Brief

Finsk udspil barberer 47 milliarder euro af EU-budgettet

Resume Et kompromisforslag om EU’s flerårige budgetramme fra det finske formandsskab møder kritik fra både budgethøge og fortalere for et større budget. Torsdag og fredag skal EU's stats- og regeringschefer diskutere det på topmødet.

Forud for EU-topmødet den 12. og 13. december har det finske formandskab præsenteret et kompromisforslag til EU’s flerårige budgetramme (MFF) for 2021-27, som reducerer Kommissionens forslag med 47,3 mia. euro.

Forslaget reducerer Kommissionens forslag i forpligtelsesbevillinger fra 1,11 til 1,07 pct. af EU’s bruttonationalindkomst (BNI). I betalingsbevillinger reduceres budgettet fra 1,08 pct. til 1,06 pct. af BNI.

Reduktionen ift. Kommissionens forslag berører alle områder undtagen landbrugsområdet, som tværtimod styrkes, idet den direkte landbrugsstøtte er uændret i euro ift. Kommissionens forslag trods reduktionen af det totale budget.

Området indre marked m.v. reduceres med 8,7 pct., heraf Horizon-programmet med 4,2 pct. Området kohæsion og værdier reduceres med 4,6 pct. ift. Kommissionens forslag, heraf med 2,6 pct. på selve kohæsionsfondene. Migration og sikkerhed reduceres med henholdsvis 24 og 39,5 pct.

Det finske forslag medfører en nedprioritering af EU’s nye dagsorden. Styrkelsen af landbrugsområdet indebærer også højere støtte til central- og østeuropæiske landmænd samt flere midler til udvikling af landområder jf. figur 1.

Det finske formandskab har bibeholdt Kommissionens forslag om at betinge tildeling af EU-midler af en overholdelse af  EU’s retsprincipper. Derudover foreslår finnerne, at alle rabatter, inklusive den danske, afskaffes.

Med betalingsbevillinger på 1,06 pct. af BNI må det forventes, at det danske bidrag vil stige med op til godt 3,5 mia. kroner ift. bidraget i 2018, såfremt rabatten afskaffes.

Forslaget er – som ventet – blevet mødt med kritik fra flere kanter. Strammerne herunder Danmark, som ønsker et budget på maksimalt 1 pct. af BNI, finder det stadig for højt, mens en række af de central- og østeuropæiske samt de sydlige lande kritiserer reduktionerne på kohæsionsområdet.

Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har allerede signaleret, at hun vil bruge sin topmøde-debut til at plædere for, at EU-landene fastholder kommissionens mere ambitiøse budgetudspil.

Man vil næppe nå til enighed om budgettet på det kommende topmøde. Dertil virker positionerne for fastlåste, og de politiske ledere i en række EU-lande er under pres på hjemmefronten. Dermed bliver det formentligt op til tyskerne at sørge for et kompromis i løbet af deres formandskab i slutningen af 2020, altså i absolut sidste øjeblik inden en ny budgetramme skal understøtte EU’s politiske dagsorden i fremtiden.

Selvom der er andre muligheder for at reducere udgifterne end dem, som finnerne har præsenteret (f.eks. at undlade at lade udgifterne til ikke mindst central- og østeuropæisk landbrug stige), så vil yderligere reduktioner blot gå mere ud over moderniseringen af EU’s dagsorden. Skal de nye fremadrettede elementer i dagsorden sikres via budgettet, kræver de politiske positioner i EU-landene et budget på mellem 1,05 og 1,07 pct. af BNI.

Kun ved at bibeholde en form for rabatter kan det i den situation sikres, at lande som Tyskland, Holland, Danmark, Sverige og Østrig kan kompenseres for stigningerne i deres bidrag. De stigninger er i høj grad en følge af, at Storbritannien, en stor nettobidragyder til EU’s budget, forlader EU.

Læs mere:

Borgernes ønsker klemmes i et stamt budget (notat, 10.10.2019)
Danskernes vil godt betale mere til EU (notat, 28.6.2018)
Brexit kan sætte gang i en reform af EU's budget (notat, 19.12.2017)

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.