Kommentar

Fortsatte brexit-forhandlinger er gift for økonomien

Den 12. november mødes EU og Storbritannien til endnu en forhandling om det fremtidige forhold. Briterne har de sidste uge raslet med sablen og truer med at skrinlægge den aftale, som blev indgået i 2019. 

Briterne er især utilfredse med den del af aftalen, der omhandler Nordirland. EU har allerede vist kompromisvillighed, og bl.a. forslået en reduktion af grænsekontrollerne. EU’s repræsentant Maroš Šefčovič har dog været klar i spyttet og sagt, at yderligere kompromiser må komme fra britisk side.

At man igen skal forhandle en allerede indgået aftale, viser hvor meget besvær og usikkerhed Brexit har skabt. Usikkerhed er gift for økonomien på begge sider af den engelske kanal, og selv med den nuværende aftale er det klart, at begge parter er dårligere stillet end før. Det britiske tab er dog størst, fordi de mister adgang til det største marked. 

Den britiske premierminister Boris Johnson forsøger at dæmpe effekterne ved bl.a. at starte forhandlingerne om fremtidige handelsaftaler med Australien og New Zealand. Men aftalerne vil kun være et lille plaster på såret, da de samlet set er estimeret til at øge det britiske BNP med 0,01-0,02% - svarende til et halvt pund per indbygger om måneden. De beskedne gevinster skal ses i relation til et estimeret BNP-tab på 4% som følge af Brexit. Storbritannien er ganske også vist i gang med at lave en række andre aftaler, men med mange små økonomier, hvorfor den samlede effekt stadig vurderes beskeden.

Det er ikke kun ringere handelsmuligheder, der rammer den britiske økonomi. Siden Brexit-afstemningen i 2016 er det britiske investeringsniveau stagneret, og det vil ramme den britiske økonomi på den lange bane, da det vil ramme produktiviteten.

Både EU og Storbritannien har behov for, at der kommer klarhed om aftalen. Desværre har det vist sig umådeligt svært at finde en løsning, begge parter kan leve med. Det er selvsagt uhensigtsmæssig for både de danske, europæiske og britiske virksomhederne, at vi her to år efter den nordirske protokol er trådt i kraft, er uenig om, hvordan man implementerer den.
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.