Notat

Massive hjælpepakker i kølvandet på corona

Store hjælpepakker corona

Resume Udbruddet af coronavirussen har udløst en global økonomisk krise, som ventes at bringe flere lande i Europa og resten af verden i recession. Dansk Industri skønner, at Danmarks BNP kan falde med mere end 6 pct. i 2020. Tilbagegangen kan blive endnu mere markant i en række af vores nabolande og tætte handelspartnere som f.eks. Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Både EU og medlemslandene har reageret med økonomiske tiltag, som skal holde hånden under økonomien og afbøde de negative konsekvenser. Reaktionen er kommet hurtigere og i større omfang end under finanskrisen i 2008.

Hjælpepakkerne fra de nationale budgetter i EU og euroområdet samt USA ligger i størrelsesordenen 4-5,5 pct. af BNP. Hertil kommer likviditetsstøtte i EU og euroområdet på op til 13 pct. af BNP og i USA på op til 6,7 pct. af BNP. Alt afhængigt af hvor længe udbruddet står på, kan der blive brug for endnu flere hjælpepakker og -programmer for at bringe økonomien tilbage på sporet.

På europæisk plan tales der især om to muligheder for at understøtte økonomi yderligere, nemlig ved at trække på kreditlinjer i Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, ESM, eller ved finansiering af lån via fælles obligationer – undertiden benævnt corona-obligationer (corona bonds). Både brug af ESM kreditlinjer og fælles obligationer vækker dog store uenigheder mellem EU’s medlemslande, hvor det gennemgående er det gamle skel mellem nord og syd, som vækkes til live. Af de to muligheder synes brug af kreditlinjer i ESM at være den mest realistiske.

Hovedkonklusioner
  • Spredningen af coronavirus har ramt EU og USA med fuld kraft, og det får store økonomiske konsekvenser. Foreløbige skøn fra analyseinstitutter, banker og uofficielt fra Kommissionen viser fald i EU’s økonomi større end under finanskrisen. For Danmark forventer Dansk Industri et fald på 6-7 pct. af BNP i 2020.
  • Centralbankerne i USA og for euroområdet fik hurtigt lempet pengepolitikken og likviditetsreglerne for bankerne. ECB har etableret et corona-støtteprogram på 750 mia. euro, hvilket har mindsket det begyndende rentespænd mellem tyske og italienske, spanske og portugisiske papirer.
  • EU-landene, inklusive Danmark, og USA har reageret med massive hjælpepakker på 4 til godt 5 pct. af BNP i direkte støtte og likviditetsstøtte på henholdsvis 13 og 6,7 pct. af BNP. Både på nationalt og på EU-niveau synes politikerne at være åbne for, at endnu mere hjælp kan komme på tale.
  • EU har åbnet for den generelle undtagelse i statsstøttereglerne og er i fuld gang med at godkende medlemslandenes støtteordninger, ligesom man har suspenderet budgetreglerne om begrænsning af de årlige offentlige underskud. I Tyskland har man suspenderet det forfatningsmæssige krav om årlig budgetbalance.
  • Afhængigt af krisens varighed kan nogle af de sydlige eurolande, ikke mindst Italien, få brug for yderligere støtte til at sikre fortsat rimelige finansieringsvilkår for sin gæld. Diskussionen og de fundamentale uenigheder mellem nord og syd i EU om euroobligationer eller nu ”corona-obligationer” er igen brudt ud.
  • Et mere realistisk bud kunne være at ændre eksisterende kreditlinjer i Den Europæiske Stabilitetsmekanisme, EMS, til flerårige kreditlinjer med tilsvarende mindre drakoniske betingelser og dermed længere tid til at genoprette økonomien i modtagerlandene.

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.