Kommentar

Grøn naturgas og atomkraft svækker dansk eksport - men er ikke dødsstød

Atomkraftværk i Civaux, Frankrig

Dette indlæg blev bragt i Altinget d. 11. januar 2022

Mens vi andre gjorde klar til at fejre nytåret, havde EU-Kommissionen travlt med helt andre forberedelser. På årets sidste dag sendte EU-Kommissionen sit forslag til en taksonomi for grønne investeringer i høring. Ganske kontroversielt har Kommissionen medtaget naturgas og atomkraft som grønne investeringer, en beslutning alle langt fra er enige i på trods af, at klassificeringen er midlertidig.

Beslutningen kommer blandt andet på baggrund af en lobbykampagne startet af Frankrig tilbage i efteråret, hvor Frankrig sammen med 10 andre EU-lande argumenterede for, at atomkraft er en nødvendighed for at lykkes med den grønne omstilling. Den franske EU-kommissær Breton var i december også ude at påpege, at det ville være utænkeligt, at EU ville kunne lykkes med den grønne omstilling uden atomkraft. Ønsket om at bibeholde atomkraft skal selvfølgelig ses i lyset af, at Frankrig i dag dækker 40 procent af deres energibehov med atomkraft, og derfor vil stå overfor en voldsom udfordring, hvis landet ikke kan bruge den eksisterende infrastruktur. Dertil kommer, at franskmændene også har en drøm om at eksportere a-kraft til bl.a. Polen.

På den modsatte side af debatten har lande som Danmark, Tyskland og Østrig kritiseret klassificeringen af atomkraft som grøn. Tyskland bruger ganske vist atomkraft i dag, men de sidste tre værker skal efter planen lukkes allerede i år. I et forsøg på at formilde, blandt andet Tyskland, har EU-Kommissionen også medtaget naturgas i taksonomien. I dag dækker Tyskland ca. ¼ af deres energibehov med naturgas, hvorfor medtagelsen af naturgas som grøn kan betragtes som en udstrakt hånd fra Kommissionen. Faktisk fremgår det direkte af den nye tyske koalitionsaftale, at Tyskland skal opføre nye gaskraftværker, som kan bruges indtil Tyskland for alvor er kommet ind i den fossilfrie tidsalder. 

EU-Kommissionen er dog ikke blind for, at der er en affaldsproblematik, når det kommer til atomkraft. Kommissionen er også godt klar over, at naturgas udleder CO2, hvorfor det på sigt skal udfases, hvis EU skal blive CO2-neutrale. Derfor er den foreslåede klassificering ikke uden forbehold. For det første er der tale om en midlertidig klassificering, hvorfor byggetilladelserne til nye værker skal være udstedt inden 2030 for naturgas og inden 2045 for atomkraft. Værkerne skal derudover leve op til CO2-udledningskrav hen over deres levetid, og der skal for atomkraftværkernes vedkommende også være styr på affaldsproblematikken. 

På trods af den midlertidige klassificering er forslaget stadig ikke lige populært; heller ikke herhjemme. Set med danske øjne bliver det imidlertid umuligt at stoppe forslaget, når det først endeligt fremsættes senere i denne måned. Forslaget er nemlig en såkaldt delegeret retsakt, og for at stoppe et sådant forslag kræver det enten, at 20 EU-lande, der repræsenterer 65 pct. af EU’s befolkning, modsætter sig, eller at et flertal i EU-Parlamentet siger nej. Det kan derfor være svært at se, at det skulle være muligt for Tyskland, Danmark m.fl. at samle nok venner til at blokere forslaget i det nuværende politiske landskab. Det betyder dog ikke, at Danmark skal blande sig uden om, da forslaget endnu ikke er endeligt, og det kan derfor stadigvæk påvirkes – og djævlen ligger som bekendt i detaljen.

Fra et dansk eksportsynspunkt er det ærgerligt, at vind- og solenergi nu skal slås med atomkraft og naturgas om de samme midler, der afsættes til grønne investeringer, og det kommer naturligvis til at betyde, at der vil komme færre penge til de ”faktiske” grønne energiformer. Men det bliver næppe sådan, at den forslåede klassificering vil stikke en kæp i hjulet for sol- og vindkraften.

For det første har vedvarende energi stadigvæk en stærk businesscase, da den ofte vil være i stand til at producere den billigste strøm. For det andet taler vedvarende energi ind i EU’s nyeste mantra; Strategisk autonomi. Det seneste halve års stigende energipriser viser nemlig tydeligt, at det ikke nødvendigvis er lykken at være afhængig af russisk gas. For det tredje tager det virkelig lang tid at etablere ny infrastruktur, og atomkraftværker tager notorisk lang tid at bygge. Det nye finske atomkraftværk har f.eks. været 17 år undervejs, og skal vi i mål med den grønne omstilling, er der altså behov for hurtigere løsninger. Dertil vil den midlertidige klassificering også være med til at afskrække nogle investorer.

Den nye taksonomi bliver altså ikke et dødsstød til vedvarende energi, og det kan vi glæde os over i Danmark, da vi heldigvis har rigtig mange virksomheder, der sælger vedvarende energi. Men forslaget bør alligevel give stof til eftertanke. Danmark er ikke en energipolitisk ø; vores omstilling og fremtidige grønne eksport afhænger i den grad af, hvad vi gør i fællesskab på europæisk plan. Skal EU som statsministeren nævnte i sin nytårstale blive en grøn klimaunion, skal der i de kommende år arbejdes endnu hårdere på at finde alliancer i samarbejdet. 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.