Notat

Kan EU levere på det digitale indre marked?

Det digitale indre marked i EU

Resume EU-strategien for etablering af et digitalt indre marked bliver nu til konkrete forslag fra Kommissionen, så ny regulering kan vedtages i 2017 og 2018. Allerede under høringerne har der rejst sig massive kritiske røster bl.a. fra brancheorganisationer i Danmark. Man frygter at miste indtægter, hvis nuværende forretningsmodeller ændres.
 
Skal det digitale indre marked imidlertid blive en driver for innovation og konkurrence og derved bedre og billigere produkter til forbrugerne samt højere produktivitet og større velstand, skal eksisterende forretningsmodeller ændres, markeder skal åbnes, og der skal skabes plads til større virksomheder. Ellers vil EU ikke kunne indhente USA's føring på produktivitet eller sikre, at Europa igen kommer i front på det digitale område.
 
Geoblokering af online køb og salg af produkter samt indhold som film, musik m.v. over grænserne skal afskaffes ved stærkere håndhævelse af servicedirektivet, en afklaring og større harmonisering af nationale ophavsretsregler. For personer med eksisterende abonnementer på f.eks. Netflix kan der sikres adgang til at bruge abonnementet i andre EU-lande. Hvor langt man vil gå for at afskaffe geografisk forskelsbehandling, er ikke klart.
 
På teleområdet må den eksisterende regulering ændres, således at ejerne af infrastruktur kan kræve højere medfinansiering af operatører uden net. I særligt tyndt befolkede områder kan andre finansieringsformer, herunder offentlig medvirken, komme på tale.
 
Der må sikres en koordinering af auktioner over radiofrekvenser, så prisen for disse ikke bliver så høj, at nye mobile operatører hindres i at komme ind på de nationale markeder. Hvilken rolle konkurrencepolitikken kan spille for at tillade større virksomheder, er uklart efter aflysningen af fusionen mellem Telia- og Telenor i Danmark.
 
Strategien mangler afgørende elementer for at sikre en udbredelse af digitaliseringen i alle sektorer i EU's økonomi. Det kræver accept af mere radikale ændringer af forretningsmodeller, i organiseringen af arbejdet, hvor én type arbejdskraft kan erstatte eksisterende typer, og flere større enheder. I den forbindelse savnes en diskussion af de ændringer for skatte-, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, som den nye deleøkonomi kan medføre, og hvad der kan gøres for at sikre en fortsat udvikling af den europæiske velfærdsstat, som vi kender den i dag.

Hovedkonklusioner
  • EU's strategi for et digitalt indre marked kan sætte turbo på e-handlen i Europa. Det kræver bl.a. gensidig anerkendelse af forbrugerbeskyttelse, mere ensartede ophavsretsregler, billigere forsendelser over grænserne og ændrede momsregler.
  • Mere ensartede ophavsretsregler møder dog stor modstand hos brancheorganisationer, og den audiovisuelle sektor frygter at opgive eksisterende forretningsmodeller med præ-finansieret produktion og forskelle i licensafgifter baseret på nationalitet.
  • Fortsat lave priser for teleforbrugerne skal balanceres med behov for større operatører, som bedre er i stand til at finansiere ultrahurtige bredbånd. Her er medlemslandene tøvende over for at åbne de nationale markeder. Hensynet til at koordinere udbud af radiofrekvenser og at få flere mobile operatører på de nationale markeder konflikter med medlemslandenes ønske om at kræve høje priser ved salg af frekvenser.
  • At sikre datasikkerhed for borgerne står meget højt på den politiske dagsorden, men det kan hæmme mulighederne for fuldt at udnytte fordelene ved brug af Big data. Brug af anonymiserede data som i Danmark vil kunne bidrage til en løsning.
  • Strategien burde være mere ambitiøs for at sikre digitalisering af den samlede økonomi i EU. En åbning af servicesektorerne vil være et af de områder, hvor der bør sættes ind.
<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.