Mythbuster

Fakta om det fælles patent

Resume Debatten om patentdomstolen og en europæisk patentreform er præget af en række myter om betydningen og konsekvenserne af et dansk ja. Vi har samlet nogle af de tvivlsomme påstande, som har været fremme i debatten – og giver her svar på tiltale.

"Patentdomstolen vil påvirke de mange danske ikke-patentaktive virksomheder"

Det er rigtigt, at et ja til patentdomstolen vil medføre, at langt flere patenter vil blive automatisk aktive på det danske marked. Men det er forkert at gøre dette til et problem for ikke-patentaktive virksomheder. Der tages ikke patenter på almindelige forbrugsprodukter i den forstand, at opfindelsen skal være ny og have opfindelseshøjde. Man kan altså ikke tage patent på en opfindelse, der er ny til det pågældende produkt, men hvor en lignende mekanisme er blevet anvendt andetsteds.

Samtidig vil der sjældent være patent på selve forbrugsproduktet – såsom en støvsugerslange – men i stedet på mindre tekniske delelementer af det samlede produkt. For at forstå, hvad disse tekniske regler for patenterbarhed kan have af betydning for Danmark, hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kan vi kigge på Tyskland, hvor alle patenter, der i dag er udstedt gennem EPO er aktive.

Tyskland er vores største eksport marked, så hvis der var store problemer med patenter ville danske virksomheder opleve dette, hver gang vi handlede over grænsen. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. Samtidig oplever vi hverken at pizzaria-ejere eller damefrisører bliver sagsøgt i Tyskland blot fordi, de benytter sig af almindelige forbrugsprodukter.

Samtidig må det antages, at hvis der virkelig lå en masse gode sager at vinde for virksomheder i Danmark ville patenthaverne ulejlige sig med den udgift det er i dag, at validere deres patent i Danmark for at kunne føre de mange sager – dette har heller ikke vist sig tilfældet.

”Med patentdomstolen bliver det nemmere for store virksomheder at forumshoppe”

- Faktisk er det lige omvendt. Forumshopping handler om, at store virksomheder kan spekulere i, hvilket land de skal føre deres retssag i for at have størst sandsynlighed for at vinde. I det nuværende europæiske patentsystem kan retspraksis variere fra land til land. Det betyder, at et patent udstedt af det europæiske patentkontor kan blive erklæret gyldigt i visse europæiske lande og ugyldigt i andre, selvom de faktisk følger samme lovgivning. Det gør det muligt for store virksomheder at spekulere i, hvor det er fordelagtigt at føre en sag. Det skaber en høj grad af ulighed mellem de store og små. Med det nye system bliver det hele samlet ét sted med specialiserede dommere. Det sikrer ensartet retspraksis i de 25 EU-lande og eliminerer muligheden for forumshopping.

”Sandsynligheden for, at Danmark kan oprette en national afdeling, er blevet mindre efter, at der er oprettet en regional-nordisk afdeling i Sverige”

Alle lande, der deltager i patentdomstolen, har mulighed for at oprette en national afdeling eller indgå samarbejde med flere lande om en regional afdeling. Det har ingen betydning hvor mange omkringliggende lande, der opretter afdelinger. Danmark kan altså uanset hvad oprette en national afdeling i Danmark. Vi kan også vælge at gå med i den regionale nordiske afdeling i Sverige. Kort sagt: Det er op til os selv.

"Polen har sagt nej til den fælles patentdomstol og derfor skal Danmark også"

- Det er som at sammenligne pærer og bananer. Hvor Danmark i 2013 ansøgte om knap 350 europæiske patenter pr. million indbyggere, ansøgte Polen om lige knap 10. Polens interesser er derfor væsentlig anderledes end de danske. Polen har lyttet til sin industri, der ikke ønsker at deltage i patentdomstolen. Danmark kan gøre det samme – og stemme ja d. 25. Maj.

"Et ja til patentdomstolen vil øge risikoen for softwarepatenter i Danmark"

- Det europæiske patentkontor har siden 1990 haft kompetence til at udstede patenter, der kan få virkning i Danmark ud fra patentkonventionen. Hverken kontorets praksis eller patentkonventionen bliver ændret, uanset om Danmark stemmer ja eller nej. Til gengæld kan patentdomstolen være med til at sikre klarhed på området og øge kontrollen med det europæiske patentkontor. Se vores notat om softwarepatenter.

"Et ja vil betyde, at danske virksomheder kan risikere at føre sager i lande som f.eks. Tjekkiet, der har problemer med korruption"

- Hvis Tjekkiet vælger at oprette en national afdeling, kan danske virksomheder i teorien blive trukket for retten i Tjekkiet. Det kan ske, hvis den danske virksomhed anvender sit patent i Tjekkiet (har en fabrik eller sælger sin vare der) eller hvis den danske virksomhed ligger i Tjekkiet. Patentdomstolen vil dog betyde, at en retssag vil foregå efter fælles retspraksis med dommere fra flere europæiske lande, hvor nogle vil være særligt uddannede til at håndtere spørgsmål om patent. I dag er situationen netop den, at en domstol i Tjekkiet kun består af tjekkiske dommere. Med patentdomstolen vil denne situation ikke kunne opstå.

"Ved at stemme ja til patentdomstolen afgiver vi suverænitet til EU"

- Det europæiske patentsamarbejde er et mellemstatsligt samarbejde indgået mellem 38 medlemslande og rækker derfor langt ud over EU’s grænser. Den europæiske patentdomstol er ligeledes en mellemstatslig aftale, og der afgives derfor ingen suverænitet til EU.

"Vi bevarer al indflydelse hvis vi stemmer nej"

- Hvis vi stemmer nej til patentdomstolen, vil vi miste al indflydelse på retspraksis. Det vil gøre sig gældende ved, at vi ikke vil have plads i det administrative udvalg, der skal holde løbende øje med domstolen. Det vil også have betydning ved selve domstolen, hvor vi ikke, hvis vi stemmer nej, vil have danske dommere og mulighed for at oprette en national afdeling.

<
RELATERET INDHOLD
>

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbrev og få analyser, notater og invitationer til events før alle andre.