er sammenlignelig med den indgåede aftale fra december 2020, bliver det gennemsnitlige tab i de pågældende studier reduceret til 4,0 pct. af BNP.

Alle EU-lande taber ved Brexit, men med store forskelle mellem landene

I de studier, som specificerer konsekvenserne på de enkelte EU-lande, ses det, at alle EU-lande taber, både ved et hårdt Brexit uden aftale og ved en frihandelsaftale lig den indgåede. Irland rammes klart hårdest blandt EU-landene jf. Tabel 2.

Små åbne økonomier lider større tab end de store EU-lande, og de sydlige lande er mindre berørt end andre EU-lande på grund af mindre handelssamvær med Storbritannien. For de fleste EU-lande indebærer en frihandelsaftale omkring en halvering af tabet i forhold til et hård Brexit uden aftale. For Irland reduceres tabet noget mere.

Tabel 2. Udvalgte EU-landes langsigtede tab af BNP i pct

Note: Tabellen viser EU-landes langsigtede tab af BNP i pct. ved hhv. et hårdt Brexit og en frihandelsaftale. Tallene i tabellen er baseret på modelberegninger af Felbermayer (2017), som har relativt lave tab ved Brexit i forhold til en række andre studier.
Kilde: National Bank of Belgium

Foruden Irland, er Danmark sammen med Belgien og Holland blandt de hårdest ramte lande på grund af de tætte handelsrelationer med Storbritannien. Inden Brexit var Storbritannien Danmarks fjerde største eksportmarked. Omkring 7 pct. af dansk eksport går til Storbritannien.

Som det fremgår af Tabel 2, vil også Danmark have fordel af en frihandelsaftale fremfor et hårdt Brexit. Til trods for at den indgåede handels- og samarbejdsaftale indebærer et milliardtab for dansk fiskerierhverv, er den danske regerings vurdering, at det indgåede kompromis generelt begrænser omkostningerne ved Brexit.

Men Storbritanniens farvel til EU’s indre marked vil grundlæggende medføre øgede omkostninger for såvel britisk som europæisk erhvervsliv og dermed samfundsøkonomiske tab.

Danske små- og mellemstore virksomheder frygter for eksempel, at de ved eksport til Storbritannien af forarbejdede råvarer, importeret fra andre dele af verden end EU, vil blive pålagt told, hvis andelen af råvarerne i det endelige produkt er højere end tilladt. Dermed kan de vinke farvel til en stor del af deres hidtidige forretning.

En aftale med muligheder for øget samarbejde, men også risiko for stor usikkerhed

Aftalen blev hurtigt hilst velkommen fra britisk side. Boris Johnson glædede sig over, at briterne nu havde taget kontrol over deres egne love og fremtid. Både de britiske Konservative og Labour erklærede sig allerede juleaften rede til at støtte aftalen.

Fra Kommissionen konstaterede Ursula von der Leyen, at forhandlingerne havde været meget vanskelige, men at resultatet under de givne omstændigheder er positivt og danner et solidt grundlag for det fremtidige samarbejde. Det var tæt på samme tone den danske regering slog an, da den præsenterede aftalen for Folketinget.

Aftalen er karakteriseret som relativ god for Storbritannien givet, at EU er storebror og Storbritannien lillebror i økonomisk forstand. Storbritanniens økonomi udgør knap 16 pct. af EU’s økonomi.

For handlen med varer og tjenester minder aftalen om eksisterende handelsaftaler, som EU har, eller er ved at indgå, med en række lande som Canada, Sydkorea, Japan, Australien og New Zealand.

Men aftalen indeholder også muligheder for, at de to parter kan tage gengældelsesaktioner i brug, hvis de mener, at den anden part bryder aftalen. Her vil EU’s gengældelsesaktioner ramme Storbritannien væsentligt hårdere end omvendt, da EU betyder klart mere for Storbritanniens økonomi end Storbritannien gør for EU’s økonomi.

Den indeholder også aftaler om opbygning af et samarbejde mht. fremtidig regulering og konkurrencepolitik og institutionelle strukturer, som er mindre transparente og dermed mindre demokratiske end det institutionelle set-up under Storbritanniens medlemskab af EU. Det har fået avisen Financial Times til at betegne aftalen, som ”et stadig tættere samarbejde” til erstatning for den i Storbritannien forhadte ”stadig tættere union”.

Et stadig tættere samarbejde er måske ikke lige, hvad britiske leave-tilhængere havde tænkt sig, da de stemte Storbritannien ud af EU den 23.juni 2016, men økonomisk er det en positiv mulighed i det fremtidige samarbejde. Et tættere samarbejde er dog ikke givet med den indgåede aftale.

Tvister og gengældelsesaktioner fra de to parter er omkostningstunge for virksomhederne og kan skabe stor usikkerhed hos erhvervslivet på begge sider af Kanalen til skade for den økonomiske vækst både i Storbritannien og i EU. Derfor må det håbes, at det lykkedes at få opbygget et konstruktivt samarbejde på basis af den indgåede handels- og samarbejdsaftale.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.