Notat

Ny retning, men moderate ændringer i EU's budget

Günther Oettinger

Resume Statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker sammen med EU-ledere fra bl.a. Sverige og Holland, at Brexit skal føre til et mindre EU-budget. Kommissionens forslag til en budgetramme for 2021-2027 (MFF) er uændret i faste priser svarende til 1,11 pct. af EU27-bruttonationalindkomsten (BNI). Det svarer til 2.712 kroner årligt per EU-indbygger mod hhv. 1,03 pct. af BNI og 2.377 kroner i dag.

Stigningen skyldes dels Storbritanniens farvel til EU, dels et ønske om at styrke EU’s indsats ift. immigration samt ekstern og intern sikkerhed ­– i overensstemmelse med EU-borgernes ønsker til EU.
 
Budgetforslaget indebærer en klar, men moderat ændring i prioriteringen. Foruden sikkerhed og grænser styrkes klima- og miljøindsatsen samt forskning, udvikling og uddannelse. Landbrugs- og strukturfondsstøtten vil udgøre en mindre andel af budgettet, men dog stadig omkring 50 pct. af EU’s samlede udgifter.
 
Både stigningen i budgettet og den nye prioritering vil føre til uenigheder mellem landene i de fremtidige budgetforhandlinger, hvorfor det ikke synes realistisk at afslutte forhandlingerne inden Europa-Parlamentsvalget i 2019. Frankrig og Tyskland er villige til at acceptere et større budget. Et realistisk bud er, at de totale udgifter lander mellem 1,05 og 1,1 pct. af EU27 BNI. Med nogenlunde uændret finansieringsstruktur vil det betyde en stigning i det danske nettobidrag på mellem 1,5 og 2 mia. kroner, svarende til mellem 0,5 og 0,7 pct. af de fremtidige danske offentlige udgifter mod nu knap 0,5 pct. af de offentlige udgifter.

Hovedkonklusioner
  • Efter Brexit ønsker Kommissionen et uændret budget på 1.135 mia. euro i faste priser for 2021-2027. Det betyder en stigning i udgifternes andel af EU’s BNI fra 1,03 pct. i 2014-2020 til 1,11 pct. af BNI i den kommende periode.
  • Det årlige budget for 2021-27 svarer til 2.712 kroner per indbygger i EU27 mod 2.377 kroner for perioden 2014-20. Det svarer til et løft på 14 pct. eller lidt mindre end 2 pct. om året.
  • Budgettet svarer til omkring 7,50 kroner (én euro) per EU-borger om dagen. I 2017 androg de danske offentlige udgifter til sammenligning 535 kroner per indbygger per dag – altså godt 70 gange mere.
  • Stigningen i budgettet skyldes Storbritanniens farvel til EU, hvilket efterlader et hul på omkring 12 mia. euro i EU’s budget. Stigningen skyldes også et ønske om et budget bedre i tråd med befolkningernes ønsker.
  • Kommissionens forslag indebærer en klar, men moderat ændring i prioriteterne i budgettet med mindre vægt på landbrugsstøtte og strukturfonde og flere penge til sikring af ydre grænser, bekæmpelse af terror, forbedring af klimaet samt forskning og uddannelse.
  • Den danske regering har sammen med andre lande krævet et mindre EU-budget som følge af Brexit. Kommissionens forslag betyder ved uændret finansiering, at det danske nettobidrag stiger fra omkring 5,8 mia. kroner til knap 8 mia. kroner eller fra 0,5 til 0,7 pct. af de offentlige udgifter.
  • Forhandlingerne om budgettet ventes at trække ud til 2020.
  • Selvom Frankrig og Tyskland er positive over for et højere EU-budgetbidrag, er de og Kommissionen opmærksomme på, at enkelte lande ikke bør havne i en situation, hvor deres bidrag stiger for meget.
  • Det synes på den baggrund realistisk, at de totale udgifter lander mellem 1,05 og 1,10 pct. af EU27 BNI.
RELATERET INDHOLD

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.