Brief

Finanspolitiske spilleregler til debat i EU

Kommissær for økonomi, Gentiloni

Resume Stabilitets- og Vækstpagtens regler om størrelsen på EU-landenes gæld og underskud på statsbudgettet er suspenderet som følge af coronakrisen. Men debatten er i fuld gang om, hvornår og hvordan reglerne igen skal træde i kraft. Pagten har været diskuteret i mange år, da den har en lang række indbyggede problemer.

Danmark har valgt at indgå i alliance med 7 andre EU-lande, der ikke ønsker en opblødning af det nuværende regelsæt, og lægger sig derved allerede nu i opposition til Frankrig, Italien og Spanien. Det store spørgsmål er, hvor den tyske linje vil ligge efter valget?

Forslagene til en reform af Pagten spænder bredt. I forslagspuljen ligger blandt andet et større EU-budget til konjunkturudlignede politik eller at fritage klimainvesteringer for reglerne om underskud og gæld.

I den tyske valgkamp konkurrerer de to kanslerkandidater Armin Laschet og Olaf Scholz om at ligne Angela Merkel mest. Hvad de tyske partier vil med Europa fylder til gengæld ikke meget i valgkampen – måske fordi der langt hen ad vejen er stor enighed mellem de store partier.

Et sted skiller vandene, nemlig hvornår og hvordan man skal gå tilbage til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten. Reglerne er i øjeblikket suspenderet som følge af coronakrisen, men da genopretningen er i gang i Europa, er diskussionen om, hvornår og hvordan reglerne igen skal gælde allerede gået i gang. 

I juli udtalte kommissæren med ansvar for økonomi, Paolo Gentiloni, at Europa har brug for en anderledes Stabilitets- og Vækstpagt, hvor f.eks. klimainveste-ringer ikke nødvendigvis bør tælle i underskudsregnskabet hos et EU-land . Her kan Gentiloni være på linje med de tyske socialdemokrater, der ønsker en ”bæredygtighedspagt”, mens CDU/CSU går til valg på, at pagten ikke bliver ”blødt op”. Det tyske liberale FDP, der meget vel kan blive kongemager efter valget, har derimod en helt tredje position: De nuværende sanktionsmekanismer skal strammes for eurolande, der ikke overholder krav om bl.a. maks. 3 pct. underskud på statsbudgettet og en gæld, der ikke må overstige 60 pct. af BNP. Med Gentilonis melding er der næppe tvivl om, at en ny tysk regering får brug for - evt. sammen med en ny fransk præsident/regering efter næste forårs præsidentvalg - at finde fælles fodslag her.

Det er en debat, som Danmark også bør have interesse i. Stabilitets- og Vækstpagten har betydning for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik hos en lang række af Danmarks samhandelspartnere og er derved også afgørende for den europæiske økonomis underliggende sundhedstilstand.

Danmark har valgt at indgå i en alliance med Østrig, Letland, Slovakiet, Tjekkiet, Finland, Holland og Sverige. Landene ønsker ikke en opblødning af reglerne, såsom Frankrig, Italien og Spanien gerne vil. Derfor bliver udfaldet af det tyske valg særligt interessant, da ingen kender den endelige tyske linje endnu.

Læs hele briefet, inkl. indholdet af forslag til en reform af Stabilitets- og Vækstpagten til venstre.
 

Tænketanken EUROPA indtager ikke holdninger som organisation. Denne tekst repræsenterer alene – som alle udgivelser fra Tænketanken EUROPA – forfatterens/forfatternes betragtninger.

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.