Analyse

Integrationen i eurozonen vil påvirke Danmark

Resume Danmark vil blive påvirket, når eurolandene intensiverer samarbejdet. Men med forbeholdet har vi ingen indflydelse på udviklingen.

Kommissionen præsenterede fornylig et oplæg om at intensivere eurosamarbejdet yderligere. Det er et forslag, som vi til trods vores forbehold for euroen bør forholde os til, da den danske krone skygger den fælles valuta i tykt og tyndt.
 
Forslagene kan nemlig få stor betydning for de rammer, som dansk økonomi opererer under. På kort sigt forslår Kommissionen at lave en slags europæiske statsobligationer, der både omfatter gæld fra lande som Tyskland og Holland og gæld fra lande som Italien og Portugal.
 
Obligationerne skal udstedes af anerkendte finansielle institutter, men være uden en fælles eurozone-garanti, som bl.a. tyskerne og hollænderne har sagt nej til. Kommissionen ønsker også en plan for håndtering af dårlige banklån hurtigst muligt, og man foreslår, at det bliver muligt at bruge EU-budgetmidler til at fremme den generelle økonomiske politik.
 
Det kan f.eks. ske ved at skærpe kravet om at lande, der modtager EU’s fondsmidler, skal opfylde konkrete reformformål, eller ved at graduere landenes selvfinansiering afhængig af konjunktursituationen.
 
På længere sigt vil Kommissionen have en større pengefond, der kan være bagstopper til afviklingsfonden i bankunionen for at klare omstruktureringer af større finansielle institutioner og en fælles indskydergarantiordning for at fuldende bankunionen. Det skal suppleres med en stærkere koordinering af den økonomiske politik via en euro- finansminister med én fod i Kommissionen og én i Rådet – ligesom EU’s udenrigsminister, Federica Mogherini.
 
Formålet er at øge den demokratiske legitimitet ved at gøre vedkommende mere ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Men det skal også øge effektiviteten i den fælles økonomiske politik i euroområdet og sætte større pres på både underskuds- og overskudslande. Endvidere vil man lave en makroøkonomisk stabiliseringsmekanisme til at hjælpe med at afbøde konsekvenser af økonomiske nedture, som rammer enkelte eller grupper af eurolande, som jo ikke kan bruge devalueringer af egen valuta til at hjælpe sig ud af den slags situationer.
 
Sådanne stabiliseringsmekanismer findes internt i alle EU-lande og i forbundsstater som Tyskland og USA. Således kan man bedre afbøde økonomiske nedture i enkelte regioner eller delstater, end det er tilfældet mellem eurolandene.
 
Euroen skal gøres mere robust
 
Allerede i juni 2015 blev flere af ideerne formuleret i De Fem Formænds rapport om fuldførelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU). Men i takt med at træerne grønnes, og der er kommet udsigt til mere robust økonomisk vækst i euro-zonen, er medlemslandenes appetit på dybere reformer af ØMU’en faldet.
 
Der er dog stadigvæk behov for at gøre euroen mere robust. Arbejdsløsheden er forsat over 9 pct. i euro-området, og den svinger mellem 23,2 pct. og 17,8 pct. i Grækenland og Spanien og 3,9 pct. og 5,1 pct. i Tyskland og Holland. Italiens BNP per indbygger er på niveau med 1999 efter at være reduceret som følge af krisen. Endelig vil ECB udfase sin kvantitative lempelse af pengepolitikken med udgangen af 2017, og det kan føre til stigende renter – især i lande som Italien og Portugal med offentlige gældsrater på over 130 pct. af BNP.
 
Kommissionens forslag vil kunne øge den finansielle og økonomiske stabilitet samt sikre bedre støtte til fortsatte økonomiske reformer i de enkelte medlemslande. Spørgsmålet er, om lande som Tyskland og Holland vil være med. De ønsker ikke at stå yderligere på mål for andre landes meget høje offentlige gæld og eventuelt dårlige banklån som i Italien. På den anden side er det klart, at der skal ryddes op i de dårlige banklån, herunder i Italien, ligesom der skal ske en gradvis reduktion af den offentlige gæld i en række eurolande over længere tid. Det kalder på pragmatiske løsninger, som kan intensivere samarbejdet, selvom det ikke bliver helt som foreslået af Kommissionen.
 
Tysk-fransk akse vil uddybe samarbejdet
 
Den nyvalgte franske præsident, Emmanuel Macron støtter ideen om en euro-finansminister. Den magtfulde tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, støtter oprettelsen af et Euro-IMF, og de to lande har aftalt at udarbejde fælles ideer til, hvordan eurosamarbejdet kan forbedres. Det vil formentligt ske efter det tyske valg i september, hvor alt nu tyder på en sejr til Merkel.
 
Derfor ser det ud til, at der vil komme forslag til intensivering af eurosamarbejdet i løbet af efteråret. Danmark har en meget stærk interesse i en robust økonomisk udvikling i euroområdet. Som følge af Danmarks stærke integration i det indre marked og vores fastkurspolitik over for euroen er dansk økonomi meget afhængig af udviklingen i euroområdet. Men som følge af euro-forbeholdet har vi placeret os uden for indflydelse på den førte politik i euroområdet og den institutionelle udvikling af samarbejdet.
 
Tænketanken EUROPA har opgjort udviklingen i aktiveringen af vores forbehold. Siden 2008 er der 155 gældende og ikke-gældende retsakter, som Danmark ikke har kunnet deltage i inden for det økonomiske og finansielle område. Det skyldes, at samarbejdet er blevet intensiveret som følge af krisen, og med Lissabon-traktaten kom eurolandene til at træffe flere økonomisk-politiske beslutninger for euroområdet og for de enkelte medlemslande. Dertil kommer et antal rentebeslutninger fra Den Europæiske Centralbank, som ikke er medtaget i opgørelsen. De nye reformforslag fra Kommissionen kan intensivere den fremadrettede udvikling.
 
I forhandlingerne om bankunionen har Danmark deltaget aktivt indtil nu og sikret sig en opt-in. Men da Danmark fortsat er meget forbeholden med hensyn til sin deltagelse, vil eurolandene formentligt miste interessen for de danske synspunkter. Der er udsigt til, at Danmark som følge af forbeholdet placeres uden for indflydelse på beslutninger med stor betydning for dansk økonomi. Og sættes der ekstra fart på integrationen i eurozonen vil Danmark efter alt at dømme blive presset endnu længere ud i periferien af EU-samarbejdet.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.